JURI havde informeret formanden om, at anklagemyndigheden ved forvaltningsdomstolen i første instans i Thessaloniki, Grækenland, havde afsluttet sagen mod Emmanouil Fragkos, for hvem der var indgivet og meddelt en anmodning om ophævelse af immunitet på plenarmødet den 13. september 2021 (punkt 4 i protokollen af 13.9.2021). Denne procedure betragtedes således som afsluttet.
JURI havde meddelt formanden, at det havde konkluderet, at artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter ikke fandt anvendelse på anmodningen om beskyttelse af Nikos Androulakis' privilegier og immuniteter, som meddelt på plenarmødet den 21. november 2022 (punkt 6 i protokollen af 21.11.2022). Som følge af Nikos Androulakis' nedlæggelse af sit mandat som medlem af Europa-Parlamentet fra og med den 3. maj 2023 (punkt 5 i protokollen af 8.5.2023), var han ikke længere omfattet af den immunitet, som foreskrives af artikel 9 i protokol nr. 7, og hvis varighed er begrænset til mandatet som medlem af Europa-Parlamentet. Denne procedure vedrørende anmodningen om beskyttelse af privilegier og immuniteter betragtedes således som afsluttet.