Fælles beslutningsforslag - RC-B6-0036/2005Fælles beslutningsforslag
RC-B6-0036/2005

FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG

12.1.2005

jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, af
til erstatning af beslutningsforslag af: om Iran

Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
RC-B6-0036/2005
Indgivne tekster :
RC-B6-0036/2005
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Europa-Parlamentets beslutning om Iran

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran,

-  der henviser til menneskerettighedsdialogen mellem EU og Iran, herunder navnlig den fjerde runde, der afholdtes i Teheran den 14. og 15. juni 2004, hvor Irans regering forpligtede sig til at styrke respekten for menneskerettighederne og retsstatsprincippet,

-  der henviser til FN's verdenserklæring om menneskerettigheder og konventionen om borgerlige og politiske rettigheder og FN-konventionen om barnets rettigheder, som Iran er kontraherende part i,

-  der henviser til henstillingen fra lederen af Den Islamiske Republik Irans retsvæsen til dommerne i december 2002 om, at de valgte andre sanktioner i de sager, hvor dommen med stening ellers ville blive afsagt og hans meddelelse i april 2004 om forbud mod tortur og den efterfølgende vedtagelse i Parlamentet af relateret lovgivning, som blev godkendt af vogternes råd i maj 2004,

-  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2004,

-  der henviser til sin beslutning om at nedsætte en interparlamentarisk delegation for forbindelserne med Iran,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.  der henviser til det stigende antal rapporter om henrettelser eller dødsstraffe helt uden respekt for internationalt anerkendte sikkerhedsforanstaltninger, herunder domme over unge lovovertrædere, gravide og psykisk udviklingshæmmede personer,

B   der henviser til, at FN's Generalforsamlings resolution af 20. december 2004 refererer til den forværrede situation med hensyn til menings- og ytringsfrihed og mediers frihed, navnlig den stigende retsforfølgelse af personer, som fredeligt har givet udtryk for deres politiske holdning, herunder vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser uden anklage eller retssag,

C   der henviser til rapporter om vilkårlige anholdelser af journalister, cyberjournalister og webloggere, blokering af adgang til online-publikationer og trusler over for de journalister, som indberetter om tortur, om at det iranske retsvæsen idømmer dem lange fængselsstraffe for dermed at bekæmpe den iranske offentligheds eneste resterende mulighed for adgang til ucensureret information,

D  der understreger, at FN's særlige rapportør, Ambeyi Ligabo, har fastslået, at den iranske presselov og strafferet ikke er i overensstemmelse med de tilladte restriktioner, der er anført i artikel 19, stk. 3, i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

E  der henviser til, at Iran stadig ikke er kontraherende part i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, og at landets parlament har forkastet lovforslag om ligestilling,

F.  der henviser til, at Rådet den 13.-14. december 2004 gav udtryk for sin støtte til forhandlinger om en langsigtet ordning mellem EU og Iran, efter at have notereret sig IAEA's bekræftelse om, at Iran fuldt ud havde suspenderet alle berigningsrelaterede og oparbejdningsmæssige aktiviteter og med henblik på at genoptage forhandlingerne om en handels- og samarbejdsaftale og afgivelse af objektive garantier om, at Irans nukleare program kun havde fredelige formål,

1.  gentager sin generelle modstand mod dødsstraffen og fordømmer kraftigt navnlig dødsstraffene mod og/eller henrettelser af unge lovovertrædere, gravide og psykisk udviklingshæmmede personer;

2.  opfordrer de iranske myndigheder til at vise, at de er ved at gennemføre det moratorium for stening, man har afgivet erklæring om, og anmoder om en øjeblikkelig gennemførelse af forbuddet mod tortur som meddelt, og som vedtoges af parlamentet og godkendtes af vogternes råd;

3.  fordømmer retsvæsenets kampagne mod journalister, cyberjournalister og webloggere, der fører til lukning af publikationer, fængslinger og ifølge rapporter til udbredt tortur og tvungne falske tilståelser, og opfordrer myndighederne til at løslade alle dem, som tilbageholdes, retsforfølges eller er dømt for ikke-voldelige presse- og ytringsfrihedsrelaterede lovovertrædelser;

4.  opfordrer det iranske parlament til at tilpasse den iranske presse- og straffelov i lyset af Irans forpligtelser i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og navnlig ophæve alle strafferetlige bestemmelser, der ulovliggør den fredelige ytringsfrihed, herunder i pressen;

5.  opfordrer myndighederne til at overholde internationalt anerkendte sikkerhedsforanstaltninger, bl.a. med hensyn til personer, som tilhører religiøse mindretal, der officielt eller på anden vis er anerkendt;

6.  glæder sig over, at henrettelsen af Hajieh Esmailvand er blevet udsat, og over rapporter om, at Leyla Moafis sag er blevet henvist til retspsykologer med henblik på at undersøge hendes psykiske tilstand; fastholder dog, at de påståede "forbrydelser" ikke er internationalt anerkendte strafferetlige overtrædelser, og at retsforfølgelsen ikke opfylder internationale menneskerettighedsnormer;

7.  fastholder, at voksnes seksuelle samkvem med begge parters samtykke under private forhold er omfattet af "privatlivets fred", og kræver, at Hajieh Esmailvand og Leyla Moafi øjeblikkeligt løslades,

8.  glæder sig over og støtter forhandlingerne mellem EU og Iran om nukleare spørgsmål også som en mulighed for at gøre fremskridt i dialogen mellem EU og Iran om politiske spørgsmål og menneskerettigheder samt i de økonomiske forbindelser og handelsforbindelser mellem EU og Iran. og støtter Rådet i dets forventninger om, at Iran også tager fat på andre spørgsmål, som giver anledning til bekymring i EU, som f.eks. standsning af landets støtte til terrororganisationer, øget respekt for menneskerettigheder og en ændret tilgang til fredsprocessen i Mellemøsten;

9.  opfordrer sit Udenrigsudvalg og Udvalg om Borgernes Rettigheder til at undersøge måden, hvorpå Parlamentet kan inddrages i processen med at blive regelmæssigt orienteret om Rådets fælles holdninger om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme under hensyntagen til udviklingen efter 2001;

10.  håber, at nedsættelsen af dets interparlamentariske delegation for forbindelserne med Iran vil gøre det muligt at indlede konstruktive drøftelser med det iranske parlament og også med civilsamfundet i Iran;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den højtstående FUSP-repræsentant, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Islamiske Republik Irans regering og parlament.