8. Forhandlinger forud for Parlamentets førstebehandling (forretningsordenens artikel 71)
Formanden gav i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 71 meddelelse om afgørelser fra INTA, BUDG/ECON og EMPL om at indlede interinstitutionelle forhandlinger på grundlag af følgende betænkninger:
— INTA:Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1215/2009 om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces (COM(2020)0135 – C9-0099/2020 – 2020/0051(COD)). Ordfører: Emmanuel Maurel (A9-0175/2020)
— BUDG/ECON: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (COM(2020)0409 – C9-0148/2020 – 2020/0103(COD)). Ordførere Alexandra Geese, Othmar Karas og Dragoș Pîslaru (A9-0173/2020)
— EMPL: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 223/2014 for så vidt angår indførelsen af specifikke foranstaltninger til imødegåelse af covid-19-krisen (COM(2020)0223 – C9-0151/2020 – 2020/0105(COD)). Ordfører Lucia Ďuriš Nicholsonová (A9-0174/2020).
Jf. forretningsordenens artikel 71, stk. 2, kan medlemmer eller en politisk gruppe eller politiske grupper, der mindst når op på den middelhøje tærskel, inden midnat i morgen, tirsdag den 6. oktober 2020, skriftligt anmode om, at afgørelserne om at indlede forhandlinger sættes under afstemning.
Der kan indledes forhandlinger på ethvert tidspunkt efter udløbet af den fastsatte frist, såfremt der ikke er fremsat en anmodning om en afstemning i Parlamentet om afgørelsen om at indlede forhandlinger.