Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - O-000010/2020Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
O-000010/2020

Beskyttelse af EU's indre marked og forbrugerrettigheder mod de negative virkninger af den ulovlige handel med selskabsdyr

Forespørgsel til mundtlig besvarelse  O-000010/2020
til Rådet
jf. forretningsordenens artikel 136
Stanislav Polčák, Sylwia Spurek, Martin Hojsík, Alexandra Louise Rosenfield Phillips, Jadwiga Wiśniewska, Anja Hazekamp, Eleonora Evi
for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Procedure : 2019/2814(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
O-000010/2020
Indgivne tekster :
O-000010/2020 (B9-0003/2020)
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Hvert år handles et betydeligt antal selskabsdyr ulovligt på tværs af medlemsstaterne, idet de handlende ofte uretmæssigt påberåber sig forordning (EU) nr. 576/2013 om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr og transporterer dyrene på tværs af grænserne med henblik på salg, mens transporterne i virkeligheden burde foregå i henhold til Rådets direktiv 92/65/EØF.

Handlen med selskabsdyr har negative indvirkninger på folkesundheden, dyrevelfærden og forbrugerbeskyttelsen. Det er blevet til en betydelig indkomstkilde for international organiseret kriminalitet og påvirker den gnidningsløse funktion af EU's indre marked som følge af tabte skatter og illoyal konkurrence, navnlig i kraft af stigningen i salget af selskabsdyr online, som er dårligt reguleret på såvel nationalt plan som på EU-plan. Visse NGO'er vurderer, at en ulovlig opdrætter, der sælger stambogsførte hunde på tværs af grænser, kan opnå en fortjeneste på over 100 000 EUR om året.

Rådet bedes i denne forbindelse besvare følgende spørgsmål:

Hvilke foranstaltninger træffer medlemsstaterne – bl.a. inden for rammerne af EU-dyrevelfærdsplatformen – med henblik på bedre at kunne samordne deres systemer til identifikation og registrering af hunde og katte, jf. Europa-Parlamentets beslutning af 25. februar 2016 om indførelse af kompatible systemer til registrering af selskabsdyr i alle medlemsstater (2016/2540(RSP))?

Hvad er tidsplanen for disse foranstaltninger?

Indgivet: 24/01/2020

Svarfrist: 25/04/2020

Seneste opdatering: 10. november 2020
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik