Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Protokol
Mandag den 19. april 2010 - Strasbourg

13. Erklæringer fra formanden
Fuldstændigt forhandlingsreferat

Formanden mindedes ofrene for togulykken den 12. april 2010 i Italien samt deres familier.

Han takkede deltagerne i mindehøjtideligheden den 14. april 2010, der var blevet organiseret i solidaritet med den polske befolkning.

Herbert Dorfmann tog ordet om togulykken i Italien.

Formanden henledte opmærksomheden på de ekstraordinære omstændigheder ved denne mødeperiode og på, at det var umuligt for nogle medlemmer at være til stede i Strasbourg. Endvidere fremlagde han et forslag på Formandskonferencens vegne om ændring af arbejdsplanen. Han meddelte bl.a., at der i henhold til dette forslag ikke ville være noget møde torsdag, og at der heller ikke blive afholdt afstemninger hverken i plenum eller i udvalgene under hele mødeperioden. Han bekendtgjorde, at parlamentsmedlemmerne ville kunne underskrive tilstedeværelseslisten torsdag og fredag.

Han meddelte, at der den 7. april 2010 var indgået en skrivelse fra Nigel Farage (medformand for EFD-Gruppen), hvori sidstnævnte under henvisning til forretningsordenens artikel 6 klagede over behandlingen af parlamentarisk immunitet i Europa. Skrivelsen var blevet fremsendt til JURI.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik