Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Protokol
Onsdag den 18. januar 2006 - Strasbourg

FORSÆDE: Sylvia-Yvonne KAUFMANN
næstformand

11. Spørgetid (spørgsmål til Rådet)
Fuldstændigt forhandlingsreferat

Parlamentet behandlede en række spørgsmål til Rådet (B6-0676/2005).

Formanden erindrede om, at der var blevet truffet afgørelse om en ny procedure for spørgetiden til Rådet efter aftale med Rådet, og at medlemmerne var blevet orienteret om denne procedure den 9. december 2005.

Ifølge de nye retningslinjer ville spørgetiden blive opdelt i to dele: i løbet af den første del ville den minister, der havde ansvaret for almindelige anliggender, besvare fire prioriterede spørgsmål, som var udvalgt af formanden; i løbet af den anden del ville udenrigsministeren besvare ni spørgsmål under sit ansvarsområde.

Hans Winkler (formand for Rådet) tog ordet for at præcisere visse elementer i den nye procedure.

Første del

Spørgsmål nr. 1 (Liam Aylward): Klimaændringer.

Hans Winkler (formand for Rådet) besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Liam Aylward, Paul Rübig og Richard Seeber.

Spørgsmålet 2 var trukket tilbage.

Spørgsmål nr. 3 (Ursula Stenzel): Koordinering mellem institutionerne (EU-Europarådet-OSCE) og overholdelse af menneskerettighederne i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme.

Hans Winkler besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Ursula Stenzel, David Martin og Reinhard Rack.

Spørgsmål nr. 4 (Diamanto Manolakou): Ulovlig bortførelse og arrestation af pakistanere, der bor i Grækenland.

Hans Winkler besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Athanasios Pafilis (for stilleren) og Dimitrios Papadimoulis.

Anden del

Spørgsmål nr. 5 (Manuel Medina Ortega): Euromiddelhavs-konferencen i Barcelona.

Hans Winkler besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Manuel Medina Ortega og David Martin.

Spørgsmål nr. 6 (Bernd Posselt): Kosovos status.

Spørgsmål nr. 7 (Dimitrios Papadimoulis): Fastlæggelse af Kosovos status.

Spørgsmål nr. 8 (Othmar Karas): Vestbalkan/Kosovo.

Hans Winkler besvarede spørgsmålene samt tillægsspørgsmål af Bernd Posselt, Dimitrios Papadimoulis og Othmar Karas.

Spørgsmål nr. 9 (John Bowis): Forfølgelse og chikane af kristne.

Hans Winkler besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af John Bowis, Paul Rübig, James Hugh Allister og Bernd Posselt.

Spørgsmål nr. 10 ville ikke blive behandlet, da det vedrørte et emne, der allerede var opført på dagsordenen for indeværende mødeperiode.

Spørgsmål nr. 11 (Inger Segelström): Colombia.

Hans Winkler besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Inger Segelström og Paul Rübig.

Spørgsmål nr. 12 bortfaldt, da spørgeren ikke var til stede.

Spørgsmål nr. 13 (Athanasios Pafilis): Forsøg på at fordømme kommunismen.

Hans Winkler besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Athanasios Pafilis og Paul Rübig.

Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag til det fuldstændige forhandlingsreferat).

Formanden erklærede spørgetiden til Rådet for afsluttet.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik