Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Protokol
XML 10k
Mandag den 13. marts 2023 - Strasbourg

12. Arbejdsplan
Fuldstændigt forhandlingsreferat

Det endelige forslag til dagorden for mødeperioden i marts I 2023 (PE 744.002/PDOJ) var gjort tilgængeligt for medlemmerne, jf. forretningsordenens artikel 157, stk. 3.

Forslag om ændring af det endelige forslag til dagsorden, i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 158, stk. 1.

Med de politiske gruppers samtykke:

Mandag

Som følge af en indsigelse fra en politisk gruppe, jf. forretningsordenens artikel 118, stk. 6, blev forhandlingen om Urmas Paets betænkning (A9-0045/2023) om "EU-Udenrigstjenestens funktionsmåde og et stærkere EU i verden" (punkt 62 i PDOJ) tilføjet som sidste punkt på dagsordenen. Mødet ville derfor blive forlænget til kl. 23.00.

Der var fastsat følgende frister:

- ændringsforslag: tirsdag den 14. marts 2023 kl. 12
- anmodninger om særskilte afstemninger og anmodninger om delte afstemninger: tirsdag den 14. marts 2023 kl. 19.

Tirsdag

Afstemningen om Lena Düponts betænkning (A9-0247/2022) om '"Udveksling af retshåndhævelsesoplysninger" (punkt 22 i PDOJ) blev udsat til onsdag.

Titlen på forhandlingen om erklæringen fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om "Planlagt vedtagelse af loven om udenlandsk indflydelse i Georgien" (punkt 76 i PDOJ) blev ændret til "Situationen i Georgien".

Titlen på den fælles forhandling "Brexit" blev ændret til "Forbindelserne mellem EU og Det Forenede Kongerige".

Onsdag

Titlen på forhandlingen om erklæringerne fra Rådet og Kommissionen om "Forberedelse af Det Europæiske Råds møde den 23.-24. marts 2023" (punkt 49 i PDOJ) blev ændret til "Konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 9. februar og forberedelse af Det Europæiske Råds møde den 23.-24. marts 2023".

Forhandlingen om den mundtlige forespørgsel om "Bekæmpelse af forskelsbehandling i EU - det længe ventede horisontale direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling" (punkt 80 i PDOJ) ville blive afsluttet med indgivelsen af beslutningsforslag, der ville blive sat under afstemning under mødeperioden i april.

Parlamentet godkendte disse forslag.

Andre anmodninger om ændringer:

Onsdag

Anmodning fra PPE-Gruppen om som andet punkt på dagsordenen for eftermiddagen at medtage en erklæring fra Kommissionen om "Silicon Valley Banks konkurs og konsekvenserne for den finansielle stabilitet i Europa".

Taler: Markus Ferber for PPE-Gruppen, som begrundede anmodningen.

Parlamentet godtog anmodningen ved AN (373 for, 6 imod, 5 hverken/eller).

Anmodning fra Renew-Gruppen om som andet punkt på dagsordenen for eftermiddagen at medtage erklæringer fra Rådet og Kommissionen om "Styrkelse af EU's forsvar på baggrund af krigen i Ukraine: fremskyndelse af produktionen og leveringen af våben og ammunition til Ukraine".

Taler: Nathalie Loiseau for Renew-Gruppen, som begrundede anmodningen.

Parlamentet godtog anmodningen ved AN (315 for, 41 imod, 20 hverken/eller).

Anmodning fra ID-Gruppen om som andet punkt på dagsordenen for eftermiddagen at medtage en erklæring fra Kommissionen om "Nødvendigheden af at sætte spørgsmålstegn ved beslutningen om senest i 2035 at forbyde salg af nye køretøjer med forbrændingsmotorer i EU".

Talere: Jean-Lin Lacapelle for ID-Gruppen, som begrundede anmodningen og Jens Gieseke som talte imod.

Parlamentet forkastede anmodningen ved AN (73 for, 295 imod, 7 hverken/eller).

Taler: Yannick Jadot.

Anmodning fra The Left om som tredje punkt på dagsordenen for eftermiddagen at medtage en erklæring fra Kommissionen om "Behov for en øjeblikkelig reform af Kommissionens interne regler for at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i lyset af de påståede interessekonflikter".

Anmodning fra Verts/ALE-Gruppen om at afslutte forhandlingen med fremsættelse af beslutningsforslag, der skulle sættes under afstemning under mødeperiode II i marts.

Talere: Manon Aubry for The Left-Gruppen, og Daniel Freund for Verts/ALE-Gruppen, for at fremlægge anmodningerne for deres respektive grupper.

Taler: Stéphane Séjourné for Renew-Gruppen, imod anmodningen fra Verts/ALE-Gruppen.

Parlamentet godkendte anmodningen fra The Left-Gruppen ved AN (354 for, 15 imod, 6 hverken/eller).

Parlamentet afviste Verts/ALE-Gruppens anmodning ved AN (167 for, 194 imod og 9 hverken/eller).

Anmodning fra ECR-Gruppen om at ændre titlen på Rådets og Kommissionens erklæringer om "Kvindeaktivisme - forkæmpere for menneskerettigheder med hensyn til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR)" (punkt 59 i PDOJ) til "Kvindeaktivisme i forbindelse med seksuel og reproduktiv sundhed i en menneskerettighedskontekst".

Taler: Margarita de la Pisa Carrión for ECR-Gruppen, som begrundede anmodningen.

Parlamentet forkastede anmodningen ved AN (157 for, 210 imod, 7 hverken/eller).

Anmodning fra ECR-Gruppen om som ottende punkt på dagsordenen for eftermiddagen at medtage en erklæring fra Kommissionen om "Den skandaløse korruptionssag vedrørende PSOE-medlemmers misbrug af EU-midler med henblik på at reducere sanktionerne for misbrug af offentlige midler i Spanien".

Taler: Margarita de la Pisa Carrión for ECR-Gruppen, som begrundede anmodningen.

Parlamentet forkastede anmodningen ved AN (166 for, 204 imod, 3 hverken/eller).

Arbejdsplanen fastsattes således.

Seneste opdatering: 27. juni 2023Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik