Vejen frem for Frontex
17.12.2014
Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000099/2014
til Rådet
jf. forretningsordenens artikel 128
Monika Hohlmeier, Roberta Metsola, Elissavet Vozemberg, Emil Radev, Anna Maria Corazza Bildt, Barbara Matera, Salvatore Domenico Pogliese, Jeroen Lenaers, for PPE-Gruppen
Da migrationspresset fortsætter med at stige, bliver Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) nødt til at påtage sig et stigende antal opgaver, bl.a. som følge af den nyligt vedtagne forordning (EU) nr. 656/2014 om fælles eftersøgnings- og redningsoperationer og forordning (EU) nr. 1052/2013 om oprettelse af det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur). Frontex er tæt involveret i grænseforvaltningsoperationer, som omfatter en forpligtelse til redning og eftersøgning i overensstemmelse med EU-retten. En af Frontex' opgaver vedrører den fælles operation "Triton", som det koordinerer, og som blev fuldt operationel den 1. november 2014. Det er imidlertid uklart, hvilke bidrag medlemsstaterne vil yde i fremtiden. Rådet anmodes om at besvare følgende spørgsmål:
– Hvilke nye udfordringer er Frontex stillet overfor? Hvilke ressourcer har Frontex brug for at kunne fungere tilfredsstillende i denne tid med et særdeles højt migrationspres? Er Frontex i stand til at udføre sine opgaver med de nuværende disponible ressourcer, herunder nye anmodninger om støtte fra medlemsstater, som for øjeblikket ikke gennemfører nogen operationer? Matcher de disponible budgetmæssige og menneskelige ressourcer opgaverne?
– Hvilken støtte vil Frontex have brug for at kunne udføre sine opgaver bedre? Bør der være en klarere definition af dets rolle ved EU’s luft-, land- og søgrænser? Hvad er dets strategiske prioriteter?
– Er medlemsstaternes bidrag tilstrækkelige? Er der nogen planer om bidrag på langt sigt? Har medlemsstaterne i tilstrækkeligt omfang støttet de fælles operationer? Hvilke vanskeligheder er der i forbindelse med Frontex' samarbejde med medlemsstaterne, og hvordan kan der sikres et åbent og gennemsigtigt samarbejde med medlemsstaterne?