Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Protokol
XML 1k
Mandag den 18. januar 2021 - Bruxelles

8. Meddelelse fra formanden

Formanden meddelte, at han på grundlag af konklusionerne fra Det Rådgivende Udvalg for Behandling af Klager over Chikane mellem Akkrediterede Parlamentariske Assistenter og Medlemmer af Europa-Parlamentet og Forebyggelse af Chikane på Arbejdspladsen og under hensyntagen til observationerne fra det pågældende medlem besluttet at pålægge Monica Semedo en sanktion, jf. forretningsordenens artikel 10, stk. 6, og artikel 176, som følge af hendes adfærd over for sine akkrediterede parlamentariske assistenter, der udgjorde psykisk chikane. Sanktionen bestod i:

- fratagelse af retten til dagpenge i femten dage og

- udelukkelse fra deltagelse i Parlamentets aktiviteter i en periode på femten mødedage i Parlamentet eller i et af dets organer, udvalg eller delegationer, uden at det berører stemmeretten på plenarmødet, men på betingelse af at adfærdsreglerne nøje overholdes.

Afgørelsen var blevet meddelt det pågældende medlem den 15. januar 2021, som kunne indgive en klage til Præsidiet over denne afgørelse, jf. forretningsordenens artikel 177, der ville have opsættende virkning.

Seneste opdatering: 19. april 2021Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik