Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - O-000153/2015Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
O-000153/2015

FN's konvention om gennemsigtighed i aftalebaseret investor-stat-voldgift

Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000153/2015
til Rådet
jf. forretningsordenens artikel 128
Bernd Lange, Salvatore Cicu, for Udvalget om International Handel

Procedure : 2015/2930(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
O-000153/2015
Indgivne tekster :
O-000153/2015 (B8-0104/2016)
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Tvister mellem investorer og stater (ISDS) er traditionelt blevet bilagt på grundlag af handelsmæssige voldgiftsregler, hvilket kan give anledning til spørgsmål vedrørende de offentlige politikker eller have en indvirkning på de offentlige finanser. Derfor er det yderst vigtigt at sikre større gennemsigtighed i forbindelse med tvistbilæggelse. Unionen har arbejdet for en multilateral konvention, som skulle sikre, at reglerne om gennemsigtighed fra FN's Kommission for International Handelsret (UNCITRAL) finder anvendelse på ISDS, som har deres udspring i aftaler, der er indgået før den 1. april 2014. FN's konvention om gennemsigtighed i aftalebaseret investor-stat-voldgift (Mauritius-konventionen) blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 10. december 2014. Ved at undertegne konventionen kan EU blive part i konventionen med henblik på energichartertraktaten (ECT) og give medlemsstaterne bemyndigelse til hver især at undertegne konventionen med henblik på deres bilaterale investeringsaftaler. Unionen har imidlertid ikke været i stand til at undertegne konventionen på grund af en uoverensstemmelse mellem Kommissionen og medlemsstaterne om materielle spørgsmål og beslutningsprocedurer (I stedet har otte medlemsstater til dato undertegnet den på egne vegne. En bemyndigelse er imidlertid nødvendig for, at medlemsstaterne kan anvende UNCITRAL-reglerne om gennemsigtighed på gældende bilaterale investeringsaftaler.) ECT er undtaget fra reglernes anvendelsesområde, hvilket betyder, at reglerne om gennemsigtighed ikke kan finde anvendelse i de ISDS-sager, hvor Unionen er indklaget, og klageren er fra en ikke-EU-stat. I de tilfælde, hvor medlemsstater er indklaget, finder reglerne kun anvendelse på de stater, der har undertegnet konventionen. Dette er en dybt foruroligende situation, eftersom ECT i de seneste år er blevet den traktat, der tegner sig for det største antal ISDS-sager på verdensplan. På baggrund af den nuværende fastlåste situation anmodes formandskabet om at besvare følgende spørgsmål:

1. Lægger formandskabet pres på de medlemsstater, der blokerer for konventionen, således at EU kan undertegne den?

2. Er det formandskabets opfattelse, at denne manglende konsekvens har uheldige følger for EU's image som aktør udadtil, fordi EU er ude af stand til at gennemføre en multilateral løsning på visse praktiske problemer i det eksisterende tvistbilæggelsessystem – en løsning, som EU selv har været fortaler for?

3. Vil formandskabet give tilsagn om at arbejde for, at alle medlemsstater lægger sig fast på at anvende reglerne om gennemsigtighed på alle eksisterende bilaterale investeringsaftaler, uden at dette berører eventuelle kommende supplerende forbedringer i de internationale investeringsbeskyttelsesregler?