Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - P-000178/2025(ASW)Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
P-000178/2025(ASW)

Svar afgivet på Europa-Kommissionens vegne af højtstående repræsentant/næstformand Kaja Kallas

EU og USA er hinandens største handels- og investeringspartnere og har et robust og tæt indbyrdes økonomisk forhold.

EU er fortsat fast besluttet på at fremme stabile, afbalancerede og forudsigelige handelsforbindelser med USA og udvide samarbejdet på centrale områder såsom kritiske forsyningskæder og fremspirende teknologier.

EU beklager uberettigede hindringer for fri og fair handel, som skader europæiske virksomheder, arbejdstagere og forbrugere. EU vil reagere beslutsomt og forholdsmæssigt for at forsvare sine handelsmæssige og økonomiske interesser og råder over værktøjer til at gøre dette. S amtidig er EU fortsat rede til at indgå i en konstruktiv dialog med USA for at finde en løsning, hvor unødig skade for begge økonomier undgås.

Danmark og USA har været stærke allierede i årtier, og EU er overbevist om, at dette vil fortsætte.

Det transatlantiske forhold bygger på en fælles historie og stærke bånd. Dette partnerskab har i årtier været en hjørnesten i fred, sikkerhed og økonomisk vækst. EU er rede til at uddybe og styrke dette forhold, drøfte fælles interesser og håndtere globale udfordringer i fællesskab.

Seneste opdatering: 8. april 2025
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik