Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - O-000087/2016Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
O-000087/2016

Minimumsindkomstordninger i EU

Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000087/2016
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 128
Thomas Händel, for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Procedure : 2016/2676(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
O-000087/2016
Indgivne tekster :
O-000087/2016 (B8-0710/2016)
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Et af Europa 2020-målene er at fjerne risikoen for fattigdom og social udgrænsning fra 20 millioner mennesker. For øjeblikket befinder over 120 millioner mennesker sig i denne situation, bl.a. som følge af langtidsarbejdsløshed, lave lønninger og en svækkelse af de sociale sikringsordninger, navnlig i de lande, som er hårdest ramt af krisen. Kommissionens formand Juncker nævnte i sin tiltrædelsestale nødvendigheden af sikre alle europæere en "tilstrækkelig indkomst", men der er stadig ikke klarhed omkring EU's strategi. Selv om beskæftigelse er den vigtigste vej ud af fattigdom, kunne en minimumsindkomst være nøglen til social sikring og en større grad af lige muligheder. Europa-Parlamentet understregede i sin beslutning af 20. oktober 2010[1], at en tilstrækkelig minimumsindkomst skulle svare til 60 % af gennemsnitslønnen i medlemsstaterne for at kunne dække de grundlæggende leveomkostninger og samtidig bidrage til økonomisk vækst og social samhørighed. Kommissionen kunne skubbe til en sådan udvikling ved at få alle medlemsstater til at indføre en tilstrækkelig minimumsindkomst i overensstemmelse med national praksis. Under henvisning til artikel 9 og 153, stk. 1, litra h og j, i TEUF og artikel 34 i chartret om grundlæggende rettigheder bedes Kommissionens besvare følgende:

1. Hvordan definerer Kommissionen en "tilstrækkelig indkomst", og hvilke elementer indgår i den?

2. Hvornår vil Kommissionen foretage en vurdering af minimumsindkomstordninger i EU og fremme benchmarking og bedste praksis, som Europa-Parlamentet krævende i sin beslutning af 14. april 2016[2]? Hvilke programmer kan anvendes til at yde administrativ støtte til medlemsstaterne?

3. Hvad har Kommissionen til hensigt at foretage vedrørende minimumsindkomst som opfølgning af henstilling 2008/867/EF?

4. Hvordan vil Kommissionen sikre, at bevillingerne til en garanteret minimumsindkomst ikke erstatter andre velfærdstiltag i de lande, som lever under de økonomiske tilpasningsprogrammer?

5. Hvordan vil Kommissionen hjælpe medlemsstaterne med at skabe vilkår, som forhindrer langvarig afhængighed af minimumsindkomst?