FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG
2.9.2008
- –Colm Burke for PPE-DE-Gruppen
- –Pasqualina Napoletano, Alain Hutchinson, Glenys Kinnock, Neena Gill, Anne Van Lancker og Iratxe García Pérez for PSE-Gruppen
- –Beniamino Donnici, Toomas Savi, Renate Weber og Sophia in 't Veld for ALDE-Gruppen
- –Margrete Auken og Marie-Hélène Aubert for Verts/ALE-Gruppen
- –Feleknas Uca, Luisa Morgantini, Gabriele Zimmer og Ilda Figueiredo for GUE/NGL-Gruppen
- –Verts/ALE (B6‑0377/2008)
- –PPE-DE (B6‑0385/2008)
- –ALDE (B6‑0388/2008)
- –GUE/NGL (B6‑0393/2008)
- –PSE (B6‑0395/2008)
Europa-Parlamentets beslutning om mødredødelighed forud for FN's højniveaumøde den 25. september – undersøgelse af MDG-målene
Europa-Parlamentet,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,
– der henviser til MDG-målene, der blev vedtaget på FN’s millenniumtopmøde i september 2000,
– der henviser til Det Europæiske Råds handlingsdagsorden fra juni og dens 2010-milepæle,
– der henviser til det højniveaumøde om MDG-målene, der vil finde sted i FN’s hovedkvarter i New York den 25. september 2008,
– der henviser til Kommissionens rapport om MDG-målene 2000-2004 (Millennium Development Goals 2000-2004 (SEC(2004)1379)),
– der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 16.-17. december 2004, hvor Den Europæiske Union bekræftede, at den fuldt og helt bakker op om MDG-målene og sammenhæng i udviklingspolitikken,
– der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet (Gender Equality and Women Empowerment in Development Cooperation (SEC(2007) 332)),
– der henviser til FN's erklæring af 20. november 1959 om barnets rettigheder, ifølge hvilken både barnet og moderen skal ydes særlig beskyttelse og omsorg, herunder passende beskyttelse både før og efter fødslen, og til FN's konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder, i henhold til hvilken de deltagende stater skal sikre mødre passende beskyttelse både før og efter barnets fødsel,
– der henviser til den fælles Afrika-EU-strategi,
– der henviser til sin beslutning af 13. marts 2008 om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet (2007/2182(INI)),
– der henviser til sin beslutning af 12. april 2005 om EU's rolle i forbindelse med gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene (MDG) og af 20. juni 2007 om millenniumudviklingsmålene - midtvejsstatus,
– der henviser til sin beslutning af 17. november 2005 om en udviklingsstrategi for Afrika og af 25. oktober 2007 om status over forbindelserne mellem EU og Afrika,
– der henviser til den fjerde verdenskonference om kvinder i Beijing i september 1995, til erklæringen og handlingsplatformen fra Beijing samt til de efterfølgende slutdokumenter, der vedtoges på FN's særlige samlinger Beijing +5 og Beijing +10 vedrørende yderligere tiltag og initiativer til gennemførelse af Beijing-erklæringen og handlingsplatformen, som vedtoges henholdsvis den 9. juni 2000 og den 11. marts 2005,
– der henviser til fælleserklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om Den Europæiske Unions udviklingspolitik: "Den Europæiske Konsensus" (Den Europæiske Konsensus om Udvikling) undertegnet den 20. december 2005 og Den Europæiske Konsensus om Humanitær Bistand fra december 2007,
– der henviser til FN's Befolkningsfonds rapporter fra 2005 og 2006 om befolkningssituationen i verden, henholdsvis med titlerne "The Promise of Equality: Gender Equity, Reproductive Health and Millennium Development Goals" og "A Passage to Hope: Women and International Migration",
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde,
– der henviser til protokollen om kvinders rettigheder i Afrika, også kendt som Maputoprotokollen, der trådte i kraft den 26. oktober 2005, og Maputohandlingsplanen om fuldstændig gennemførelse af kontinentets politiske rammer for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i den forbindelse 2007-2010 vedtaget på Den Afrikanske Unions særlige samling i september 2006,
– der henviser til FN’s internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) i Kairo i september 1994, til det handlingsprogram, der blev vedtaget i Kairo, og til de efterfølgende slutdokumenter, der blev vedtaget på FN’s særlige Kairo+5-samling om yderligere tiltag for at gennemføre handlingsprogrammet fra 1999,
– der henviser til Bruxelleshandlingsplanen og henstillinger om sundhed for bæredygtig udvikling (Brussels framework for action and recommendations on health for sustainable development), vedtaget af sundhedsministrene i staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) i Bruxelles i oktober 2007,
