FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG
27.11.2006
- –John Bowis for PPE-DE-Gruppen
- –Miguel Angel Martínez Martínez, Glenys Kinnock, Karin Scheele, Anne Van Lancker og Ana Maria Gomes for PSE-Gruppen
- –Georgs Andrejevs, Marios Matsakis, Frédérique Ries, Thierry Cornillet, Fiona Hall og Johan Van Hecke for ALDE-Gruppen
- –Carl Schlyter og Marie-Hélène Aubert for Verts/ALE-Gruppen
- –Vittorio Agnoletto, Luisa Morgantini, Feleknas Uca, Dimitrios Papadimoulis, Adamos Adamou og Helmuth Markov for GUE/NGL-Gruppen
- –PPE-DE (B6‑0619/2006)
- –GUE/NGL (B6‑0620/2006)
- –PSE (B6‑0622/2006)
- –ALDE (B6‑0623/2006)
- –Verts/ALE (B6‑0624/2006)
Europa-Parlamentets beslutning om aids
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sin beslutning af 3. juli 2006 om "Hiv/aids: tid til handling" og til sin beslutning af 2. december 2004 om Aids-verdensdagen,
– der henviser til Aids-verdensdagen den 1. december 2006, der som tema har "Ansvarlighed, Stop aids, indfrielse af løfterne",
– der henviser til UNAIDS/WHO-rapporten "2006 AIDS Epidemic Update", som blev offentliggjort den 21. november 2006,
– der henviser til mødet i FN's Generalforsamling fra den 31. maj til den 1. juni 2006 om evaluering af fremskridtene, for så vidt angår forpligtelseserklæringen om hiv/aids,
– der henviser til den 16. internationale aids-konference, der blev afholdt i Toronto i august 2006,
– der henviser til EU-handlingsprogrammet til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria, som omfatter alle udviklingslandene for perioden 2007-2011, og som blev vedtaget af Kommissionen i april 2005[1],
– der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 15. december 2005 om bekæmpelse af hiv/aids i EU og EU's nabolande i perioden 2006-2009[2],
– der henviser til tilsagnene fra G8-topmødet i Gleneagles og FN i 2005 om, at der inden 2010 skal opnås adgang for alle til forebyggende behandling og pleje,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,
A. der henviser til, at mere end 25 mio. mennesker er døde af aids, siden sygdommen første gang blev påvist for 25 år siden,
B. der henviser til, at der ifølge den UNAIDS-rapport, der blev offentliggjort den 21. november 2006, opstod over 4,3 mio. nye tilfælde i 2006, heraf 2,8 mio. (65 %) alene i Afrika syd for Sahara,
C. der henviser til, at over 95 % af de 39,5 mio. mennesker verden over, der lider af hiv/aids, bor i udviklingslande,
D. der henviser til, at der er tegn på, at smittespredningen i Østeuropa og Centralasien er steget med over 50 % siden 2004, og at der kun er få eksempler på lande, der rent faktisk har reduceret antallet af nye smittetilfælde,
E. der henviser til, at kun 24 % af de 6,8 mio. mennesker, der lever med hiv i lav- og mellemindkomstlande, og som har brug for antiretroviral behandling, har adgang til den nødvendige behandling;
F. der henviser til, at der verden over skønsmæssigt er 15 mio. hiv/aids-forældreløse, heraf 12,3 mio. alene i Afrika syd for Sahara,
G. der henviser til, at kun 5 % af hiv-positive børn får lægehjælp, samt at færre end 10 % af de 15 mio. børn, som er blevet forældreløse på grund af aids, får økonomisk hjælp,
H. der henviser til, at ældre søskende og bedsteforældre tager ansvaret for ofte mange aids-forældreløse, og at den uddøende generation af hiv/aids-smittede unge voksne efterlader nogle lande med et utilstrækkeligt antal lærere, sygeplejersker, læger og andre vigtige faggrupper,
I. der henviser til, at aids i uforholdsmæssigt stort omfang rammer generationen af økonomisk aktive unge,
J. der henviser til, at kvinder nu udgør 50 % af de mennesker, der lever med hiv verden over, og næsten 60 % af de mennesker, der lever med hiv i Afrika,
K. der henviser til, at seksuel og reproduktiv sundhed er nøje knyttet til forebyggelse af hiv og andre fattigdomsbetingede sygdomme,
L. der henviser til, at mennesker, der lever med hiv, har særlige behov, for så vidt angår deres reproduktive sundhed, i forbindelse med familieplanlægning, sikker fødsel og amning af babyer, og disse behov overses ofte, på trods af at epidemien i stigende grad rammer kvinder,
M. der henviser til, at den internationale konference om befolkning og udvikling i 1994 og opfølgningen heraf i henholdsvis 1999 og 2004 har bekræftet betydningen af at selvstændiggøre kvinder og give dem flere valgmuligheder gennem udvidet adgang til uddannelse, oplysning og pleje i forbindelse med seksuel og reproduktiv sundhed,
N. der henviser til, at rige lande her fem år efter Doha-erklæringen ikke opfylder deres forpligtelse til at sikre, at udviklingslandene får adgang til billigere livsvigtige lægemidler,
O. der henviser til, at WHO fem år efter Doha-erklæringen, hvori det hedder, at "ethvert WTO-medlem har ret til at meddele tvangslicenser og frihed til at bestemme, på hvilke vilkår sådanne licenser meddeles", har advaret om, at 74 % af aids-lægemidlerne stadig er monopoliserede, og at 77 % af afrikanerne stadig ikke har nogen adgang til aids-behandling,
P. der henviser til, at stor konkurrence inden for generiske lægemidler har sænket priserne på den indledende aids-behandling med 99 % fra 10 000 USD pr. patient til ca. 130 USD pr. patient siden 2000, men at priserne for lægemidler til efterfølgende behandling - som patienterne har behov for, efterhånden som der udvikles naturlig resistens - stadig er høje, fortrinsvis som følge af patentbarrierer inden for de største producentlande af generiske lægemidler,
Q. der henviser til, at der ikke under forhandlingerne om bilaterale handelsoverenskomster bør indgås aftaler, der opstiller begrænsninger for, hvordan landene kan anvende offentlige sundhedsbestemmelser,
Hiv/aids i verden
1. giver udtryk for sin dybeste bekymring over udbredelsen af hiv/aids og andre epidemier blandt de fattigste befolkninger i verden og over den manglende fokusering på forebyggelse af hiv/aids, den manglende adgang til vigtige lægemidler, utilstrækkelig finansiering samt den manglende forskningsindsats i forbindelse med de store epidemier;
2. understreger betydningen af, at regeringer, sundhedssektorer, lægemiddelindustrien, ikke-statslige organisationer, civilsamfundet og andre organer involveret i bekæmpelse, behandling og pleje, udviser ansvarlighed;
3. opfordrer alle internationale donorer til at bestræbe sig på at sikre, at hiv-forebyggelsesprogrammerne når ud til de grupper, der har størst risiko for at blive smittet, idet disse udsatte grupper ifølge UNAIDS ikke nås,
4. understreger behovet for, at EU finansierer specifikke programmer med henblik på at sikre, at de børn, der er berørt af aids-epidemien - enten ved at de har mistet en eller begge forældre, eller ved at de har fået sygdommen selv - fortsætter deres skoleuddannelse og støttes;
5. anmoder om, at alle aids-programmer sikrer, at der, når en patient påbegynder en behandling, er penge til at fuldføre behandlingen for således at forebygge den stigende medicinresistens, der er en følge af afbrudt behandling;
6. understreger nødvendigheden af, at EU finansierer programmer til beskyttelse af kvinder mod enhver form for vold, der kan medføre aids-smitte, og til sikring af, at de i tilfælde af at være blevet offer for denne form for vold har adgang til sundhedstjenester og mulighed for at blive reintegreret i samfundet og bekæmpe den stigmatisering, der ofte forbindes med ofre for sådanne forbrydelser;
7. opfordrer IMF til at afskaffe sine monetære betingelser og afgiftslofter, som tvinger landene til at begrænse deres udgifter til folkesundhed og uddannelse;
Seksuel og reproduktiv sundhed
8. understreger, at de strategier, der er nødvendige for effektiv bekæmpelse af hiv/aids-epidemien, bør omfatte en samlet tilgang til forebyggelse, uddannelse, pleje og behandling og samtidig bør omfatte de aktuelle teknologier, udvidet adgang til behandling og hurtig udvikling af vacciner;
9. opfordrer Kommissionen og regeringerne i vores partnerlande til at sikre, at sundhed og uddannelse, og navnlig hiv/aids og seksuel og reproduktiv sundhed, prioriteres i landestrategipapirerne;
10. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte programmer, som sigter mod at bekæmpe homofobi og nedbryde de barrierer, der forhindrer en effektiv håndtering af sygdommen, især i Cambodja, Kina, Indien, Nepal, Pakistan, Thailand og Vietnam og i Latinamerika, hvor antallet af hiv-tilfælde blandt mænd, der dyrker sex med mænd, er i stigning;
11. udtrykker tilfredshed med indføjelsen af forskning i hiv/aids i det syvende forskningsrammeprogram og opfordrer til forskning i vacciner og microbicider, diagnosticerings- og overvågningsredskaber tilpasset udviklingslandenes behov, mønstre for overførsel af epidemier, samt optimale sociale tendenser og adfærdsmønstre; understreger, at kvinderne må inddrages i al relevant klinisk forskning på dette område, herunder forsøg med vacciner,
12. opfordrer til investering i udvikling af kontrollerede forebyggelsesmetoder for kvinder, som f.eks. microbicider, kondomer til kvinder og postekspositionsprofylakse for voldtægtsofre;
Adgang til lægemidler
13. opfordrer regeringerne til at bruge alle til rådighed stående muligheder i henhold til TRIPS-aftalen, som f.eks. tvangslicens, og tilskynder endvidere Verdenssundhedsorganisationen, Verdenshandelsorganisationen og deres medlemmer til at revidere hele TRIPS-aftalen med henblik på at forbedre adgangen til lægemidler;
14. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fem år efter vedtagelsen af Doha-erklæringen at erkende, at gennemførelsen af den har været en fiasko, eftersom WTO ikke har modtaget nogen underretning fra noget land, der eksporterer eller importerer lægemidler fremstillet under tvangslicens, og den har heller ikke modtaget nogen sådan underretning i forbindelse med afgørelsen af 30. august 2003;
15. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i fællesskab med udviklingslandene at tage de nødvendige skridt i WTO til at ændre TRIPS-aftalen og dens på afgørelsen af 30. august 2003 baserede artikel, navnlig med henblik på at afskaffe de indviklede tidsrøvende procedurer for godkendelse af tvangslicenser;
16. tilskynder og opfordrer i mellemtiden alle lande, der står over for større epidemier, til straks at gøre brug af artikel 30 i TRIPS-aftalen med henblik på at anvende de nødvendige lægemidler uden at betale afgifter til patenthaverne;
17. opfordrer derfor Kommissionen til at forøge sit bidrag til Den Globale Fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria til 1 mia. euro, sådan som Parlamentet klart har anmodet om i sin beslutning af 2. december 2004, og opfordrer alle medlemsstater og G8-medlemmer til at øge deres bidrag til 7 mia euro for 2006 og 8 mia euro i 2007 med henblik på at give UNAIDS de nødvendige ressourcer til at begrænse epidemierne;
18. støtter stats- og regeringschefernes erklæringer på FN's verdenstopmøde i 2005, hvori de efterlyser universel adgang til tjenester til forebyggelse, behandling og pleje i forbindelse med hiv/aids inden 2010; er imidlertid af den opfattelse, at der bør udarbejdes en klar plan for finansiering af universel adgang hertil, og at der bør opstilles internationale mål og midtvejsmål;
19. understreger, at det er af afgørende betydning at have stærke offentlige sundhedstjenester, herunder forskningsfaciliteter, for at kunne bekæmpe epidemier, og er imod situationer med konditionalitet, der fører til liberalisering af dem;
20. anmoder om støtte til fremme af væksten i den regionale og nationale generiske lægemiddelindustri i de berørte områder med henblik på at lette adgangen til lægemidler til overkommelige priser;
21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-medlemsstaternes og AVS-landenes regeringer, IMF, USA's regering, FN's generalsekretær og UNAIDS', UNDP's og UNFPA's ledelse.