Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - O-000146/2016Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
O-000146/2016

Situationen i Italien efter jordskælvene

Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000146/2016
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 128
Curzio Maltese, Eleonora Forenza, Barbara Spinelli, for GUE/NGL-Gruppen

Procedure : 2016/2988(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
O-000146/2016
Indgivne tekster :
O-000146/2016 (B8-1817/2016)
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Den 24. august 2016 ramte et ødelæggende jordskælv det centrale Italien. Senere ramte tre andre kraftige skælv samt en hel strøm af rystelser de centralitalienske regioner, henholdsvis den 26. oktober med en styrke på 5,5 og 6,1 og den 30. oktober med en styrke på 6,5. Der er rapporteret om over 400 tilskadekomne og 290 dræbte under disse jordskælv, mens en mulig "dominoeffekt", der forårsages af andre naturkatastrofer, kan føre til, at 100 000 indbyggere fordrives fra deres hjem.

Gennem Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 661/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 blev Den Europæiske Solidaritetsfond ("fonden") oprettet, eftersom gentagne naturkatastrofer af forskellig art ramte Europa hvert år, hvoraf nogle indtraf med mindre end et års mellemrum, og for nylig er katastrofer indtruffet i Italien og i andre medlemsstater såsom Portugal, Grækenland og Cypern.

Har Kommissionen truffet alle nødvendige foranstaltninger til at yde støtte til og bistå de italienske nationale og regionale myndigheder, der er involveret i hjælpearbejdet efter katastrofen, herunder ved at forenkle procedurer og afkorte tiden for godkendelse og udbetaling af midler fra fonden i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 661/2014?

Eftersom det i forordning (EU) nr. 661/2014 fastsættes, at en region kun kan udnytte midler fra fonden, når en naturkatastrofe resulterer i direkte skade, der overstiger 1,5% af BNP i den berørte region, kan Kommissionen så bekræfte, at BNP-referencetærsklen beregnes på årsbasis på grundlag af oplysninger, som medlemsstaterne har indgivet til Eurostat?

Kan Kommissionen forestille sig en ophævelse af den eksisterende forordning, som for øjeblikket er baseret på virkningerne af skader, der forårsages af en enkeltstående katastrofe, og overveje at udvide denne beregning til en beregning af de kumulative skader, som overstiger den førnævnte BNP-tærskel, og som forårsages af adskillige naturkatastrofer, der indtræffer i samme region, under hensyntagen til at disse katastrofer indtræffer meget hyppigt i visse regioner?

Kan Kommissionen præcisere på hvilket grundlag, den vurderer effektiviteten af gennemførelsen af Solidaritetsfonden i de berørte medlemsstater, og ligeledes overveje en specifik form for vurdering af tilfælde af gentagne naturkatastrofer?