– der henviser til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som har været gældende siden den 3. januar 1976, og særlig til dens artikel 12,
– der henviser til generel bemærkning nr. 14 fra Komitéen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder om retten til den højest opnåelige sundhedstilstand (The Right to the Highest Attainable Standard of Health), FN-dokument E/C 12/2000/4 (2000),
– der henviser til FN's konvention af 3. september 1981 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,
A. der henviser til, at blandt alle MDG-målene er mødresundhed det mål, hvor der er gjort færrest fremskridt, og at MDG 5-målet derfor er blandt de mål, hvis opfyldelse er mindst sandsynlig senest i 2015, navnlig i Afrika syd for Sahara og Sydasien,
B. der henviser til, at der hvert år dør over en halv million kvinder i forbindelse med graviditet eller fødsel, og at 99 % af disse dødsfald sker i udviklingslande; der endvidere henviser til, at denne dødelighed med en årlig reduktionsprocent på kun 0,1 knap nok har ændret sig i de sidste 20 år i afrikanske lande syd for Sahara, og at én ud af 16 kvinder i disse lande dør under graviditet eller fødsel; der endelig henviser til, at mødredødelighed er den mest opsigtsvækkende indikator for sundhedsuligheden i verden,
C. der henviser til, at erfaringer og forskning vedrørende mødredødelighed viser, at der ud over geografiske uligheder er væsentlige forskelle i mødredødeligheden alt efter velstand, race og etnisk tilhørsforhold, alt efter om bopælen er beliggende i byområder eller landdistrikter, alt efter alfabetiseringsniveau og endog alt efter sproglige eller religiøse splittelser inden for landenes, herunder industrilandenes, egne grænser, og at disse forskelle er de største forskelle set i forhold til alle andre folkesundhedsstatistikker,
D. der henviser til, at G8 har vedtaget en sundhedspakke, der vil bidrage til at uddanne og rekruttere 1,5 millioner sundhedsarbejdere i Afrika og sikre, at 80 % af alle mødre under fødsel bistås af en uddannet sundhedsarbejder; der henviser til, at dette indebærer en forpligtelse til at komme op på 2,3 sundhedsarbejdere pr. 1 000 indbyggere i 36 afrikanske lande, der lider under en kritisk mangel; der imidlertid henviser til, at der intet nævnes om at reservere de 10 milliarder USD, som civilsamfundsaktivister hævder er nødvendige for at redde seks millioner mødres og børns liv hvert år,
E. der henviser til, at mødredødelighed og –sygelighed udgør et globalt sundhedsproblem af presserende karakter, eftersom det skønnes, at der hvert år dør omkring 536 000 kvinder i forbindelse med fødsel, samt at én ud af 20 kvinder oplever alvorlige komplikationer, som spænder lige fra kroniske infektioner til invaliderende skader såsom obstetriske fistler og livsvarige handicap,
F. der henviser til, at det ikke er noget mysterium, hvorfor kvinder dør under graviditet og fødsel, eftersom årsagerne til mødredødelighed er klare og velkendte, ligesom midlerne til undgåelse heraf også er det,
G. der henviser til, at mødredødelighed kunne forebygges ved at øge adgangen til og indførelsen af familieplanlægningsmetoder, ved at give adgang til og sørge for sikre kvalitetssundhedsydelser til mødre under graviditet og fødsel - herunder indgreb i akutte situationer - og efter fødslen samt ved at forbedre kvinders sundhed og ernæringsmæssige tilstand og deres stilling i samfundet,
H. der henviser til, at denne forebyggende tilgang omfatter uddannelse af kvinder og sundhedsarbejdere med det formål at lære dem at genkende komplikationer under graviditet og fødsel og at søge passende hjælp, kræver et netværk af passende sundhedsfaciliteter, som, forudsat at der findes infrastruktur og transportmuligheder, kan nås på rimelig kort tid, og forudsætter ydelse ved uddannet personale af fyldestgørende sundhedspleje på sådanne nærliggende sundhedsfaciliteter, som skal ledes effektivt og have adgang til elektricitet og vand samt lægemidler og medicinsk udstyr, også i landdistrikter,
I. der henviser til, at undgåelige dødsfald blandt mødre udgør krænkelser af kvinders og teenagepigers ret til livet som fastsat i utallige internationale menneskerettighedsbestemmelser, herunder FN's verdenserklæring om menneskerettigheder, og at årsagerne til mødredødelighed og –sygelighed også kan indebære krænkelser af andre menneskerettigheder, herunder retten til den højest opnåelige standard for fysisk og mental sundhed og retten til ikkeforskelsbehandling for så vidt angår adgang til basal sundhedspleje,
J. der henviser til, at retten til seksuel og reproduktiv selvbestemmelse omfatter retten til at gifte sig, stifte familie og frivilligt indlede seksuelle forhold samt retten til at ikke at blive udsat for seksuelle overgreb og tvang,
K. der henviser til, at det er regeringernes ansvar enten selv eller ved andres hjælp at stille sundhedsplejeydelser til rådighed som en rettighed, og at det selv for regeringer med begrænsede ressourcer er muligt at træffe øjeblikkelige foranstaltninger, som vil indvirke på mødredødeligheden,
L. der henviser til, at der i sidste instans er mindre sandsynlighed for, at de bagvedliggende årsager til mødredødelighed og fødselsrelaterede skader er af praktisk eller strukturel art snarere end symptomer på den lave værdi og status, der tillægges kvinder, som helt generelt er ugunstigt stillet i samfundet, og til, at det i lande, der befinder sig på samme økonomiske udviklingstrin, forholder sig sådan, at jo højere status kvinder har, jo lavere er mødredødeligheden,
M. der henviser til, at kvinder er særlig udsatte under graviditet eller fødsel på grund af en række former for forskelsbehandling, herunder uligheder mellem mænd og kvinder i hjemmet, traditionel skik og brug, der er skadelig for kvinder, vold mod kvinder, kvinders manglende selvbestemmelse over deres reproduktive sundhed og rettigheder, fravalg af pigebørn og stereotype kvindebilleder, hvor kvinder primært ses som mødre og omsorgsgivende personer; der henviser til, at alle EU's medlemsstater har ratificeret konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),
N. der henviser til, at FN's Generalforsamling som et delmål på listen over MDG-mål har medtaget universel adgang til reproduktiv sundhed senest i 2015 under MDG 5-målet vedrørende mødredødelighed,
O. der henviser til, at det internationale samfund på FN's internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) gav lovning på nye ressourcer, idet det identificerede reproduktiv sundhed (herunder familieplanlægning og sundhedstjenester for mødre) som en hovedprioritet for internationale udviklingsbestræbelser,
P. der henviser til, at i stedet for at stige er den samlede donorstøtte til familieplanlægning nu langt lavere end i 1994, og den er således faldet fra 723 mio. USD i 1995 til 442 mio. USD i 2004 målt i absolutte tal,
Q. der henviser til, at EU har afgivet jævnlige og konsekvente tilsagn om opnåelse af MDG 5-målet, senest i EU's handlingsdagsorden fra juni 2008,
R. der henviser til, at mødresundhedstjenester til trods for dette problems alvor og menneskerettighedskrænkelserne har figureret langt nede på den internationale dagsorden, overskygget af opmærksomheden omkring interventioner til bekæmpelse af specifikke sygdomme, at dette har medført marginalisering af mødredødelighed, og at høje hivtal har bidraget til at bremse eller forringe fremskridtene i retning af nedbringelse af mødredødeligheden og -sygeligheden,
1. er dybt foruroliget over, at mødredødelighed (MDG 5-målet) er det eneste MDG-mål, hvor der ikke alene ikke er gjort noget fremskridt siden 2000, navnlig i Afrika syd for Sahara og Sydasien, men hvor tallene i dag er de samme som for 20 år siden;
2. konstaterer, at sammen med uddannelse bidrager styrkelsen af kvinders position væsentligt til at nå MDG 5-målet (mødresundhed);
3. opfordrer Rådet og Kommissionen til forud for FN's højniveaumøde om MDG-målene at prioritere aktioner med henblik på opfyldelse af MDG 5-målet (forbedring af mødresundhed);
4. opfordrer Rådet og Kommissionen til at nedbringe forskellen mellem mødredødelighed i industrilandene og i udviklingslandene gennem øgede investeringer og aktioner til forbedring af de menneskelige ressourcer på sundhedsområdet samt gennem afsættelse af flere ressourcer og indgåelse af større forpligtelser med det formål at styrke sundhedsvæsenerne og den basale sundhedsinfrastruktur og i den forbindelse bl.a. afsætte bevillinger til overvågning, tilsyn, basale offentlige sundhedsfunktioner, lokale og regionale aktioner og andre nødvendige støtteaktioner;
5. opfordrer Rådet og Kommissionen til at intensivere bestræbelserne på at udrydde undgåelig mødredødelighed og -sygelighed ved at udvikle, gennemføre og regelmæssigt evaluere køreplaner og handlingsplaner til begrænsning af det globale problem med mødredødelighed og ‑sygelighed ud fra en ligestillingsbaseret, systematisk og vedvarende menneskerettighedscentreret tilgang, der i passende grad støttes og fremmes af stærke institutionelle mekanismer og finansiering;
6. opfordrer Rådet og Kommissionen til at udbygge mødresundhedsydelser inden for rammerne af den primære sundhedspleje, baseret på informeret valg, uddannelse i sikkert moderskab, fokuseret og effektiv prænatal pleje, ernæringsprogammer for mødre, tilstrækkelig fødselshjælp, der undgår unødig benyttelse af kejsersnit og giver mulighed for indgreb i akutte situationer, viderehenvisning i forbindelse med graviditet, fødsel og abortkomplikationer, og postnatal pleje og familieplanlægning;
7. opfordrer Rådet og Kommissionen til at fremme alle kvinders adgang til omfattende oplysning og serviceydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed;
8. opfordrer Rådet og Kommissionen til at benytte og videreudvikle de allerede veletablerede indikatorer og benchmarks for nedbringelse af mødredødelighed (herunder offentlige bistandsbudgetter) og til at etablere overvågnings- og kontrolmekanismer, som åbner mulighed for vedvarende forbedringer af de eksisterende politikker og programmer;
9. opfordrer Rådet og Kommissionen til at garantere, at der er sundhedsplejetjenester inden for reproduktiv sundhed til rådighed, og at de er prisoverkommelige, tilgængelige og af god kvalitet, og til at stille så mange ressourcer som muligt til rådighed til politikker og programmer vedrørende mødredødelighed;
10. opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at der indsamles pålidelige data i rette tid, således at disse kan fungere som rettesnor for gennemførelsen af tiltagene til bekæmpelse af mødredødelighed og -sygelighed;
11. opfordrer Rådet og Kommissionen til at sørge for uddannelse, kapacitetsudvikling og infrastruktur til et tilstrækkeligt antal uddannede fødselshjælpere og til at sikre, at alle gravide kvinder og unge piger har adgang til sådanne fødselshjælpere, og at dette mål afspejles i køreplaner og nationale handlingsplaner;
12. kræver, at nationale sundhedsprogrammer i højere grad kommer til at omfatte hivtests forud for og under graviditet, antiretroviral behandling for hivpositive gravide kvinder og hivforebyggende foranstaltninger såsom informationskampagner og oplysning;
13. opfordrer indtrængende EU til at gå foran i bestræbelserne på at fremme retten til seksuel og reproduktiv sundhed ved at opretholde niveauet for finansiering af gennemførelsen af handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) og beklager, at Afrika syd for Sahara ud over at have den højeste mødredødelighed også har den laveste brug af svangerskabsforebyggende midler i verden (19 %), og at 30 % af alle dødsfald blandt mødre i regionen skyldes farlige aborter;
14. mener, at det for at nå MDG-målene om universel adgang til reproduktiv sundhed senest i 2015 er nødvendigt at hæve niveauet for finansiering fra EU for at undgå, at kvinder fortsat vil dø som følge af graviditet og hermed forbundne årsager;
15. opfordrer Kommissionen og Rådet til at udvikle programmer og politikker for at tage hånd om de bagvedliggende sundhedsfaktorer, som er væsentlige for forebyggelsen af mødredødelighed, såsom deltagelse i beslutningsprocesserne omkring sundhedsspørgsmål, oplysning om seksuel og reproduktiv sundhed, læse- og skrivefærdigheder, ernæring, ikkeforskelsbehandling og ligestilling mellem kønnene;
16. opfordrer Rådet og Kommissionen til at følge op på de fremskridt, der er gjort med hensyn til nedbringelse af mødredødeligheden, til at deltage aktivt i globale fora såsom "Countdown to 2015" (nedtælling til 2015), til at udveksle bedste praksis vedrørende programmer og politikker på dette felt og til at fremme fortsatte bestræbelser på at gøre fremskridt;
17. opfordrer indtrængende EU's medlemsstater til ikke at gå fra deres løfter om finansiering for at nå MDG-målene, herunder MDG 5-målet, og opfordrer formandskabet for Rådet til at gå foran og sætte et eksempel ved at sikre, at der står tilstrækkelige og forudsigelige midler til rådighed, og at bestræbelserne intensiveres, således at der kan reddes liv;
18. minder om EU-medlemsstaternes tilsagn om, at den offentlige udviklingsbistand skal udgøre 0,7 % af BNI senest i 2015, og opfordrer de medlemsstater, der ikke er på rette vej på indeværende tidspunkt, til at øge deres indsats;
19. opfordrer de lande, som endnu ikke har forbudt skadevoldende metoder og traditioner som kønslemlæstelse af kvinder til at reagere og støtte informationskampagner herom;
20. anmoder Kommissionen om at sikre, at MDG-kontrakter primært koncentrerer sig om sundhedssektoren og uddannelsessektoren;
21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN’s generalsekretær, Den Interparlamentariske Union og OECD's Komité for Udviklingsbistand.