FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG
12.1.2005
- –Nirj Deva, John Bowis, Michael Gahler, Jas Gawronski, Mario Mantovani, Maria Martens, Manolis Mavrommatis, Gay Mitchell, Hartmut Nassauer, Geoffrey Van Orden, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Antonio Tajani og Anders Wijkman for PPE-DE-Gruppen
- –Martin Schulz, Jan Marinus Wiersma, Miguel Angel Martínez Martínez, Margrietus van den Berg, Neena Gill, Glenys Kinnock, María Elena Valenciano Martínez-Orozco for PSE-Gruppen
- –Emma Bonino for ALDE-Gruppen
- –Daniel Marc Cohn-Bendit og Monica Frassoni for Verts/ALE-Gruppen
- –Luisa Morgantini for GUE/NGL-Gruppen
- –Brian Crowley, Cristiana Muscardini, Sebastiano (Nello) Musumeci, Eoin Ryan, Roberta Angelilli, Ģirts Valdis Kristovskis, Adriana Poli Bortone, Michał Tomasz Kamiński, Rolandas Pavilionis og Umberto Pirilli for UEN-Gruppen
- –PSE (B6‑0034/2005)
- –UEN (B6‑0059/2005)
- –Verts/ALE (B6‑0060/2005)
- –PPE-DE (B6‑0062/2005)
- –ALDE (B6‑0063/2005)
- –GUE/NGL (B6‑0064/2005)
Europa-Parlamentets beslutning om den nylige tsunami-katastrofe i Asien
Europa-Parlamentet,
- der henviser til konferencen om tsunami-bistand i Djakarta den 6. januar 2005 og til den internationale donorkonference i Genève den 11. januar 2005,
- der henviser til det ekstraordinære møde i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 7. januar 2005,
- der henviser til Kommissionens meddelelse "Europa og Asien: strategiske rammer for styrkede partnerskaber" (KOM(2001) 469), hvori der konsekvent lægges vægt på betydningen af EU's forbindelser med Asien, et kontinent der tegner sig for over halvdelen af verdens befolkning ,
- der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,
A. der henviser til, at Sydøstasien den 26. december 2004 blev ramt af et kraftigt jordskælv, der målte 9 på Richter-skalaen og forårsagede meget voldsomme tsunamier i Indonesien, Sri Lanka, det sydlige Indien, Thailand, Malaysia, Maldiverne, Bangladesh, Burma/Myanmar, Mauritius, Somalia, Kenya, Seychellerne, Réunion og Tanzania,
B. der henviser til, at denne katastrofe har dræbt over 160.000 mennesker, heriblandt EU-borgere, i de 12 tsunami-ramte lande, medens mange flere er blevet kvæstet, og op imod 5 millioner mennesker er blevet hjemløse og er afskåret fra livsvigtige serviceydelser såsom mad, rent vand og medicin,
C. der henviser til, at katastrofen er gået hårdest ud over de fattigste lokalsamfund, som f.eks. fiskersamfundene, i de ramte lande, og at mange børn er blevet forældreløse som følge af katastrofen,
D. der henviser til, at en stor del af infrastrukturerne på kommunikations-, energi- og uddannelsesområdet i disse kystregioner er blevet ødelagt,
E. der henviser til, at forurenet vand og kraftig regn efter tsunamien har øget faren for sygdomme som f.eks. kolera, malaria og tyfus,
F. der henviser til eksperters advarsler om, at skaderne på livet i havet, herunder mangrover og koralrev, kan vise sig at være meget omfattende og varige, hvilket kan få alvorlige følger for de lokalsamfund, der er afhængige af fiskeri for så vidt angår deres fødevaresikkerhed og indkomst,
G. der henviser til, at den globale reaktion på katastrofen har været overvældende; der henviser til, at EU og dets medlemsstater tilsammen har givet tilsagn om næsten 1,5 mia. EUR, og at beløbet fortsætter med at stige; der henviser til, at Kommissionen allerede har forpligtet 23 mio. EUR og givet tilsagn om 350 mio. EUR; der imidlertid påpeger, at af disse beløb er 150 mio. EUR ikke nye bevillinger, men skal tages fra eksisterende langsigtede udviklingsprojekter,
H. der henviser til, at den støtte, der er blevet givet tilsagn om i forbindelse med tidligere katastrofer, ofte ikke har svaret til de konkrete beløb, der siden er givet i faktisk støtte,
I. der henviser til, at FN er i færd med at foretage vurderinger af behovene i de områder, som er ramt af tsunamien, men at adgangen til mange af disse, især på Sumatra, fortsat er vanskelig,
J. der henviser til, at de fleste af de lande, der blev ramt af tsunamien, i forvejen var belastet af store gældsbyrder; der endvidere henviser til, at penge, der ydes som nødhjælp, ingen virkning har, hvis donorlandene fortsætter med at opkræve renter på denne gæld,
Den umiddelbar reaktion
1. udtrykker sin medfølelse og dybeste sympati med de ramte landes befolkninger og regeringer såvel som med familierne til alle ofrene i Sydøstasien, Østafrika, Europa og andre steder;
2. takker befolkningerne i de ramte lande for måden, hvorpå de reagerede på denne menneskelige katastrofe til trods for deres egne personlige lidelser og tab ved at give så meget hjælp til europæiske statsborgere, der var ramt af katastrofen;
3. glæder sig over den generøsitet, hvormed alle donorer, såvel offentlige og private, har reageret på denne krise, hvilket afspejler en globalisering af solidariteten, navnlig fra offentlighedens side;
4. finder det foruroligende, at antallet af ofre i Burma ikke er kendt; kritiserer Burmas militærjunta for at afspærre dele af landets kystlinje og for dens generelle afslag på samarbejde med det internationale samfund, hvilket vil få negative følger for landets egne ofre for tsunamien;
5. opfordrer sine medlemmer til frivilligt at donere et beløb svarende til en eller flere dages dagpenge til ofrene for tsunami-katastrofen i Det Indiske Ocean;
Nødhjælpsindsatsen
6. understreger, at de børn, som er blevet forældreløse som følge af katastrofen, skal være en af hovedprioriteterne for hjælpeorganerne, da de i stigende grad risikerer at blive bortført og udsat for fysiske og seksuelle overgreb;
7. er af den faste overbevisning, at det med henblik på en effektiv beskyttelse af tsunami-ramte forældreløse børn er nødvendigt at tilbyde beskyttelse mod enhver form for udnyttelse og mod ulovlige internationale adoptioner samt at give børnene fremtidsperspektiver gennem tilvejebringelse af et trygt og sundt socialt miljø; kræver, at der, navnlig med henblik på at hjælpe børn, træffes psykosociale foranstaltninger for at forebygge posttraumatisk stress;
8. opfordrer det internationale samfund til at være særlig opmærksomt på situationen for de 1,5 mio. børn, som katastrofen ifølge UNICEF's skøn har gjort sårbare; henstiller indtrængende, at nødhjælpen kanaliseres i retning af foranstaltninger, der har til formål at finde, identificere og genforene børn, der har mistet deres familie, sikre, at børnene genoptager deres skolegang så hurtigt som muligt, samt - i lyset af forlydender om, at børnesmuglere er begyndt at udnytte katastrofen ved at sælge børnene til tvangsarbejde eller sexslaveri - sikre, at de beskyttes mod udnyttelse;
9. anmoder EU's medlemsstater om at lette betingelserne for indrejse til EU for de forældreløse fra tsunami-ramte områder, der har slægtninge bosat i medlemsstaterne;
10. opfordrer regeringerne i de lande, som er blevet ramt af katastrofen, til at lette de humanitære organisationers arbejde med at fordele hjælpen ved at gøre sig enhver mulig anstrengelse for at give adgang til hjælp for alle nødlidende uanset deres politiske overbevisning, etniske eller religiøse tilhørsforhold, og ved at lægge færrest muligt bureaukratiske hindringer i vejen for hjælpeorganerne;
11. kræver, at al koordinering af den globale nødhjælpsindsats forestås af FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA), med fuld og synlig deltagelse fra ECHO's side og støtte fra alle donorer, og bifalder EU's fulde støtte til FN og dets tilsagn om at finansiere OCHA i regionen;
12. opfordrer FN's generalsekretær til at udpege humanitære FN-koordinatorer for hvert af de lande, der er blevet ramt af tsunamien, som skal have klare beføjelser til at dirigere alle andre FN-organer, der er involveret i håndteringen af krisen;
13. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i overensstemmelse med FN-resolution 3519 og Parlamentets egen beslutning af 30. november 2000 (A5-0308/2000) at sikre fuld inddragelse af kvinder, såvel i de nuværende tsunami-ramte områder som på internationalt plan, i koordineringen af den globale nødhjælpsindsats;
14. fremhæver betydningen af, at De Forenede Nationer får mulighed for at opfylde sin centrale rolle som koordinator af den internationale nødhjælpsindsats på området, og understreger, at der ikke må være noget interval mellem den indledende nødhjælpsfase og den efterfølgende rehabiliterings- og genopbygningsfase; opfordrer EU's medlemsstater til i samarbejde med lokale regeringer og andre aktører at sikre, at EU's aktion på internt plan samordnes tæt i forbindelse med katastrofehjælp såvel som de mellem- og langsigtede foranstaltninger, der er nødvendige for genopbygningen af de ramte områder;
Den økonomiske respons
15. glæder sig over EU's hurtige udbetaling af de første 23 mio. EUR såvel som ECHO-eksperternes inddragelse i hjælpearbejdet; glæder sig endvidere over mobiliseringen af Det Europæiske Fællesskabs civilbeskyttelsesmekanisme, som har været aktiv, siden tsunamien indtraf, samt over det støttearbejde, der er udført af Kommissionens Monitorerings- og Informationscenter (MIC), som har koordineret denne bistand;
16. støtter fuldt ud Kommissionens meddelelse om, at den vil fremsætte forslag om bevilling af yderligere 100 mio. EUR fra nødhjælpsreserven; bemærker i øvrigt, at Kommissionen agter at tilvejebringe yderligere økonomisk bistand i form af op til 350 mio. EUR i rehabiliterings- og genopbygningsbistand som bidrag til hjælpearbejdet efter tsunami-katastrofen i Asien; anmoder imidlertid Kommissionen om at undersøge alle de muligheder, som findes i 2005-budgettet, og sørge for fremsættelse af de nødvendige forslag, når vurderingerne er tilendebragt; bifalder udtalelsen i konklusionerne fra rådsmødet den 7. januar om, at det er vigtigt at sikre, at de midler, som er frigivet i anledning af den seneste tids begivenheder, er nye i forhold i de forpligtelser, som i forvejen er indgået på udviklingsområdet; insisterer på, at genopbygningsprocessen skal være gennemsigtig i alle aspekter, herunder navnlig de politiske, økonomiske og finansielle aspekter;
17. opfordrer Den Europæiske Union, dens medlemsstater og det internationale samfund til at omsætte deres tilsagn til praksis inden for en nærmere fastlagt tidsramme i lyset af erfaringerne fra tidligere katastrofer, hvor der på et tidligt tidspunkt blev givet generøse tilsagn, hvoraf imidlertid kun en brøkdel faktisk blev opfyldt;
18. glæder sig over forslaget om den lånefacilitet på 1 mia. EUR til afhjælpning af følgerne af tsunamien i Det Indiske Ocean, som vil blive forvaltet af Den Europæiske Investeringsbank, men kræver, at enhver støtte ydes på betingelse af overholdelse af bæredygtige sociale og miljømæssige standarder;
19. støtter opfordringerne til at overveje eftergivelse, sanering eller ombytning af gæld for de lande, som er hårdest ramt af tsunamien, med det udtrykkelige formål at reducere fattigdommen og genopbygge de berørte lokalsamfund; anmoder Rådet om at støtte oprettelsen af en taskforce omfattende Verdensbanken, Den Internationale Valutafond IMF, Den Asiatiske Udviklingsbank og Pariserklubben af kreditorer med henblik på udarbejdelse af en gældssaneringsplan inden udgangen af februar;
20. glæder sig over Kommissionens meddelelse af 9. juli 2003 (KOM(2003)0399) om et nyt partnerskab med Sydøstasien, som godkendtes af Rådet og Parlamentet; kræver et forslag fra Kommissionen, der følger op på denne meddelelse og tager hensyn til følgerne af tsunami-katastrofen;
Aktioner på mellemlang sigt
21. kræver, at der ufortøvet udvikles en teknologi til et omfattende og effektivt varslingssystem, og at et sådant system stilles til rådighed for landene i Det Indiske Ocean og andre regioner, som er sårbare over for tsunamier og andre naturkatastrofer;
22. anmoder i denne forbindelse Kommissionen om først og fremmest at fremme oprettelse af et sådant system i de tsunami-ramte sydøstasiatiske og østafrikanske lande omkring Det Indiske Ocean, men herudover også at fremme gennemførelsen af et hensigtsmæssigt varslingssystem for AVS- og Middelhavslandene såvel som for EU's kystlinje;
23. er klar over, at de langsigtede følger af ødelæggelsen af havmiljøet og -ressourcerne vil have en dramatisk indvirkning på de lokale fiskersamfund; opfordrer Rådet og Kommissionen til at undersøge, hvordan konkret bistand i form af fartøjer, udstyr, teknisk ekspertise og råmaterialer kan sendes til de ramte samfund;
24. understreger vigtigheden af den anmodning, de berørte regeringer har fremsat om en forenkling af procedurerne for ansøgning om bistand, navnlig EU-bistand, med henblik på at gøre denne bistand direkte tilgængelig for de lokale nødlidende, og opfordrer Kommissionen til at rapportere tilbage til Parlamentet om sin indsats for at efterkomme denne anmodning;
Langsigtede behov
25. understreger, at der ved genopbygningen af de ramte områder skal lægges vægt på at forbedre situationen for de overlevende indbyggere ved at mindske fattigdommen såvel som sårbarheden over for tsunamier i fremtiden; insisterer på, at der for alle midler til genopbygning skal gælde krav om fuld gennemsigtighed og klare ansvarsforhold, som skal være opfyldt inden midlernes udbetaling; opfordrer de berørte regeringer til at udarbejde nationale genopbygningsplaner under anvendelse af mekanismer, hvorved et bredt spektrum af civilsamfundet inddrages i udformningen og implementeringen af disse planer;
26. opfordrer det internationale samfund til under ledelse af FN at udvikle en effektiv og koordineret handlingsplan til brug i tilfælde af fremtidige katastrofer, således at der ikke bliver tale om ad hoc-reaktioner, og således at en koordineret indsats bliver lettere fremover;
27. glæder sig over en række medlemsstaters hurtige reaktion på katastrofen, men beklager, at EU helt generelt ikke er i stand til at tilbyde en hurtig fælles militær facilitet med henblik på lufttransport og reparation af infrastrukturer; opfordrer derfor Rådet til at etablere en EU-kapacitet inden for tung lufttransport for at sikre en passende og effektiv reaktion på humanitære katastrofer og naturkatastrofer;
28. kræver, at Rådet støtter etableringen af en række specialiserede civile og militære civilbeskyttelsesenheder, som bør udstyres med det nødvendige materiel, træne i fællesskab og være til rådighed i tilfælde af naturkatastrofer, humanitære katastrofer, miljøkatastrofer eller industrirelaterede katastrofer i Unionen og hele resten af verden;
29. understreger, at 1,2 milliarder mennesker verden over lever i fattigdom, og at næsten 1 milliard mennesker lider af underernæring, herunder over 150 millioner børn under fem år; understreger derfor, at det er nødvendigt, at EU's medlemsstater og alle donornationer i det internationale samfund opfylder den målsætning om at yde 0,7 % af BNP i udviklingsbistand, der blev fastlagt i Monterrey;
Sri Lanka og Indonesien
30. opfordrer Den Europæiske Union og det internationale samfund til at fremme fredsprocessen i Indonesien og Sri Lanka parallelt med langsigtet genopbygnings- og rehabiliteringsbistand til disse lande;
31. opfordrer konfliktparterne i Sri Lanka til at genoptage fredsprocessen snarest muligt og henstiller indtrængende til dem at tage hensyn til den gode vilje og støtte, som alle Sri Lankas lokalsamfund klart har udvist over for hinanden, og til det internationale samfunds støtte til rehabilitering og genopbygning i Sri Lanka efter tsunami-katastrofen, som berørte alle landets borgere; opfordrer begge parter til at overveje at oprette en fælles taskforce med henblik på at sikre, at hjælpen fordeles retfærdigt i landet;
32. insisterer på, at EU med støtte fra Norge må bygge videre på den gode vilje, der er udvist, og begynde at forstærke den under Oslo-drøftelserne i december 2002 fastlagte fredsproces med en forholdsmæssig udviklings- og rehabiliteringsbistand;
33. glæder sig over, at den indonesiske regering for første gang i 18 måneder har givet internationale nødhjælpsorganisationer og journalister adgang til Aceh-provinsen, og at oprørsbevægelsen har erklæret en unilateral våbenhvile; er imidlertid dybt bekymret over forlydenderne om fornyede militære angreb mod oprørere i Aceh-provinsen;
Afsluttende bemærkninger
34. opfordrer Rådet til om seks måneder at aflægge beretning til Parlamentet om resultaterne af EU's nødhjælpsindsats i området;
35. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, EU-medlemsstaternes regeringer, statscheferne og parlamenterne i Indonesien, Sri Lanka, Thailand, Indien, Maldiverne, Malaysia, Bangladesh, Tanzania, Burma, Mauritius, Kenya, Somalia og Seychellerne, FN's generalsekretær og chefen for OCHA.