FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG
12.12.2007
- –Karl von Wogau, Geoffrey Van Orden og Stefano Zappalà for PPE-DE-Gruppen
- –Josep Borrell Fontelles, Alain Hutchinson, Ana Maria Gomes, Glenys Kinnock, Thijs Berman og Luis Yañez-Barnuevo García for PSE-Gruppen
- –Marios Matsakis og Annemie Neyts-Uyttebroeck for ALDE-Gruppen
- –Ryszard Czarnecki og Ģirts Valdis Kristovskis for UEN-Gruppen
- –Angelika Beer, Raül Romeva i Rueda og Frithjof Schmidt for Verts/ALE-Gruppen
- –Luisa Morgantini, Tobias Pflüger, Adamos Adamou, Kyriacos Triantaphyllides, Gabriele Zimmer og André Brie for GUE/NGL-Gruppen
- –Verts/ALE (B6‑0518/2007)
- –PPE-DE (B6‑0520/2007)
- –PSE (B6‑0521/2007)
- –GUE/NGL (B6‑0522/2007)
- –UEN (B6‑0523/2007)
- –ALDE (B6‑0524/2007)
Europa-Parlamentets beslutning om tiårsdagen for Ottawa-konventionen fra 1997 om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion
Europa-Parlamentet,
− der henviser til sine tidligere beslutninger om landminer og især sin beslutning af 7. juli 2005 om en minefri verden,
− der henviser til Ottawa-konventionen fra 1997 om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion,
− der henviser til Nairobi-handlingsplanen vedtaget i december 2004,
− der henviser til det ottende møde mellem de stater, der deltager i Ottawa-konventionen, i Jordan i november 2007, det niende møde mellem parterne i 2008 og det første møde til gennemgang af konventionen i 2009,
− der henviser til Den Internationale Kampagne mod Landminer, der er aktiv i over 70 lande i hele verden,
− der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1724/2001 og Rådets forordning (EF) nr. 1725/2001,
− der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,
A. fra 1997der henviser til, at i november 2007 var156 stater parter i Ottawa-konventionen,
B. der henviser til, at en række nationale parlamenter og Europa-Parlamentet har iværksat initiativer for at gennemføre yderligere foranstaltninger til at kontrollere og forbyde landminer,
C. der henviser til, at kun få lande stadig fremstiller personelminer, og at handlen med disse i realiteten er gået i stå, ligesom der siden 1999 er blevet destrueret omkring 41,8 millioner personelminer af de stater, der er parter i Ottawa-konventionen,
D. der henviser til, at der mellem 1999 og 2004 blev fjernet 4 millioner personelminder og 1 million miner til anvendelse mod køretøjer og til, at over 2.000 km² (et område på størrelse med Luxembourg) er blevet ryddet for personelminer,
E. der henviser til, at det ikke desto mindre skønnes, at over 200.000 km2 over hele verden (et område på størrelse med Senegal) er forurenet med miner og ueksploderet ammunition,
F. der henviser til, at dette betyder, at der stadig findes miner og ueksploderet ammunition i over 90 lande,
G. der henviser til, at antallet af rapporterede ofre er faldet fra 11.700 (2002) til 5.751 (2006),
H. der henviser til, at det skønnede antal urapporterede ofre for landminer og ueksploderet ammunition stadig er på 15.00020.000 årligt,
I. der henviser til, at der for første gang destrueres og ryddes flere miner, end der udlægges,
J. der henviser til, at staternes anvendelse af personelminer er faldet yderligere, idet kun Myanmar/Burma og Rusland fortsætter med at udlægge nye miner, og til, at væbnede ikke-statslige aktører har indskrænket deres brug af personelminer eller improviserede eksplosive anordninger, selvom de stadigvæk bruges i mindst otte stater,
K. der henviser til, at 35 væbnede ikke-statslige aktører fra december 2007 har forpligtet sig til at overholde et totalforbud mod personelminer gennem dokumentet fra Geneva Call om tilsagn om overholdelse af et totalforbud mod personelminer og samarbejde om aktioner mod miner,
L. der henviser til, at det skønnes, at 78 lande stadig har oplagret omkring 250 millioner personelminer, og til, at tretten stater, der ikke er kontraherende parter i konventionen, fortsat fremstiller eller fastholder retten til at fremstille personelminer,
M. der henviser til, at lagrene af personelminer snarest muligt bør destrueres, helst inden udløbet af den fireårs frist, der er fastsat i Ottawa-konventionen,
N. der henviser til, at ni af de stater, der er parter i Ottawa-konventionen, skal destruere deres lagre inden fire år efter deres tiltrædelse af konventionen,
O. der henviser til, at der bør ydes supplerende bistand til de lande, der er parter i Ottawa-konventionen, med henblik på at tilskynde det størst mulige antal deltagende stater til at opfylde deres forpligtelser til at fjerne alle miner, inden der er gået ti år efter deres tiltrædelse af konventionen,
P. der henviser til, at det internationale samfund siden begyndelsen af 1990'erne har stillet over 3,4 milliarder dollars til rådighed til mineaktionsprogrammer mod miner (minerydning og hjælp til ofre), og at Den Europæiske Union har bevilget næsten 335 millioner euro,
Q. der henviser til, at udgifterne til sådanne programmer i hele verden faldt til 250 millioner euro i 2005, og at processen går alt for langsomt, selvom disse udgifter steg til 316 euro i 2006,
R. der henviser til, at Den Europæiske Union har forpligtet sig til et langsigtet lederskab og til finansiering af mineaktioner med henblik på at opnå global indførelse og implementering af konventionen,
S. der henviser til, at Kommissionen i 2007 stillede i alt 33 millioner euro til rådighed for mineaktioner i ti lande (Belarus, Bosnien-Hercegovina, Cambodja, Cypern, Etiopien, Guinea-Bissau, Jordan, Libanon, Senegal og Sudan),
T. der henviser til, at stategidokumentet for 2005-2007 fremhæver fordelene ved en særlig budgetpost om personelminer for at sikre, at der er kapacitet til at reagere på akutte og uforudsete behov, styrke og underbygge effektiviteten og virkningen af mineaktioner, der iværksættes som led i langsigtede humanitære og socioøkonomiske udviklingsprogrammer i tilfælde, hvor landestrategipapirer, nationale indikative programmer eller tilsvarende instrumenter ikke juridisk kan støtte personelminerelaterede aktiviteter, eller i tilfælde af politisk følsomhed eller interesse for Fællesskabet, samt til at støtte ikke-statslige organisationer,
U. der henviser til, at Kommissionens budgetpost for personale til minerydning blev ophævet med Stabilitetsinstrumentet i slutningen af 2006, og Fællesskabets mineaktionsstrategi og -programmering udløber i år, og at programmeringen næsten fuldt ud vil blive foretaget af EU's delegationer på grundlag af retningslinjer, der skal udarbejdes af Kommissionen, og ved at integrere mineaktioner i lande- og regionsstrategipapirerne; der endvidere henviser til, at det skal være de af EU's partnere, der er berørt af minerne, som skal afgøre, hvor stor vægt der skal lægges på mineaktioner i deres samlede liste over deres prioriterede bistandsmål i deres anmodninger til Kommissionen om finansiel bistand,
V. der henviser til, at selvom Kommissionen har erklæret, at den fortsat konsekvent vil støtte Ottawa-konventionen, kan der gives udtryk for og er der blevet udtrykt bekymring, hvad angår det fremtidige finansielle omfang af EU's mineaktion,
W. der henviser til, at bistanden til og den socioøkonomiske reintegration af mineofre i medfør af artikel 6 i Ottawa-konventionen, skal forbedres; der henviser til, at der efter skøn er 450.000-500.000 overlevende mineofre i verden, og at antallet af mennesker, der har overlevet en ulykke med en landmine eller ueksploderet ammunition og behøver pleje og rehabilitering, er voksende; der henviser til, at tre fjerdedele af de indberettede ofre var civile, og at 34 % af disse civile ofre var børn,
X. der på ny understreger behovet for at styrke den del af den humanitære folkeret, der vedrører miner, som ikke er personelminer, i medfør af konventionen om visse konventionelle våben (CCW), idet der tages hensyn til, at miner til anvendelse mod køretøjer udstyret med følsomme tændsatser og bevægelsesstyrede anordninger, som kan udløses utilsigtet, allerede er forbudt i konventionen, da de udgør en dødelig fare mod udsatte samfund og humanitære hjælpearbejdere samt mod minerydningspersonel,
Y. er foruroliget over, at tiden er ved at løbe ud for 29 lande, der har traktatbestemte rydningsfrister i 2009 eller 2010, og understreger især, at én EU-medlemsstat endda ikke har påbegyndt rydningsoperationer til trods for den i traktaten indeholdte forpligtelse til at afslutte samtlige rydningsoperationer inden 2009, mens en anden medlemsstat først har indledt sine rydningsoperationer i oktober 2007,
Z. der med bekymring konstaterer, at finansieringen til bistand til overlevende kun udgør 1 % af den samlede finansiering af mineaktioner, og at fremskridtene i retning af at efterkomme de overlevendes behov og rettigheder må anses for at være utilstrækkelige; der henviser til, at mindst 13 lande har et akut behov for nye eller supplerende uddannelsesprogrammer vedrørende minerisiko,
1. opfordrer indtrængende alle stater til at underskrive og ratificere Ottawa-konventionen for at give konventionen global gyldighed og nå det fælles mål, en verden uden miner;
2. understreger især betydningen af, at USA, Rusland, Kina, Pakistan og Indien tiltræder Ottawa-konventionen;
3. opfordrer de to EU-medlemsstater, der endnu ikke er tiltrådt konventionen eller har afsluttet ratifikationsprocessen, til at gøre dette inden den næste konference til gennemgang af Ottawa-konventionen i 2009;
4. opfordrer alle væbnede ikke-statslige aktører til at vise respekt for den humanitære norm, der er indført med Ottawa-konventionen, ved at standse fremstillingen og brugen af personelminer og undertegne Geneva Call-dokumentet;
5. opfordrer Rådet, medlemsstaterne og kandidatlandene til omgående at indlede forberedelserne til konferencen til revision af Ottawa-konventionen i 2009 og at stille forslag vedrørende den planlagte "fælles aktion" i denne forbindelse;
