Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - O-000006/2018Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
O-000006/2018

  USA's angreb på EU's landbrugsstøtte under den fælles landbrugspolitik (vedrørende spanske oliven)

Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000006/2018
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 128
Czesław Adam Siekierski
for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Bernd Lange
for Udvalget om International Handel

Procedure : 2018/2566(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
O-000006/2018
Indgivne tekster :
O-000006/2018 (B8-0007/2018)
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

De igangværende undersøgelser om antidumping- og udligningstold på modne oliven fra Spanien blev indledt den 13. juli 2017, efter at det var blevet konkluderet, at tilskuddene til olivenindustrien i EU indebar, at olivenprodukter kunne importeres til USA under markedsprisen.

Under hensyntagen til, at stigningen i spansk eksport kun har haft en meget begrænset indvirkning på situationen for de to amerikanske olivenproducenter, er den primære anledning til bekymring i denne sag, at undersøgelsen om udligningstold er rettet mod visse støtteforanstaltninger under den fælles landbrugspolitik, selv om de til fulde opfylder kriterierne for green box-betalinger i henhold til WTO. De foranstaltninger, der er omfattet af udligningstolden, er bl.a. grundbetalingsordningen, støtte til unge landbrugere osv., som ikke er tilknyttet produktion, ikke forvrider priserne på specifikke landbrugsprodukter og ikke forvrider den internationale handel.

Den 19. januar 2018 indførte det amerikanske handelsministerium en uberettiget udligningstold på spanske oliven på mere end 17 %.

Hvilke foranstaltninger har Kommissionen allerede truffet for at løse dette problem?

Hvordan støtter Kommissionen de berørte spanske virksomheder, og hvilke foranstaltninger planlægger Kommissionen at træffe for at imødegå denne trussel mod den fælles landbrugspolitik?

Overvejer Kommissionen muligheden for at anmode WTO om at løse denne tvist med USA?

Indgivet: 30.1.2018

Videresendt: 1.2.2018

Besvarelsesfrist: 8.2.2018

Seneste opdatering: 5. februar 2018
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik