Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Protokol
Mandag den 20. maj 2013 - Strasbourg

4. Fortolkning af forretningsordenen

I overensstemmelse med artikel 211, stk. 3, i forretningsordenen underrettede Formanden Parlamentet om, at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som spørgsmålet om fortolkning af artikel 156, stk. 6, i forretningsordenen var henvist til, havde givet følgende fortolkning:

"På forslag af formanden behandles et mundtligt ændringsforslag eller enhver anden mundtlig ændring på samme måde som et ændringsforslag, der ikke er omdelt på alle officielle sprog. Afgør formanden, jf. artikel 157, stk. 3, at ændringsforslaget kan behandles, og medmindre der gøres indsigelse i henhold til artikel 156, stk. 6, sættes det under afstemning i overensstemmelse med den fastlagte afstemningsrækkefølge.

I udvalg fastlægges det antal stemmer, som er nødvendigt for at gøre indsigelse mod, at et sådant ændringsforslag eller en sådan ændring sættes under afstemning, på grundlag af artikel 196 forholdsmæssigt i forhold til det antal, der gælder for plenarmødet, om nødvendigt afrundet til nærmeste hele tal."

Denne fortolkning betragtes som vedtaget, medmindre en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 211, stk. 4, gør indsigelse inden åbningen af mødet den efterfølgende dag, tirsdag den 21. maj 2013. I modsat fald forelægges fortolkningen for Parlamentet til afstemning.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik