Formanden afgav en erklæring, hvori han gjorde opmærksom på situationen i Syrien og fordømte de syriske myndigheders undertrykkelse af landets befolkning. Han appellerede til præsident Bachar el-Assad om at lade nødhjælpen få adgang til den civile befolkning i Syrien.
Han mindedes i forbindelse med mindedagen for ofre for terrorisme attentatet i Madrid den 11. marts 2004 og gav udtryk for Europa-Parlamentets solidaritet med familierne til ofre for terrorangreb.
Endelig nævnte han katastrofen i Fukushima, der fandt sted for et år siden.
Parlamentet iagttog et minuts stilhed til minde om ofrene.