Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Protokol
Mandag den 16. januar 2012 - Strasbourg

2. Erklæringer fra formanden
Fuldstændigt forhandlingsreferat

Formanden afgav nogle erklæringer.

Formanden henledte opmærksomheden på, at den franske journalist Gilles Jacquier var blevet dræbt ved et granatnedslag i Homs (Syrien) den 11. januar. Han mindede om, at mere end hundrede journalister døde sidste år under udøvelsen af deres arbejde.

Han nævnede krydstogtskibet Costa Concordias forlis ud for den italienske kyst den 13. januar, der havde kostet mindst seks liv, og udtrykte sin medfølelse med ofrenes familier.

Han mindedes Manuel Fraga Iribarne, tidligere medlem af Europa-Parlamentet, der var afgået ved døden den 15. januar, og udtrykte sin medfølelse med hans familie.

Endelig ærede han mindet om Václav Havel, der var afgået ved døden den 18. december 2011.

Parlamentet iagttog et minuts stilhed.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik