Fejlernæring af børn i udviklingslandene
12.11.2014
Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000083/2014
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 128
Linda McAvan, for Udviklingsudvalget
Mere end 165 mio. børn under fem år er underernærede eller lider af engelsk syge, og omkring 52 mio. børn lider af alvorlig fejlernæring. De fysiske og kognitive skader, som underernæring forårsager i løber af de første 1.000 dage i et barns liv, er uigenkaldelige og kan ikke helbredes. Underernæring er et økonomisk problem, der skader et samfunds overordnede potentiale, begrænser den økonomiske produktivitet og enkeltpersoners indtjeningsmuligheder og forringer landenes menneskelige kapital. Men underernæring skyldes for det meste også mangel på hensigtsmæssige og effektive tiltag. Programmerne mod fejlernæring er ikke kun humanitære aktioner, men er først og fremmest en rentabel investering for donatorerne, da underernæring i verden fører til konflikter, fattigdom og social uro.
Der er gjort enorme fremskridt de seneste år: I september 2010 blev bevægelsen Scaling Up Nutrition (SUN) startet af regeringsledere for mere end tyve lande og med støtte fra mere end hundrede partnere.
I maj 2012 fastsatte Københavner-konsensussen, at forebyggelse af fejlernæring er det første tiltag, der bør iværksættes, og den mest rentable investeringsstrategi.
Kommissionens seneste meddelelse med titlen "Forbedring af mødres og børns ernæring i udviklingsbistand til tredjelande: En EU-rammepolitik" understreger nødvendigheden af en bedre samordning mellem humanitær bistand og udviklingsbistand. Kommissionens meddelelse følger Verdenssundhedsforsamlingens målsætninger og sigter på en reduktion på 40 % (eller 7 mio.) af antallet af børn med nedsat vækst inden 2025. Den sigter desuden på at reducere afmagringen blandt børn under fem år til under 5 % og på at sikre dette lave niveau fremover. I meddelelsen anbefales en multisektoriel tilgang, hvor politikkerne for udvikling af landdistrikterne, bæredygtigt landbrug, offentlig sundhed, rent vand og sanitet, social sikring og uddannelse tilpasses.
1. Agter Kommissionen at lade en midtvejsevaluering over de iværksatte foranstaltninger indgå i sin strategie? Hvis ja, har den så om fornødent forudset muligheden af at omfordele de afsatte midler (3,1 mia. EUR til såkaldte følsomme tiltag og 400 mio. til specifikt ernæringsmæssige tiltag) for at nå målsætningerne inden 2025?
2. Har Kommissionen til hensigt at promovere målsætningerne og foranstaltningerne i relevante internationale fora? Har den i denne henseende tænkt sig at slå til lyd for en bedre udnyttelse af bistanden, dvs. en bedre samordning af bistanden?