FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG
13.2.2006
- –Michael Gahler og Charles Tannock for PPE-DE-Gruppen
- –Pasqualina Napoletano for PSE-Gruppen
- –Annemie Neyts-Uyttebroeck for ALDE-Gruppen
- –Michał Tomasz Kamiński, Konrad Szymański og Ģirts Valdis Kristovskis for UEN-Gruppen
- –ALDE (B6‑0096/2006)
- –UEN (B6‑0099/2006)
- –PSE (B6‑0102/2006)
- –PPE-DE (B6‑0103/2006)
Europa-Parlamentets beslutning om konfrontationen mellem Iran og det internationale samfund
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger af 13. oktober 2005 om Iran og af 17. november 2005 om de nylige udtalelser fra Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad,
– der henviser til konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender) den 30. januar 2006,
– der henviser til IAEA-Styrelsesrådets resolution af 24. september 2005 og af 4. februar 2006 om gennemførelse af sikkerhedsaftalen til ikke-spredningstraktaten (NPT) i Den Islamiske Republik Iran,
– der henviser til IAEA-Styrelsesrådets rapporter af 2. september og 18. november 2005,
– der henviser til traktat af 22. april 1970 om ikke-spredning af atomvåben (NPT), særlig artikel IV, hvori det fastsættes, at intet i traktaten kan fortolkes som havende indflydelse på de umistelige rettigheder, traktatens parter har til at forske i, producere og anvende atomenergi til fredelige formål uden forskelsbehandling og i overensstemmelse med traktatens artikel I og II,
– der henviser til EU-3-erklæringen af 13. januar 2006 og den britiske udenrigsminister Jack Straws udtalelse efter mødet den 30. januar 2006 i London mellem udenrigsministrene fra Kina, Frankrig, Tyskland, Rusland, Det Forenede Kongerige, De Forenede Stater og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant,
– der henviser til Paris-aftalen af 29. november 2004 mellem Den Islamiske Republik Iran (Iran) og Det Forenede Kongerige, Frankrig og Tyskland (EU-3) samt til Irans beslutning af 1. august 2005 om at genoptage sine uranoparbejdningsaktiviteter i strid med bestemmelserne i Paris-aftalen,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,
A. der henviser til, at præsident Ahmadinejad offentligt har udtalt, at Israel ikke har nogen eksistensberettigelse, og at holocausten ikke har fundet sted,
B. der henviser til, at IAEA's generaldirektør, Mohammed ElBaradei, ved mange lejligheder har givet udtryk for sin alvorlige bekymring og har meddelt, at IAEA efter to et halvt års intensive inspektioner og undersøgelser endnu ikke er i stand til at kaste lys over en række vigtige spørgsmål,
C. der henviser til, at Iran den 1. august 2005 besluttede at genoptage sine uranoparbejdningsaktiviteter i strid med forpligtelserne i Paris-aftalen og tog skridt til at genoptage sine berigelsesaktiviteter den 10. januar 2006,
D. der henviser til, at IAEA i sin resolution af 4. februar giver udtryk for manglende tillid til de fredelige formål med Irans atomprogram og for, at fuldstændig gennemsigtighed fra Irans side er absolut nødvendig og længe har været påkrævet for, at IAEA kan få klarhed over åbentstående spørgsmål;
E. der henviser til, at IAEA har gentaget, at det er bekymret over, at der stadig er mangler i dets forståelse af spredningsrelaterede aspekter af Irans atomprogram,
F. der henviser til, at IAEA adskillige gange har anmodet Iran om at samarbejde ved at følge op på rapporter og har tilbudt landet forskellige løsninger, herunder berigelse af uran i Rusland, men at Iran har undladt at indtage en klar holdning til forslagene,
G. der henviser til, at IAEA's generaldirektør i november 2005 meddelte, at Iran er i besiddelse af et dokument, som vedrører de proceduremæssige krav til omdannelse af UF6 til metal i små mængder og formgivning og bearbejdning af beriget, naturligt og forarmet uran til hemisfærisk form, hvilket ifølge IAEA er en proces, der er knyttet til fremstilling af atomvåbenkomponenter,
H. der henviser til, at udenrigsministrene fra Kina, Frankrig, Tyskland, Rusland, Det Forenede Kongerige og De Forenede Stater og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant den 30. januar 2006 blev enige om, at det ekstraordinære møde i IAEA's Styrelsesråd skulle aflægge beretning til FN's Sikkerhedsråd, og at enhver aktion skulle udsættes indtil efter den 6. marts og en ny rapport fra IAEA's generaldirektør,
I. der henviser til, at den iranske regering den 5. februar 2006 bebudede, at man ville standse alt frivilligt samarbejde med IAEA og ikke ville tillade flere uanmeldte IAEA-inspektioner af iranske nukleare anlæg, som NPT-tillægsprotokollen ellers muliggør, og at regeringen den 6. februar 2006 yderligere meddelte, at man ville fjerne IAEA's overvågningskameraer og forseglinger fra anlæg og udstyr,
J. der henviser til, at det på den seneste NPT-gennemgangskonference i 2005 ikke lykkedes at få styrket et multilateralt initiativ mod truslen om spredning af atom- og masseødelæggelsesvåben,
K. der henviser til, at EU's forbindelser med Iran har været baseret på en tresidet strategi, der kendetegnedes af forhandlinger om en handels- og samarbejdsaftale, en politisk dialog og en dialog om menneskerettigheder, og at den politiske dialog er blevet suspenderet på grund af den nuværende krise,
1. gentager sin fordømmelse af præsident Ahmedinejads truende bemærkninger over for Israel, som ikke bidrager til at skabe tillid, at den iranske regering agter at spille fredelig og konstruktiv rolle i Mellemøsten; kritiserer derfor præsident Ahmedinejads møde for nylig med repræsentanter for Palæstinensisk Islamisk Jihad under hans rejse til Syrien og forlanger, at Iran omgående standser al sin støtte til terrorgrupper;
2. er dybt bekymret over de iranske myndigheders nuværende holdning til Irans atomprogram, især fjernelsen af forseglinger på en række atomanlæg, og Irans beslutning om at genoptage berigelsesrelaterede aktiviteter;
3. tilslutter sig konklusionerne i IAEA-Styrelsesrådets resolution af 4. februar 2006, som kritiserer Iran for ikke at rette sig efter IAEA's henstilling og understreger den heraf følgende manglende tiltro til, at Irans atomprogram udelukkende tjener fredelige formål;
4. støtter IAEA-Styrelsesrådets beslutning om at anmode IAEA's generaldirektør om at rapportere til FN's Sikkerhedsråd og uddybe alle rapporter og resolutioner, der er vedtaget af IAEA i tilknytning til dette spørgsmål;
5. mener, at det i overensstemmelse med IAEA's resolution er nødvendigt, at Iran igen fuldt ud og vedholdende suspenderer alle berigelses- og oparbejdningsaktiviteter, tager opførelsen af en forskningsreaktor modereret af tungt vand op til fornyet overvejelse, straks ratificerer og fuldt ud gennemfører tillægsprotokollen og generelt gennemfører de gennemsigtighedsforanstaltninger, som IAEA's generaldirektør kræver;
6. fastslår, at Iran i henhold til artikel IV i ikke-spredningstraktaten har ret til at udvikle et atomprogram, og støtter forslaget fra EU-3 (Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige) og andre internationale partnere om samarbejde med Iran på det nukleare område med henblik på fredelig udnyttelse; gentager samtidig sin opfordring til Irans regering om at afholde sig fra på nogen måde at true nogen som helst stater og at handle i henhold til principperne i FN's charter;
7. mener, at inddragelsen af FN's Sikkerhedsråd, således som IAEA foreslår det, er et nødvendigt skridt for at kunne vurdere den aktuelle situation, og tilslutter sig Rådets konklusioner, hvori der opfordres til en styrkelse af IAEA's rolle; er af den opfattelse, at dette initiativ vil forhindre en yderligere forværring af den aktuelle situation; opfordrer EU's medlemsstater til indgående at koordinere deres initiativer i IAEA og FN;
8. fastslår, at dette spørgsmål skal afklares ud fra de folkeretlige bestemmelser, og mener, at dette vil kræve, at den iranske regering forholder sig samarbejdsvillig og åben over for IAEA; støtter i den forbindelse EU-3's forpligtelse til at hindre spredning af kernevåben og anmoder alle involverede parter om at gøre deres yderste for at gøre fremskridt hen imod en forhandlingsløsning på atomstriden, inden den næste rapport fra IAEA's generaldirektør forelægges den 6. marts 2006;
9. understreger betydningen af et samarbejde med USA, Rusland, Kina og de blokfrie stater om forhandlinger om supplerende koncepter med henblik på at opnå en bred aftale med Iran om landets nukleare faciliteter og deres brug under hensyntagen til Irans sikkerhedsinteresser;
10. opfordrer Iran til alvorligt at overveje det russiske forslag vedrørende uranberigelsesprocessen, som støttes af EU-3, og som vil give Iran mulighed for at arbejde videre med sit atomprogram inden for multilaterale rammer; mener, at en sådan løsning må tages i betragtning som et forslag til forbedring af de nuværende regler under IAEA-kontrol og for alle interesserede lande, og opfordrer Den Europæiske Union til at støtte forslag som det fra FN-Ekspertpanelet på Højt Plan om at opnå en multilateral forvaltning af uranberigelsen, f.eks. for Mellemøstområdet, hvor fordelingen underlægges IAEA's kontrol;
11. roser IAEA's generaldirektør og sekretariat for deres professionelle og upartiske indsats til gennemførelse af sikkerhedsaftalen i Iran, betoner, at Sikkerhedsrådets involvering ikke betyder, at IAEA's nuværende ansvar er ophørt, og opfordrer kraftigt Iran til at gøre det muligt for IAEA at fortsætte med at udnytte kontrol- og inspektionskapaciteten fuldt ud;
12. opfordrer Iran til at udnytte sine enorme energireserver og den teknologiske knowhow, der findes i landet, med henblik på at investere i udviklingen af vedvarende energi og i moderne og rationel anvendelse af fossile energier;
13. mener, at forhandlingerne om oprettelse af en zone fri for masseødelæggelsesvåben i Mellemøsten kunne være et vigtigt skridt til at tage hensyn til sikkerhedsinteresserne hos landene i området; opfordrer EU-3 til at fremføre dette forslag under forhandlingerne med Iran;
14. opfordrer Kommissionen til at gennemføre alle aktionerne som led i det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder med henblik på at øge kontakten og samarbejdet med Irans civile samfund, uafhængige medier og demokratiske opposition samt til sammen med Europa-Parlamentet desuden at støtte demokratiet og overholdelsen af menneskerettighederne i Iran;
15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Islamiske Republik Irans og de i denne beslutning omhandlede staters regeringer og parlamenter, IAEA's generaldirektør og FN's generalsekretær.