6. opfordrer samtlige deltagende stater til fuldt ud og hurtigt at overholde alle deres forpligtelser i henhold til traktaten;
7. opfordrer alle medlemsstaterne, kandidatlandene og de stater, der er parter i Ottawa-konventionen, til grundigt at overveje de mulige følger af det bredt anerkendte synspunkt, som Den Internationale Røde Kors Komité har fremsat, at alle miner, der kan bringes til detonation af en persons tilstedeværelse, nærhed eller gennem kontakt, er en personelmine, der er forbudt i henhold til konventionen; konstaterer navnlig, at dette forbyder de stater, der er parter i konventionen, at anvende snubletråde, såkaldte break wires, tilt-rods, low-pressure fuses, bevægelsesstyrede anordninger og tilsvarende udløsere;
8. anmoder medlemsstaterne og kandidatlandene om omgående at træffe foranstaltninger til at sikre, at miner til anvendelse mod køretøjer, der kan bringes til detonation af en persons tilstedeværelse, nærhed eller gennem kontakt, destrueres i overensstemmelse med bestemmelserne i Ottawa-konventionen;
9. opfordrer Kommissionen til fuldt ud at bekræfte, at den er fast besluttet på at fortsætte sin indsats for at yde finansiel bistand til samfund og enkeltpersoner, der er berørt af personelminer, med samtlige instrumenter, herunder i områder, der er kontrolleret eller er under indflydelse af væbnede ikke-statslige aktører, og opfordrer Kommissionen til tidligt i 2008 over for Parlamentet at redegøre for sin indsats i dette spørgsmål;
10. opfordrer Kommissionen til at genindføre en særlig budgetpost om personelminer til finansiering af mineaktionen, bistand til ofrene samt opfyldelse af kravene til de deltagende stater om destruktion af lagrene, som ikke kan finansieres gennem de nye finansieringsinstrumenter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at der stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed efter 2007;
11. opfordrer Kommissionen til at bevare et tilstrækkeligt antal stillinger med henblik på at sikre effektiv implementering af dens politik om forbud mod personelminer, herunder sikre, at mineaktionen udtrykkeligt optages i landestrategipapirerne og de nationale indikative programmer for de deltagende stater, der er berørt af minerne, og bevare overblikket over den samlede finansiering af mineindsatsen gennem de forskellige finansieringsinstrumenter;
12. opfordrer de stater, der er parter i konventionen, især EU-medlemsstaterne og kandidatlandene, til at sikre, at deres støtte til minerydning bidrager til at udvikle en national minerydningskapacitet for at garantere, at minerydningsaktiviteterne fortsættes, indtil alle kendte eller formodede minerede områder er ryddet;
13. opfordrer Rådet og Kommissionen til fortsat at støtte bestræbelserne på at forpligte væbnede ikke-statslige aktører til at overholde et forbud mod landminer, hvad der ikke indebærer støtte til eller anerkendelse af legitimiteten af væbnede ikke-statslige aktører eller deres aktiviteter;
14. opfordrer de lande, der er berørt af miner, og de internationale donorer til at prioritere fysisk og økonomisk rehabilitering af overlevende ofre højere, eftersom deres behov ikke tilgodeses i tilstrækkelig grad;
15. opfordrer samtlige relevante udvalg til nøje at overvåge og deltage i møder om konventionen om visse konventionelle våben, rapportere om medlemsstaternes initiativer vedrørende personelminer samt rapportere om andre internationale foranstaltninger i forbindelse med disse våben;
16. henviser til kravet om, at alle stater, der er parter i Ottawa-konventionen, forpligter sig til under ingen omstændigheder at bistå, opmuntre til eller på nogen måde tilskynde til deltagelse i nogen form for aktivitet, der er forbudt i medfør af denne konvention;
17. opfordrer de deltagende stater til at garantere, at de ikke vil tillade de finansielle institutioner, der er aktive på deres område og/eller underlagt deres lovgivning, at investere i virksomheder, der er involveret i fremstilling, oplagring eller overførsel af landminer;
18. opfordrer EU, medlemsstaterne og kandidatlandene til at forbyde enhver form for direkte eller indirekte finansiel støtte fra private eller offentlige finansielle institutioner, der er aktive på deres område og/eller henhører under deres lovgivning, til virksomheder, der er involveret i fremstilling, oplagring eller overførsel af personelminer; mener, at dette forbud bør indarbejdes i europæisk og national lovgivning;
19. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer, FN's generalsekretær, generalsekretæren for OSCE, Den Internationale Røde Kors Komité, Den Internationale Kampagne mod Landminer (ICBL), Geneva Call, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, regeringerne i USA, Den Russiske Føderation, Folkerepublikken Kina, Pakistan og Indien samt den indstillede formand for det niende møde mellem konventionens parter og den første revisionskonference.