Formanden afgav en erklæring om de vedvarende krænkelser af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet i Hviderusland og opfordrede præsident Alexandre Loukachenko til omgående at løslade alle politiske fanger og sikre, at de forestående valg kom til at forløbe på retfærdig vis og i overensstemmelse med internationale standarder.
Formanden meddelte, at han havde sendt en skrivelse til præsidenten for Republikken Gambia som reaktion på, at landet havde eksekveret dødsstraffen på 9 personer. Han anmodede indtrængende regeringen om at stoppe nye henrettelser og genindføre et moratorium for dødsstraf.
Formanden lykønskede Stavros Lambrinidis, tidligere medlem og næstformand i Parlamentet, med hans udnævnelse til EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder.