• DA - dansk
  • EN - English
Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - P-0096/2007(ASW)Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
P-0096/2007(ASW)

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Stavros Dimas

1. Kvalitetskravene i Rådets direktiv 78/­659/­EØF[1] (artikel 3 og bilag I, som er sendt direkte til det ærede medlem og Parlamentets sekretariat) gælder for alle udpegede fiskevande. Hvor kravene ikke er opfyldt, skal der opstilles og gennemføres programmer (artikel 5) (for at begrænse forureningen og opfylde kravene).

2., 3. og 4. Direktivet opererer ikke med nogen substitution af de parametre, der er fastsat i bilag I. Samtidig kan medlemsstaterne dog fastsætte strengere krav end dem, der er indeholdt i bilag I, og kan fastsætte yderligere parametre.

Rådets direktiv 78/­659/­EØF vil blive ophævet: EU-­lovgivningen for beskyttelse af vandmiljøet er blevet udvidet meget med rammedirektivet om vand[2], og et af direktivets punkter er at strømline lovgivning i tråd med principperne for bedre regulering. Som følge heraf er syv lovgivningselementer fra 1970'erne og 1980'erne nu integreret i direktiv 2000/­60/­EF og vil blive ophævet trin for trin. Rådets direktiv 78/­659/­EØF ophæves med virkning fra den 22. december 2013.

5. Indtil Rådets direktiv 78/­659/­EØF ophæves pr. 22. december 2013, er det fortsat gældende og skal overholdes frem til denne dato.

EFT C 293 af 05/12/2007