Gennemførelse af direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet

5.11.2014

Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000074/2014
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 128
Marita Ulvskog, for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet er blevet omsat i national lovgivning i samtlige 28 medlemsstater. Det fremgår imidlertid af den fælles beretning fra Kommissionen om anvendelsen af direktivet om racelighed og direktivet om beskæftigelseslighed, at direktivernes gennemførelse og anvendelse stadig skaber udfordringer. Desuden er der indledt adskillige overtrædelsesprocedurer mod medlemsstater.

1. Hvordan vil Europa-Kommissionen sikre direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet bedre gennemførelse og anvendelse i praksis i medlemsstaterne?

2. Et flertal af europæere mangler bevidsthed om de rettigheder, der er fastlagt i dette direktiv, hvilket fører til underrapportering. Hvordan vil Kommissionen sikre, at oplysningskampagner giver varige resultater med hensyn til borgernes forståelse af deres rettigheder og arbejdsgivernes ansvar? Hvilke andre foranstaltninger har Kommissionen planer om med henblik på at løse problemet med underrapportering og forbedre adgangen til klagemekanismer? Hvilke skridt overvejer Kommissionen for at løse problemet med klageadgang, der omtales i den nævnte gennemførelsesrapport?

3. Manglen på data om lighed på tværs af landene, opdelt efter årsager til forskelsbehandling som foreskrevet i direktivet, gør det vanskeligere at bekæmpe forskelsbehandling og fremme ligebehandling. Overvejer Kommissionen konkrete foranstaltninger for at forbedre indsamlingen og behandlingen af data, især hvad angår data indsamlet af medlemsstaterne, for at sikre, at dataindsamlingen fremover bliver proportionel og bidrager til at nå direktivets målsætninger?

4. Kvinder i arbejdsstyrken er udsat for en række ulemper. De er oftere beskæftiget under atypiske beskæftigelseskontrakter, og de kønsbestemte lønforskelle er stadig uacceptabelt store. Hvordan vil Kommissionen håndtere disse problemer i relation til direktivet?

5. FN's konvention om handicappedes rettigheder stiller krav om, at deltagerstaterne og regionale integrationsorganisationer kriminaliserer "nægtelse af tilpasninger i rimeligt omfang". Hvordan vil Kommissionen sikre, at denne rettighed respekteres for personer med handicap, i betragtning af, at dette direktiv ikke eksplicit gør udeladelse af tilpasninger i rimeligt omfang til en kriminel handling?