Fælles beslutningsforslag - RC-B6-0225/2005Fælles beslutningsforslag
RC-B6-0225/2005

FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG

12.4.2005

jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 4, af
til erstatning af beslutningsforslag af: om Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 22.-23. marts 2005

Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
RC-B6-0225/2005
Indgivne tekster :
RC-B6-0225/2005
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Europa-Parlamentets beslutning om resultatet af Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 22.-23. marts 2005

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 22.-23. marts 2005,

–  der henviser til Det Europæiske Råds og Kommissionens redegørelser på Det Europæiske Råds møde den 22.-23. marts 2005,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

I.  Stabilitets- og vækstpagten

1.  konstaterer med tilfredshed, at man på topmødet, efter flere måneder med udsendelse af kontroversielle signaler, opnåede politisk enighed om en reform af stabilitets- og vækstpagten, der skal forbedre samordningen og overvågningen af de økonomiske politikker, samtidig med at der indføres større fleksibilitet, ligesom den skal genskabe viljen til at udvise finanspolitisk disciplin som grundlag for en stabil valuta og for økonomisk vækst og jobskabelse;

2.  finder det især positivt, at der blev taget skridt til at styrke pagtens præventive aspekter, at man i højere grad vil fokusere på gældsniveauer, og at man enedes om at kæde pagten sammen med Lissabon-målsætningerne, men er samtidig betænkelig ved den manglende klarhed i reglerne for pagtens tvangsmæssige aspekter;

3.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at fremkomme med de aftalte ændringer til forordning (EF) nr. 1466/97 og nr. 1467/97 og fuldt ud at inddrage Parlamentet heri med henblik på at sikre, at de resterende aspekter tilgodeses;

4.  opfordrer Kommissionen til at gøre fuld brug af sin initiativret og de procedurer, den har til rådighed, med henblik på at sikre pagtens korrekte anvendelse samt spille en aktiv rolle i den makroøkonomiske samordning; udtrykker tvivl omkring dette aspekt af reformen, hvor man forpassede en lejlighed til at styrke Kommissionens rolle;

II.  Et nyt afsæt for Lissabon-strategien

5.  glæder sig over Rådets og Kommissionens erklærede vilje til at genskabe dynamikken i Lissabon-strategien via en ny, fokuseret tilgang baseret på en treårig cyklus og over Det Europæiske Råds opbakning til mange af de holdninger, Parlamentet gav udtryk for forud for topmødet, heriblandt bekræftelsen af sammenhængen mellem strategiens økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner;

6.  forventer, at Kommissionen udviser lederskab i relanceringen af Lissabon-strategien ved at præsentere et EU-Lissabonprogram med en klar køreplan for fællesskabsinstitutionernes aktioner; insisterer på at blive hørt i detaljer om indholdet heraf, og kræver, at der oprettes en effektiv mekanisme for fælles programlægning mellem Kommissionen og Parlamentet;

7.  støtter tanken om, at medlemsstaterne i højere grad og mere konkret skal bidrage til vækst og beskæftigelse, samt tanken om "nationale reformprogrammer" på grundlag af en åben debat med interessenter og høring af de nationale parlamenter;

8.  beklager imidlertid, at anbefalingerne fra gruppen på højt plan om, at Kommissionen årligt bør aflægge rapport om, hvilke medlemsstater der har haft de bedste resultater for så vidt angår Lissabon-målene, og hvilke medlemsstater der sakker bagud, ikke blev støttet af Det Europæiske Råd;

9.  minder om, at EU-borgernes velfærd er en forudsætning for Europas økonomiske og konkurrencemæssige succes; glæder sig over udsigten til en grønbog om demografiske ændringer og understreger på ny nødvendigheden af, at dette følges op med konkret handling;

10.  gentager sit synspunkt om, at Lissabon-strategien bør være et middel til at styrke den europæiske sociale model gennem større samhørighed, en højere beskæftigelseskvote og øget arbejdskvalitet, forbedring af arbejdstagernes tilpasningsevne, investering i menneskelige ressourcer, modernisering og sikring af den sociale beskyttelse, fremme af lige muligheder og kønsbalance samt forbedring af mulighederne at skabe ligevægt mellem arbejde og fritid;

11.  er enig i, at der er behov for en solid industristruktur på hele EU's område, og at det er nødvendig at føre en aktiv industripolitik;

12.  noterer sig, at SMV'ers afgørende rolle med hensyn til innovation, vækst og beskæftigelse udtrykkelig anerkendes;

13.  deler synspunktet om, at miljøpolitikken er et væsentligt element i bæredygtig vækst og bidrager til beskæftigelsen, og understreger vigtigheden at fokusere på miljøinnovation og miljøteknologi, hvorved EU får mulighed for at tage en række udfordringer op på området naturressourcer og miljø, herunder biodiversitet og klimaændringer;

