11. Forhandlinger forud for Parlamentets førstebehandling (forretningsordenens artikel 69c)
Formanden meddelte, at flere udvalg havde vedtaget at indlede interinstitutionelle forhandlinger, jf. forretningsordenens artikel 69c, stk. 1:
— TRAN, på grundlag af betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sikring af konkurrencen inden for lufttransport og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 868/2004(COM(2017)0289 – C8-0183/2017 – 2017/0116(COD)). Ordfører: Markus Pieper (A8-0125/2018)
— ITRE, på grundlag af betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas (COM(2017)0660 – C8-0394/2018 – 2017/0294(COD)). Ordfører: Jerzy Buzek (A8-0143/2018)
— ITRE, på grundlag af betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæisk erhvervsstatistik, om ændring af forordning (EF) nr. 184/2005 og om ophævelse af 10 retsakter på området erhvervsstatistik (COM(2017)0114 – C8-0099/2017 – 2017/0048(COD)). Ordfører: Janusz Lewandowski (A8-0094/2018)
— EMPL, på grundlag af betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer og mutagener (COM(2017)0011 – C8-0010/2017 – 2017/0004(COD)). Ordfører: Claude Rolin (A8-0142/2018).
I overensstemmelse med artikel 69c, stk. 2, kan et antal medlemmer eller en eller flere politiske grupper, der mindst når op på den middelhøje tærskel, skriftligt og inden midnat den efterfølgende dag, tirsdag den 17. april 2018, anmode om, at et udvalgs afgørelse om at indlede forhandlinger sættes under afstemning.
Der kan indledes forhandlinger på ethvert tidspunkt efter udløbet af den fastsatte frist, såfremt der ikke er fremsat en anmodning om en afstemning i Parlamentet om afgørelsen om at indlede forhandlinger.