Betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om import af kulturgenstande [COM(2017)0375 - C8-0227/2017 - 2017/0158(COD)] - Udvalget om International Handel - Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Ordførere: Alessia Maria Mosca og Daniel Dalton (A8-0308/2018)
(Simpelt flertal påkrævet) (Afstemningen som helhed: bilaget "Afstemningsresultater", punkt 1)
Indlæg af Daniel Dalton (ordfører), der anmodede om, at sagen blev henvist til fornyet behandling i det kompetente udvalg med henblik på interinstitutionelle forhandlinger i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 59, stk. 4. Parlamentet godtog anmodningen.