14.  glæder sig over Det Europæiske Råds støtte til et fuldgyldigt indre marked for tjenesteydelser, som er foreneligt med den europæiske sociale model, med henblik på at øge konkurrenceevnen, jobskabelsen og væksten, samtidig med at man styrker den sociale ansvarlighed, beskyttelsen af forbrugernes rettigheder samt de sociale og miljømæssige rettigheder; tilslutter sig synspunktet om, at der i lovgivningsprocessen bør udfoldes alle bestræbelser for at skabe en bred konsensus omkring et servicedirektiv, der opfylder alle disse mål;

15.  er enig i og bekræfter, at REACH skal forene ønsket om at beskytte miljøet og sundheden med kravet om at fremme den europæiske industris konkurrenceevne, idet opmærksomheden særlig rettes mod SMV'erne og deres innovationskapacitet;

16.  understreger behovet for at sikre, at der i EU's budget og i de nationale budgetter afsættes de nødvendige økonomiske midler til gennemførelse af Lissabon-strategien;

17.  anmoder om, at de nationale budgetter og EU-budgettet, herunder de kommende finansielle overslag for 2007-2013, bør afspejle de målsætninger, som søges opfyldt via Lissabon-processen; glæder sig over Det Europæiske Råds stærke støtte til de prioriterede projekter i det transeuropæiske transportnet og opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at fremskynde planlægningen og fordele de nødvendige økonomiske midler fra de nationale budgetter til de prioriterede projekter, især til de manglende forbindelser hen over grænserne;

18.  glæder sig over Det Europæiske Råds holdning med hensyn til den betydning og rolle, den tillægger samhørighedspolitikken og den bæredygtige transport i relanceringen af Lissabon-strategien og vækst- og beskæftigelsesmålsætningerne;

19.  glæder sig over, at det overordnede mål om, at EU skal investere 3 % af sit BNI, er blevet opretholdt på området for forskning og udvikling med en passende fordeling mellem private og offentlige investeringer; anmoder medlemsstaterne og EU om at prioritere forskningsprogrammer, der er i tråd med målet om større livskvalitet og øget bæredygtig udvikling; påpeger vigtigheden af investeringer i innovation og ny teknologi som et nøgleelement ved håndtering af de udfordringer, som EU er stillet over for i en stadig mere globaliseret verden;

20.  mener, at et mere sammenhængende europæisk investeringsinitiativ er en forudsætning for Lissabon-strategiens succes;

III.  Bæredygtig udvikling

21.  er enig i, at miljøpolitikken udgør et vigtigt bidrag til bæredygtig vækst og holdbar beskæftigelse, og at EU skal tage en række udfordringer op inden for naturressourcer og miljø, f.eks. med hensyn til klimaforandringer og miljøteknologier; glæder sig over, at der fokuseres på miljøpolitikker som et aktiv for vækst, beskæftigelse, konkurrenceevne og sidst, men ikke mindst, for livskvalitet; støtter Rådets krav om en hurtig gennemførelse af handlingsplanen for miljøteknologi;

22.  er skuffet over den tidsplan, der er vedtaget for evalueringen af EU's strategi for bæredygtig udvikling, idet det mener, at miljøpolitikken frembyder betydelige økonomiske muligheder, især i betragtning af dens indvirkninger på industriel innovation; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at handle beslutsomt og fremlægge passende forslag så hurtigt som muligt; mener derfor, at det er nødvendigt at tildele tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at nå målene i den ændrede Lissabon-strategi;

23.  gentager, at der er behov for en bæredygtig forvaltning og anvendelse af naturressourcer, og anmoder Kommissionen om at medtage dette i sin strategi;

24.  mener, at midtvejsundersøgelsen bør lægge behørig vægt på det bidrag, som de nye teknologier med en lovende fremtid samt miljøteknologier og høje miljøstandarder kan yde til en konkurrencedygtig strategi; kræver øget støtte til miljøteknologier og miljøforbedrende innovationer; understreger i en bredere sammenhæng betydningen af livskvalitet som en faktor ved investering og placering af industriaktiviteter; mener, at det vil reducere muligheden for at nå disse mål betydeligt, hvis klimaændringerne og tabet af biodiversitet ignoreres;

25.  gentager behovet for straks at tage højde for truslen fra overførbare sygdomme, navnlig risikoen for en verdensomspændende influenzaepidemi, som især kan ramme de mest sårbare befolkningsgrupper, som f.eks. børn og ældre;

IV.  Klimaændringer

26.  glæder sig over viljen til at undersøge mulighederne for en ordning efter 2012 i forbindelse med FN's proces for klimaændringer ved at udvikle en langsigtet EU-strategi og anser en reduktion af emissioner på 15-30 % inden 2020 for en vej frem for udviklede lande; fastholder, at EU bør bevare sin ledende rolle i de internationale bestræbelser på at håndtere klimaændringer og forelægge konkrete forslag til et ambitiøst program for perioden efter 2012;

27.  understreger, at målene i Kyoto-protokollen er grundlæggende for en global strategi om klimaændringer, men at der skal fastsættes yderligere mål for perioden efter 2012; ligesom omfanget af de globale emissioner bør halveres inden 2050 for at standse den globale opvarmning, således at dens maksimum bliver under 2° over niveauerne før industrialiseringen;

28.  understreger, at planlagte supplerende politikker og foranstaltninger er nødvendige for at kunne nå det fælles Kyoto-mål for EU-15, navnlig inden for energi- og transportsektoren, hvor emissionerne fortsat forventes at stige markant;   

29.  opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger til at øge energibesparelserne, fremme energieffektiviteten og gå over til vedvarende energikilder, og gentager sin opfordring til, at internationale aftaler forhandles således, at emissioner fra internationale flyvninger og søtransporter kommer til at indgå i målene for nedbringelse af emissioner for den anden forpligtelsesperiode, der løber fra 2012;

V.  Forberedelse af FN-topmødet

30.  glæder sig over den prioritet, som Det Europæiske Råd tillægger forberedelsen af FN-topmødet om millennium-udviklingsmålene i september; understreger, at EU og medlemsstaterne må give udtryk for deres forpligtelse til udvikling og millennium-udviklingsmålene ved at øge den del af EU's budget, som afsættes til udvikling, og forbedre bistandens effektivitet ved f.eks. at arbejde hen imod en fuldstændig afbinding af al udviklingsbistand;

31.  støtter kraftigt Det Europæiske Råds vurdering af, at EU's bistand til Afrika bør øges; glæder sig over de initiativer til fordel for Afrika, som Kommissionen har foreslået for 2005; understreger, at denne fokus på de fattigste lande, som er i overensstemmelse med bestræbelserne på at nå millennium-udviklingsmålene og EU's forpligtelse til at udrydde fattigdom, må støttes ved hjælp af en betydelig forhøjelse af EU's og medlemsstaternes bistand;

32.  støtter kraftigt FN's generalsekretærs opfordring til industrilandenes stats- og regeringschefer om at fastsætte klare tidsplaner for opfyldelsen af målet på 0,7 % af BNI for statslig udviklingsbistand; opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til straks at godkende de kommende kommissionsforslag om en sådan konkret tidsplan;

33.  støtter fuldt ud FN's generalsekretærs opfordring til industrilandenes stats- og regeringschefer om at beslutte at iværksætte en række initiativer, der kan give hurtige resultater, som foreslået af FN's millenniumprojekt under ledelse af professor Jeffrey Sachs;

34.  opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til at bevise deres engagement i overholdelsen af menneskerettighederne ved at støtte FN's generalsekretærs forslag om at erstatte Menneskerettighedskommissionen med et stærkere og mere troværdigt råd for menneskerettigheder;

VI.  Eksterne forbindelser

35.  minder om, at Parlamentet gentagne gange har insisteret på, at våbenembargoen mod Kina ikke skulle ophæves under de nuværende omstændigheder, og bemærker med tilfredshed, at Det Europæiske Råd ikke tog yderligere skridt hen imod en ophævelse af embargoen;

36.  glæder sig over Det Europæiske Råds afgørelse om at oprette en taskforce, der skal rapportere om Kroatiens fremskridt hen imod opfyldelse af betingelserne for indledning af tiltrædelsesforhandlinger med Den Europæiske Union, og opfordrer på det kraftigste Rådet og Kommissionen til at sende overvågningstaskforcen til Kroatien så hurtigt som muligt for inden næste møde at forsyne Rådet med pålidelige oplysninger, der kan danne grundlag for beslutningstagningen;

37.  gentager sit synspunkt om den nuværende synspunkt i Libanon og glæder sig over den syriske udenrigsministers meddelelse om, at alle syriske tropper, militære aktiver og efterretningsenheder senest den 30. april skal være fuldstændigt trukket ud af landet i overensstemmelse med FN's resolution 1559; anmoder EU's medlemsstater og Rådet om at rejse spørgsmålet om stabilisering af landet i FN's Sikkerhedsråd; håber, at en ny regering vil blive dannet for at bidrage til landets stabilitet med henblik på at afholde frie, retfærdige og gennemsigtige valg som planlagt; opfordrer på det kraftigste Rådet til at udsende en EU-valgobservatørmission, der også skal være til stede under optakten til valget, med de libanesiske myndigheders accept;

38.  finder, at den seneste tids begivenheder i Kirgisistan vidner om det kirgisiske folks ønske om demokratiske forandringer, og tilslutter sig Rådets erklæring, hvori landets nyligt udpegede ledere anmodes om at indlede en dialog for at sikre den demokratiske proces, som omfatter fuld overholdelse af retsstatsprincippet og menneskerettigheder, via national forsoning;

39.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter i medlemsstaterne samt Bulgarien og Rumænien.