Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Protokol
Mandag den 11. februar 2019 - Strasbourg

3. Erklæringer fra formanden
Fuldstændigt forhandlingsreferat

Formanden afgav en erklæring, hvori han meddelte, at Parlamentets radiostudie 1 i Strasbourg var blevet omdøbt og opkaldt efter de to journalister Antonio Megalizzi og Bartosz Piotr Orent-Niedzielski, som var blevet dræbt under terrorangrebet i Strasbourg i december 2018. Formanden bød ligeledes velkommen til de to ofres familier, som havde taget plads i den officelle loge, og bekræftede Parlamentets engagement til fordel for pressefrihed.

Formanden omtalte efterfølgende situationen for journalister, der blev tilbageholdt i Venezuela, og krævede på Parlamentets vegne, at det blev løsladt.

Formanden meddelte, at han var blevet underrettet om situationen for det tidligere medlem af Europa-Parlamentet, Feleknas Uca, i Tyrkiet, og påtog sig at tage kontakt til de tyrkiske myndigheder.

Formanden afgav en erklæring i anledning af sin deltagelse i ”Giorno del ricordo” i Italien til minde om ofrene for foibe-massakrerne.

Talere Ivan Jakovčić, Franc Bogovič (formanden gav præciserende oplysninger) og Ruža Tomašić (formanden gav præciserende oplysninger).

Talere Ramón Jáuregui Atondo om situationen i Nicaragua, (formanden svarede, at han ville tage kontakt til de kompetente myndigheder) Steven Woolfe, Gabriel Mato, for at tilslutte sig udtalelsen fra Ramón Jáuregui Atondo, Jean-Marie Cavada om udtalelsen fra Steven Woolfe, Peter van Dalen om sagen om Asia Bibi i Pakistan (Formanden gav præciserende oplysninger) og Salvatore Cicu.

Seneste opdatering: 2. juli 2019Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik