Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Protokol
Mandag den 3. september 2007 - Strasbourg

2. Erklæring fra formanden
Fuldstændigt forhandlingsreferat

Mindeord

Formanden udtalte på Parlamentets vegne mindeord om Gaston Thorn, tidligere medlem af Europa-Parlamentet, luxembourgsk premierminister og formand for Kommissionen, der var afgået ved døden den 26.08.2007, samt om Raymond Barre, tidligere fransk premierminister og næstformand i Kommissionen, der var afgået ved døden den 25.08.2007.

Han erindrede i øvrigt om, at den 31.08.2007 var hundredårsdagen for Altiero Spinellis fødsel – Altiero Spinelli, der blev kendt som et fremtrædende medlem af Europa-Parlamentet.

Katastrofer og terrorisme

Formanden fremsatte en erklæring om visse begivenheder, der havde fundet sted i sommerens løb, og som havde krævet mange ofre, særlig oversvømmelserne i Det Forenede Kongerige, hedebølgen i den østlige del af Middelhavsområdet, de tragiske skovbrande i Grækenland, jordskælvet i Peru, de fortsatte voldshandlinger i Irak og de forlis, hvor talrige migranter på vej mod EU's kyster var forsvundet til søs.

°
° ° °

Parlamentet iagttog et minuts stilhed til minde om disse dødsofre.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik