Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Protokol
Onsdag den 23. marts 2011 - Bruxelles

12. Arbejdsplan

Næste punkt på dagsordenen var fastsættelse af arbejdsplanen.

Det endelige forslag til dagsorden for mødeperioden marts II (PE 461.046/PDOJ) var omdelt, og der var foreslået følgende ændringer (forretningsordenens artikel 140):

Onsdag den 23. marts 2011

1. Der var blevet tilføjet en forhandling om redegørelser fra Rådet og Kommissionen om situationen i Japan, herunder den alarmerende situation på kernekraftværker, til dagsordenen. Dette emne trådte i stedet for Rådets og Kommissionens redegørelser om revision af den europæiske naboskabspolitik (punkt 11 i PDOJ). Disse redegørelser var blevet udsat til mødeperioden i april. Et forslag til beslutning om Japan ville blive sat under afstemning på torsdagens møde.

2. Forhandling om betænkning af Francesca Balzani om generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2012 (A7-0058/2011) (punkt 46 i PDOJ) var blevet udsat til om torsdagen, efter forhandling under ét om aftaler om lufttrafik.

3. Forhandling om mundtlig forespørgsel fra ENVI til Kommissionen om gennemførelse af brændstofkvalitetsdirektivet, herunder en EU-standardværdi for bitumenholdigt sand og olieskifer (B7-0209/2011), ville blive tilføjet til dagsordenen i stedet for forhandling om betænkning af Francesca Balzani.

4. Betænkning af Giles Chichester om oprettelse af et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed (A7-0039/2011) (punkt 27 i PDOJ) ville blive sat direkte under afstemning om torsdagen uden forhandling.

Torsdag den 24. marts 2011

1. Forhandling om betænkning af Brian Simpson om europæiske statistikker om turisme (A7-0329/2010) (punkt 39 i PDOJ) blev udsat til mødeperioden i april.

2. Afstemningen om betænkning af Vital Moreira om yderligere makrofinansiel bistand til Georgien (A7-0053/2011) (punkt 35 i PDOJ) blev udsat til mødeperioden i april.

3. Afstemningen om beslutningsforslag om fiskeripartnerskabsaftalen EU-Mauretanien blev udsat til en senere mødeperiode.

Arbejdsplanen fastsattes således.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik