Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Protokol
Mandag den 1. oktober 2018 - Strasbourg

3. Erklæringer fra formanden
Fuldstændigt forhandlingsreferat

Formanden afgav en erklæring, hvori han på Parlamentets vegne kondolerede de pårørende til ofrene for jordskælvet og tsunamien, der den 28. september havde ramt Indonesien.

Parlamentet iagttog et minuts stilhed.

Formanden fordømte på det kraftigste de personlige angreb, som visse medlemmer for nyligt havde været ofre for.

Talere:

- Sajjad Karim, der anmodede om, at en plakat, som han betragtede som antimuslimsk, og som hang uden for Parlamentet i Bruxelles, blev taget ned (formanden lovede at undersøge sagen)

- Ana Miranda om situationen for de tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet, Oriol Junqueras Vies og Raül Romeva i Rueda

- Benedek Jávor, der mindede om årsdagen for den maltesiske journalist Dafne Caruana Galizias død, og anmodede om, at hun blev hyldet i form af en pris (formanden bekræftede, at dette ville blive drøftet på et møde i Præsidiet)

- Lefteris Christoforou og Takis Hadjigeorgiou om, at det i dag var Cyperns nationaldag, og om den fortsatte deling af øen

- Bruno Gollnisch om sine parlamentariske vederlag og anvendelsen af artikel 68, stk. 2, i gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer

- Tomáš Zdechovský om karakteren af de foregående indlæg, og

- Maria Grapini om den internationale dag for ældre.

Seneste opdatering: 23. januar 2019Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik