Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Protokol
Mandag den 16. juni 2008 - Strasbourg

17. Arbejdsplan
Fuldstændigt forhandlingsreferat

Næste punkt på dagsordenen var fastsættelse af arbejdsplanen.

Det endelige forslag til dagsorden for mødeperioderne i juni I og II (PE 408.289/PDOJ) var omdelt, og der var foreslået følgende ændringer (forretningsordenens artikel 132):

Mødeperioden fra den 16.06.2008 til 19.06.2008

Mandag

- ingen ændringer

Tirsdag

Med henblik på at nå frem til en aftale med Rådet ved førstebehandlingen, var afstemningen om betænkning af József Szájer (A6-0216/2008) (punkt 69 i PDOJ) blevet udsat til et senere møde.

Onsdag

Anmodning fra IND/DEM-Gruppen om at benævne forhandlingen om forberedelse af Det Europæiske Råd (punkt 44 i PDOJ) "Forberedelse af Det Europæiske Råd efter den irske folkeafstemning".

Gerard Batten for IND/DEM-Gruppen begrundede anmodningen.

Parlamentet godkendte denne anmodning.

Titlen på redegørelserne fra Rådet og Kommissionen ændredes tilsvarende.

Anmodning fra PSE-Gruppen om at udsætte redegørelserne fra Rådet og Kommissionen om indsatsen over for de stigende oliepriser til om eftermiddagen (punkt 74 i PDOJ) og om at behandle dette punkt i forbindelse med forhandlingen om de mundtlige forespørgsler om krisen i fiskerisektoren som følge af prisstigningen på dieselolie (point 81 du PDOJ).

Talere: Hannes Swoboda for PSE-Gruppen, der begrundede anmodningen, Richard Corbett, Carmen Fraga Estévez for PPE-DE-Gruppen og Francis Wurtz for GUE/NGL-Gruppen, der foreslog, at formanden hørte forsamlingen for det første om en eventuel forlængelse af taletiden i forbindelse med forhandlingen om forberedelse af Det Europæiske Råd og for det andet om en fælles forhandling om ”indsatsen over for de stigende oliepriser” og ”krisen i fiskerisektoren”.

Formanden tilsluttede sig dette forslag og satte anmodningen om at forlænge forhandlingen om ”forberedelse af Det Europæiske Råd efter den irske folkeafstemning” til aftemning.

Parlamentet godkendte anmodningen ved VE (122 for, 93 imod, 1 hverken/eller).

Formanden satte derefter anmodningen om fælles forhandling af punkterne om ”indsatsen over for de stigende oliepriser” og ”krisen i fiskerisektoren som følge af prisstigningen på dieselolie” til afstemning.

Parlamentet forkastede anmodningen ved VE (38 for, 152 imod, 16 hverken/eller).

Torsdag

- ingen ændringer

Mødet den 24.06.2008

- ingen ændringer

°
° ° °

Arbejdsplanen fastsattes således.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik