Oprettelse af en færdighedsgaranti
8.11.2016
Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000133/2016
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 128
Thomas Händel, for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
I en stadig stigende digitaliseret verden har lavtuddannede færre beskæftigelsesmuligheder, er mere udsat for langtidsarbejdsløshed og har vanskeligere ved at deltage fuldt ud i samfundet. Ifølge OECD er en høj andel af voksne med utilstrækkelige grundlæggende færdigheder (læse-, skrive- og regnefærdigheder) og digitale færdigheder forbundet med lavere produktivitet og ringere udsigter til vækst og konkurrencedygtighed. Dette er ikke kun til skade for de enkelte, men også særdeles omkostningskrævende for økonomien og samfundet som helhed. Udviklingen af nye måder at arbejde på og fremtidsorienterede sektorer spiller ikke desto mindre en vigtig rolle med hensyn til typen af de færdigheder, der er nødvendige. Mismatch mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og manglende færdigheder kan indvirke negativt ikke kun på produktivitet og vækst, men også på de sociale forhold i og mellem medlemsstaterne. I Kommissionens forslag anbefales, at medlemsstaterne bygger videre på eksisterende initiativer og politikker og indfører en færdighedsgaranti, der gør det muligt for dem, som har forladt uddannelsessystemet uden at afslutte en sekundæruddannelse på andet trin eller tilsvarende, og som ikke er omfattet af ungdomsgarantien, at få adgang til opkvalificeringsforløb.
1. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at udarbejde en handlingsplan for gennemførelsen. Har Kommissionen planer om at etablere en mekanisme eller et organ til at støtte dem i udarbejdelsen og overvågningen af denne plan? Flere aktører bør inddrages i udarbejdelsen af planen: Hvordan vil medlemsstaterne blive tilskyndet til at inddrage civilsamfundet, uddannelsesudbydere, fagforeninger og arbejdsgivere (virksomheder og industrien) i beslutningstagningen?
2. Mener Kommissionen, at det er muligt at iværksætte dette initiativ uden yderligere midler? Der nævnes anvendelse af forskellige EU-fonde (f.eks. ESF og Erasmus+). Vil Kommissionen da overveje at indføre passende procedurer for at kombinere forskellige fonde, uden at det skaber bureaukrati?
3. Hvilken strategi vil Kommissionen anvende for at inddrage medlemsstater i dette ikke-juridisk bindende initiativ?
4. En af hovedårsagerne til analfabetisme er skolefrafald: Hvordan vil Kommissionen behandle dette spørgsmål ved hjælp af sin anbefaling?