Dyrevelfærd, anvendelse af antimikrobielle stoffer og miljøbelastninger fra industrielt opdræt af slagtekyllinger
6.9.2018
Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000095/2018
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 128
Karin Kadenbach, Georges Bach, Catherine Bearder, Dominique Bilde, Richard Corbett, Miriam Dalli, Isabella De Monte, Jørn Dohrmann, Pascal Durand, Stefan Eck, Eleonora Evi, John Flack, Jacqueline Foster, Eugen Freund, Arne Gericke, Michela Giuffrida, Karoline Graswander-Hainz, Jytte Guteland, Martin Häusling, Anja Hazekamp, Maria Heubuch, John Howarth, Jude Kirton-Darling, Jeppe Kofod, Zdzisław Krasnodębski, Jean Lambert, Jo Leinen, Arne Lietz, Edouard Martin, Alex Mayer, Ana Miranda, Marlene Mizzi, Maria Noichl, Younous Omarjee, Massimo Paolucci, Sirpa Pietikäinen, Pavel Poc, Evelyn Regner, Pirkko Ruohonen-Lerner, Davor Škrlec, Bart Staes, Keith Taylor, Thomas Waitz, Josef Weidenholzer
Rådets direktiv 2007/43/EF fastsætter mindstestandarder for beskyttelse af slagtekyllinger. Kommissionens rapport om dette direktivs indvirkning på dyrevelfærden viste imidlertid ikke nogen betydelige forbedringer, og viste, at håndhævelsen i bedste fald er inkonsekvent på tværs af medlemsstaterne. Den barske virkelighed er, at slagtekyllinger opdrættes i titusindvis i golde skure, på våd strøelse og uden mulighed for at udvise naturlig adfærd såsom at sidde på siddepinde, pikke nærende substrater, eller nyde naturligt dagslys. Direktivet afhjælper heller ikke de negative konsekvenser for dyrevelfærden, der direkte følger af udvælgelse med henblik på hurtig vækst, et problem, som er blevet fremhævet i flere udtalelser fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) samt i en rapport fra Kommissionen. Disse ringe forhold kræver ofte massebehandlinger med antibiotika for at forhindre eller begrænse sygdomsudbrud, hvilket er alvorligt bekymrende med hensyn til den offentlige sundhed. Flere stammer af fjerkræpatogener, der kan forårsage alvorlige sygdomme hos mennesker, viser nu resistens over for antibiotika, som anvendes i fjerkræproduktionen, som i tilfældet Campylobacter spp. og Salmonella spp. Fundet af multiresistens i stammer af E.coli i fjerkræ og fjerkrækød blev for nylig karakteriseret som ekstremt foruroligende af EFSA.
Samtidig identificerer en nylig rapport fra Greenpeace industriel produktion af fjerkræ som en stor bidragyder til ammoniakforurening af luft, jord og vand og opfordrer Kommissionen til ikke længere at yde tilskud til kæmpestore bedrifter for at fremme mere bæredygtige systemer og praksisser. Fjerkræindustrien arbejder på at reducere både anvendelsen af antimikrobielle stoffer og miljøbelastningen, men også hvis man ser på sektoren ud fra et "One Health"- og "One Welfare"-perspektiv står det klart, at der er et presserende behov for en sammenhængende tilgang for at gøre fjerkræindustrien mere bæredygtig og dyrevenlig, samtidig med at dens økonomiske levedygtighed bevares.
På denne baggrund bedes Kommissionen besvare følgende spørgsmål:
1. Vil Kommissionen træffe afgørende foranstaltninger til at forbedre håndhævelsen af direktivet om slagtekyllinger, navnlig for så vidt angår systematisk og konsekvent anvendelse af harmoniserede dyrebaserede indikatorer for at forbedre dyrevelfærden på bedrifterne?
2. Hvilke foranstaltninger overvejer Kommissionen for at støtte alternative kyllingeproduktionssystemer – f.eks. avlsmetoder med højere standarder for dyrevelfærd, lavere belægningsgrad, miljøberigelse, adgang til naturligt lys og/eller udendørs anlæg og bedre luftkvalitet – i betragtning af, at sådanne systemer kan bidrage til at reducere ammoniakemissioner og mindske behovet for ukritisk brug af antimikrobielle stoffer samt forbedre dyrevelfærden?
3. Hvornår agter Kommissionen at offentliggøre den rapport om de socioøkonomiske følger af den obligatoriske mærkningsordning for kyllingekød, der er fastsat i artikel 5 direktiv 2007/43/EF?