FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG
20.2.2008
- –José Ribeiro e Castro, Charles Tannock, Bernd Posselt, Eija-Riitta Korhola, Colm Burke og Tunne Kelam for PPE-DE-Gruppen
- –Pasqualina Napoletano, Ana Maria Gomes, Emanuel Jardim Fernandes og Emilio Menéndez del Valle for PSE-Gruppen
- –Marco Cappato, Marios Matsakis og Jules Maaten for ALDE-Gruppen
- –Brian Crowley, Adam Bielan, Konrad Szymański, Wojciech Roszkowski, Marcin Libicki, Ryszard Czarnecki, Mieczysław Edmund Janowski og Ewa Tomaszewska for UEN-Gruppen
- –Frithjof Schmidt og Raül Romeva i Rueda for Verts/ALE-Gruppen
- –ALDE (B6‑0079/2008)
- –PSE (B6‑0086/2008)
- –UEN (B6‑0090/2008)
- –PPE-DE (B6‑0093/2008)
- –Verts/ALE (B6‑0095/2008)
Europa-Parlamentets beslutning om Timor-Leste
Europa-Parlamentet,
− der henviser til sine tidligere beslutninger om Timor-Leste,
− der henviser til FN's generalsekretærs særlige repræsentants orientering af Sikkerhedsrådet (5432. møde),
− der henviser til rapporten fra Europa-Parlamentets valgobservationsmission til Den Demokratiske Republik Timor-Leste fra den 27. juni til den 2. juli 2007 under ledelse af Ana Gomes,
− der henviser til erklæring af den 5. juli 2007 fra formandskabet på Den Europæiske Unions vegne om parlamentsvalget i Timor-Leste,
− der henviser til erklæring af 11. februar 2008, hvor FN's Sikkerhedsråd fordømmer angrebet på Timor-Lestes præsident,
− der henviser til den erklæring, som Javier Solana, EU's højtstående FUSP-repræsentant, fremsatte den 11. februar 2008,
− der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,
A. der henviser til, at demobiliseringen i april 2006 af næsten 600 soldater i Timor-Leste som reaktion på disses klager resulterede i en meget alvorlig sikkerhedskrise i landet, der var ledsaget af væbnede sammenstød (mellem hæren og de demobiliserede tropper og med politiet), opløsning inden for politiet, uroligheder og udbredt bandevold, hvor dusinvis af mennesker blev dræbt, endnu flere blev såret, og 150.000 personer flygtede fra deres hjem, og at halvdelen af disse fortsat opholder sig i lejre,
B. der henviser til, at krisen desuden førte til, at regeringen under ledelse af premierminister Alkatiri i juni 2006 måtte gå af, og til udnævnelsen af en overgangsregering under ledelse af José Ramos Horta,
C. der henviser til, at den tidligere premierminister og nobelprismodtager José Ramos Horta blev valgt til Timor-Lestes præsident den 9. maj 2007, og at den tidligere præsident Xanana Gusmão blev premierminister efter parlamentsvalget den 30. juni 2007, hvad der gav anledning til håb om en definitiv stabilisering i landet og den nødvendige respekt for de demokratiske institutioner,
D. der henviser til, at den politiske ustabilitet i Timor-Leste fortsatte trods de frie og fredelig præsident- og parlamentsvalg og et mere omfattende engagement fra det internationale samfunds side under tilsyn af FN, der reagerede på en anmodning fra Timor-Lestes myndigheder,
E. der henviser til, at ustabiliteten i vidt omfang var forårsaget af, at den flygtede tidligere major Alfredo Reinado, der var brudt ud af fængslet i 2006, overtog ledelsen af de oprørske soldater og trodsede loven og desuden inspirerede de voldelige ungdomsbander i hovedstaden,
F. F. der henviser til, at den 11. februar 2008 skød disse oprørsgrupper på Timor-Lestes præsident José Ramos Horta og sårede ham alvorligt, og at han nu befinder sig i en kritisk tilstand på et hospital i Australien, ligesom de åbnede ild mod premierministeren Xanana Gusmão i separate, men koordinerede angreb på landets ledelse og de statslige institutioner,
G. der henviser til, at det østtimoriske parlament har erklæret undtagelsestilstand, og at denne fortsat er i kraft; der henviser til, at regeringen har anmodet om en forstærkning af den internationale fredsbevarende styrke på 1.600 deltagere, der allerede er stationeret i Timor-Leste,
H. der henviser til, at disse voldelige angreb på de ledende østtimoriske statslige institutioner og demokratisk valgte ledere er en udløber af krisen i april 2006, hvad der er et tydeligt tegn på, at trods indsatsen fra de nationale myndigheder, UNMIT og de internationale styrker, er der fortsat ikke tale om reel national sikkerhed eller en fungerende retsstat i Timor-Leste,
I. der henviser til, at kompetente observatører har gjort opmærksom på, at der ikke var tale om en hurtig og effektiv reaktion fra UNIPOL og andre internationale styrker den 11. februar 2008 med undtagelse af det portugisiske GNR's (Den Republikanske Nationalgardes) effektive indgriben, da de blev opfordret til at gribe ind,
J. der henviser til, at angrebene fandt sted, efter at præsident Ramos Horta personligt havde engageret sig i at nå frem til en forhandlingsløsning med oprørerne; der henviser til, at det fortsat er uklart, hvad der præcist skete, og der er også mange ubesvarede spørgsmål i forbindelse med de nationale og internationale sikkerhedsstyrkers rolle,
K. der henviser til den dårlige tilstand, som den østtimoriske økonomi befinder sig i trods landets olieindtægter, idet 40 % af landets befolkning befinder sig under fattigdomsgrænsen, 60 % er under 18 år, arbejdsløsheden er på omkring 80 %, ligesom analfabetismen er høj, hvilket alt sammen skaber yderst ustabile sociale forhold og øger risikoen for borgerlige uroligheder,
L. der henviser til, at såvel Den Europæiske Union som De Forenede Nationer officielt har forpligtet sig til at støtte uafhængighed, demokrati og retsstatsforhold i Timor-Leste, hvad der forudsætter en konsolidering af de statslige institutioner, god regeringsførelse, en korrekt anvendelse af statens midler til bekæmpelse af fattigdom og ledighed, fremme af udviklingen og social retfærdighed samt en mønstergyldig adfærd fra Timor-Lestes nabolandes side,
M. der henviser til, at Timor-Leste er et fuldgyldigt medlem af gruppen af AVS-stater, og at EU derfor har et særligt ansvar for at bidrage til en konsolidering af det demokratiske styre i landet ved at bistå dets institutioner som led i den omfattende indsats for kapacitetsopbygning, som der er behov for,
N. der henviser til Timor-Lestes befolknings umistelige ret til suverænitet, især retten til landets egne naturressourcer,
1. tager på det skarpeste afstand fra drabsforsøget på præsident Ramos Horta og håber, at han vil blive helt restitueret og snart kan vende tilbage til landets ledelse;
2. fordømmer på det kraftigste de samtidige angreb på premierministeren Xanana Gusmão, der heldigvis undslap uskadt, og håber, at den østtimoriske regering sammen med republikkens præsident og Timor-Lestes nationale parlament vil være i stand til at imødegå disse alvorlige trusler mod landets stabilitet og at samarbejde om at sikre respekt for lov og orden og de demokratiske institutioners normale funktion i overensstemmelse med forfatningen;
3. opfordrer indtrængende alle parter i Timor-Leste til at afstå fra voldsanvendelse, at indlede en dialog og at deltage i den demokratiske proces inden for rammerne af forfatningen og dermed bidrage til at genoprette den politiske og samfundsmæssige stabilitet;
4. er bekymret over, at der muligvis er blevet formidlet et indtryk af straffrihed og manglende respekt for retssamfundet i et forsøg på at fremme den nationale forsoning, på grund af den tvetydige holdning som de østtimoriske myndigheder, UNMIT og de internationale sikkerhedsstyrker udviser over for de personer, der er tilsagt til at møde op i retten;
5. fordømmer alle i Timor-Leste, som forsøger på at udnytte den usikre situation efter angrebene den 11. februar, og opfordrer indtrængende alle parter til at respektere og uforbeholdent samarbejde med de politiske institutioner, der fremstod efter præsident- og parlamentsvalget i 2007;
6. anmoder om, at der gennemføres en omfattende undersøgelse inden for Den Demokratiske Republik Timor-Lestes konstitutionelle og retslige rammer med det nødvendige samarbejde med og støtte fra internationalt hold, der er behov for med henblik på en omfattende afdækning af alle enkeltheder i det formodede kupforsøg og landets sikkerhedssystems manglende evne til at stille de ansvarlige for angrebene for en domstol; hilser det velkomment, at FN og det østtimoriske politi i fællesskab har iværksat en efterforskning;
7. opfordrer indtrængende de vigtigste politiske kræfter i Timor-Leste, både i regeringen og oppositionen, til at gøre en indsats på tværs af partierne for hurtigt at nå frem til en national forståelse om afgørende spørgsmål i forbindelse med den måde, staten fungerer på, f.eks. de væbnede styrkers, politiets og retssystemets rolle; tilbyder sin støtte til, at denne indsats kan gennemføres af de østtimoriske partier;
8. gør opmærksom på, at det internationale samfunds og navnlig FN's og Sikkerhedsrådets rolle er af afgørende betydning for konsolideringen af den østtimoriske stat og dens uafhængighed og suverænitet og for styrkelsen af demokratiet i denne unge nation;
9. understreger betydningen af den adfærd, som Timor-Lestes nabolande udviser med hensyn til at respektere og fremme stabiliteten i det østtimoriske samfund og konsolidere landets nationale demokratiske institutioner; glæder sig over Indonesiens positive holdning efter anerkendelsen af Timor-Lestes uafhængighed samt Australiens og andres landes beslutning om at bistå landet;
10. anmoder Rådet og Kommissionen om at opfordre de østtimoriske myndigheder og UNMIT til at forbyde, opløse og afvæbne alle paramilitære grupper, bevæbnede bander og bevæbnede civile og at øge bevidstheden i EU om sikkerhedskapaciteten og respekten for retsstatsforholdene hos FN og Timor-Lestes regering på alle officielle møder og på højeste niveau;
11. anmoder de internationale institutioner om at yde en mere omfattende støtte for at opfylde Timor-Lestes behov for en reform af landets skrøbelige og politiserede sikkerhedsvæsen, som er nødvendig for en velfungerende demokratisk og sikker stat, gennem en omfattende høringsproces og en systematisk og overordnet strategi, således som det anbefales i FN's Sikkerhedsråds resolution 1704 og i efterfølgende FN-rapporter; opfordrer Timor-Lestes regering til at give denne opgave højeste prioritet; henstiller til regeringen at gøre brug af ekspertisen i FN's enhed for sikkerhedsstøtte med henblik på gennemførelse af et nationalt samråd om en reform af sikkerhedssektoren; anmoder Rådet, Kommissionen og de øvrige internationale donorer om at indføre en mekanisme til forbedring af koordineringen af bistanden til sikkerhedssektoren; opfordrer UNMIT om at tildele enheden for sikkerhedsstøtte de ressourcer og det personale, der er nødvendige for at bistå høringsprocessen og gennemførelsen af en gennemgribende undersøgelse;
12. henstiller, at domstolenes afgørelser og påbud omgående overholdes og gennemføres fuldt ud af de østtimoriske myndigheder, om nødvendigt med støtte fra de internationale styrker i landet;
13. henstiller til de østtimoriske statslige institutioner og UNMIT at understøtte retsstatsforhold, bekæmpe straffrihed for forbrydelser og sikre, at alle parter i Timor-Leste overholder de internationale menneskerettighedsnormer, især politiet og de væbnede styrker;
14. bekræfter sin anerkendelse af Timor-Lestes behov for politisk, teknisk og økonomisk støtte til opbygning af de infrastrukturer og administrative strukturer, der er af afgørende betydning for en genoptagelse af landets udviklingsplan og en styrkelse af den østtimoriske økonomi og fremme af beskæftigelsen; opfordrer til, at der fortsat ydes støtte fra det internationale samfund for at mindske fattigdommen i Timor-Leste og ydes bistand til genopbygningen af de fysiske og administrative strukturer, der er nødvendige for landets økonomiske udvikling;
15. opfordrer Den Europæiske Union og det internationale samfund, navnlig nabolandene og ASEAN-landene, til at opretholde og øge den støtte, der er nødvendig for at konsolidere demokratiet og den demokratiske kultur i Timor-Leste, med særlig vægt på et flerpartisystem, ytringsfrihed og opbygningen af landets institutioner - især parlamentet, regeringen, domstolene, sikkerheds- og forsvarsstyrkerne, samt de retshåndhævende myndigheder - og endvidere til at bidrage til den helt nødvendige udvidelse af mediedækningen til hele landet samt til at styrke uddannelses- og sundhedsnetværk, boliginfrastrukturerne, de sanitære forhold og vandforsyningen;
16. opfordrer Kommissionen til at fremskynde og afslutte oprettelsen af en fuldt fungerende delegation i Dili;
17. anbefaler, at der sendes en ad hoc-delegation fra Europa-Parlamentet til Timor-Leste for at revurdere den politiske situation, udtrykke solidaritet med de demokratiske styrker og gentage tilbuddet om bistand fra EP til, at landets parlament kan fungere på demokratisk vis;
18. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, de statslige myndigheder i Timor-Leste (navnlig præsidenten, parlamentet og regeringen), den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, regeringerne i AVS-landene, parlamenterne i EU's medlemsstater, regeringerne i Australien og Indonesien, ASEAN's generalsekretær og sekretariat, FN's generalsekretær, FN's generalsekretærs særlige udsending og FN's Sikkerhedsråd.