VP/HR - EU's bidrag til et bindende FN-instrument om transnationale selskaber for så vidt angår menneskerettighederne
27.6.2018
Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000074/2018
til Kommissionen (Næstformand / Højtstående repræsentant)
jf. forretningsordenens artikel 128
Linda McAvan, for Udviklingsudvalget
Bernd Lange, for Udvalget om International Handel
Pier Antonio Panzeri, for Udenrigsudvalget
Ved FN's Menneskerettighedsråds resolution 26/9 af 26. juni 2014 blev der oprettet en stående mellemstatslig arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettighederne. Dens mandat består i at udarbejde et internationalt retligt bindende instrument til inden for rammerne af den internationale menneskerettighedslovgivning at regulere transnationale selskabers og andre virksomheders aktiviteter. Der er indtil videre afholdt tre møder i den mellemstatslige arbejdsgruppe: De første to møder havde til formål at drøfte indholdet, anvendelsesområdet, arten og formen af det fremtidige internationale instrument, mens gruppen på det tredje møde, som blev holdt i oktober 2017, tog hul på forberedelsen af elementer til udkastet til det retligt bindende instrument. Det fjerde møde i den mellemstatslige arbejdsgruppe skal finde sted i oktober 2018.
Til trods for Europa-Parlamentets støtte til processen i den mellemstatslige arbejdsgruppe og dets opfordring til et reelt engagement fra EU's side, har EU udtrykt bekymring over den måde, hvorpå processen hidtil er blevet gennemført, og den synes stadig at være omgivet af hindringer, som står i vejen for EU's engagement i forhandlingsprocessen. EU har indtil videre ikke et formelt mandat, der skal danne grundlag for forhandlingerne.
Hvad er de vægtigste grunde til, at EU og dets medlemsstater har været forhindret i aktivt at deltage i processen? Påtænker EU at indtage en fælles holdning på arbejdsgruppens møde i oktober 2018, hvilken procedure vil i givet fald blive fulgt, og hvordan vil EU samarbejde med de berørte parter og Europa-Parlamentet?
Hvilke bestræbelser er der gjort for at nå frem til en sammenhængende tilgang på EU-plan til adgang til retsmidler for ofre for virksomhedsrelaterede menneskerettighedskrænkelser i EU? Finder EU-Udenrigstjenesten det hensigtsmæssigt at udstede retningslinjer om, at ofre skal have klageadgang ved nationale domstole? Kommissionens rapport af 25. januar 2018 om gennemførelsen af henstillingen fra 2013 om kollektive søgsmålsmekanismer i medlemsstaterne skildrer den ulige adgang til sådanne mekanismer rundt om i EU. Hvilken positiv rolle kan FN-traktaten spille i denne sammenhæng?