Genredigeringsteknologier: muligheder og risici

24.6.2016

Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000097/2016
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 128
Sylvie Goddyn, Mireille D'Ornano, Jean-François Jalkh, Dominique Martin, Dominique Bilde, Marie-Christine Arnautu, Bernard Monot, Steeve Briois, Jean-Luc Schaffhauser, Mylène Troszczynski, Marie-Christine Boutonnet, Marine Le Pen, Matteo Salvini, Mara Bizzotto, Mario Borghezio, Lorenzo Fontana, Stanisław Żółtek, for ENF-Gruppen

Nye genredigeringsteknologier såsom CRISPR-Cas9 eller NgAgo giver mulighed for at ændre DNA meget enkelt og til lave omkostninger (erstatte, fjerne, tilføje dele...) selv hos mennesker. Disse teknologier er anerkendt af de fleste videnskabsfolk som "århundredets opdagelse".

Skønt disse redskaber vedrører områderne for såvel landbrug som sundhed og skaber nye markedsmuligheder, rejser de også vigtige etiske spørgsmål, bl.a. vedrørende begrænsning af anvendelsen heraf på mennesker.

I december 2015 samledes i Washington eksperter fra hele verden på topmødet for genredigering for at drøfte de videnskabelige, etiske og ledelsesmæssige spørgsmål, der er forbundet med forskning i redigering af menneskelige gener. Siden da har Sverige og England tilladt eksperimenter med genetisk modificerede menneskelige fostre.

I USA er en svamp, som er genmodificeret gennem CRISPR for at gøre den resistent mod misfarvning, af administrationen blevet anset for ikke at være reguleret. Svin anvendes også som producenter af menneskelige organer.

Mens Kommissionen tøver til at udtrykke sin holdning vedrørende allerede forældede genredigeringssystemer som zinc-finger nuclease (ZFN) og transcription activator-like effector nuclease (TALEN), erstatter nyere genredigeringsteknikker hurtigt disse gamle redskaber.

Agter Kommissionen i denne forbindelse at foreslå en regulering af foder og fødevarer, der opnås gennem genredigering, som fremstilles i og uden for EU? Agter Kommissionen at drøfte de etiske spørgsmål med medlemsstaterne?