FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om informationsfrihed i Italien og andre EU-medlemsstater
19.10.2009
til erstatning af beslutningsforslag af:
PPE (B7‑0088/2009)
ECR (B7‑0089/2009)
EFD (B7‑0091/2009)
Manfred Weber, Simon Busuttil, Mario Mauro, Salvatore Iacolino, Roberta Angelilli, Clemente Mastella, Elisabetta Gardini for PPE-Gruppen
Timothy Kirkhope for ECR-Gruppen
Fiorello Provera, Francesco Enrico Speroni for EFD-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om informationsfrihed i Italien og andre EU-medlemsstater
Europa-Parlamentet,
- der henviser til internationale og europæiske menneskerettighedsforpligtelser, såsom de forpligtelser, der fremgår af FN's konventioner om menneskerettigheder og af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,
- der henviser til artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention, der omhandler ytrings‑ og informationsfrihed samt retten til mediepluralisme,
- der henviser til artikel 21 i Den Italienske Republiks konstitution,
- der henviser til Kommissionens redegørelser og forhandlingen i Europa-Parlamentet den 8. oktober 2009,
- der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,
A. der henviser til, at det er upassende at hævde, at der i Italien lades hånt om informationsfriheden, i betragtning af at landets borgere, herunder journalister, historikere, filosoffer, lærde, skribenter og undervisere, gør brug af ytringsfriheden i deres hverdag,
B. der henviser til, at manglende informationsfrihed er et typisk træk for livet i diktaturer og totalitære regimer, der har frataget eller til stadighed fratager folk deres grundlægende rettigheder og frihedsrettigheder,
C. der henviser til, at pressefriheden i Italien sikres af konstitutionen, hvori retten til fuldstændig menings‑ og ytringsfrihed er indeholdt,
D. der henviser til, at Italien har en lang række frie og uafhængige medier, herunder dagblade samt radio‑ og tv-stationer, der opererer på nationalt, regionalt og lokalt niveau og nyder fuldstændig informations‑ og ytringsfrihed,
E. der henviser til, at ifølge oplysninger fra det uafhængige medieobservationscenter i Pavia fra maj og juni 2009 – en periode, der falder sammen med valgkampagnen i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet – fik repræsentanter for oppositionspartierne 60 % af sendetiden i tv-nyhedsudsendelser på RAI og 49 % af sendetiden i de tilsvarende programmer hos Mediaset Group,
F. der henviser til, at præsidenten for Den Italienske Republik, Giorgio Napolitano, i de seneste dage under drøftelser om dette emne med i Italien valgte medlemmer af Europa-Parlamentet har udtalt, at Europa-Parlamentet ikke må fungere som en form for appelinstans for afgørelser truffet i de nationale parlamenter og nationale regeringers politikker, samt at der til dette formål findes dertil egnede fora,
G. der henviser til, at medlemmer af Europa-Parlamentet – som fastslået af kommissær Reding under forhandlingen den 8. oktober2009 om informationsfrihed i Italien – ikke bør anvende EU’s institutioner til at løse problemer, der i henhold til traktaterne bør løses på nationalt niveau,
H. der henviser til, at retten til domstolsprøvelse i tilfælde af påstået bagvaskelse kan anvendes af enhver, eftersom dette er en lovfæstet ret alle borgere nyder, og at den tidligere også er blevet anvendt af politiske ledere fra alle partier, samt til, at det ikke på nogen måde kan betragtes som en intimiderende handling at gøre brug af en rettighed,
1. fastslår, at presse‑ og informationsfriheden er en fast forankret værdi i enhver italiensk borgers hverdag, og at den på ingen måde er i fare;
2. understreger den rolle, som de lokale og regionale medier i Italien spiller for fremme af pluralisme for så vidt angår informationskilder og for bevarelsen af den sproglige og kulturelle mangfoldighed i regionerne;
3. understreger, at informationspluralismen i Italien yderligere sikres af den udbredte frie adgang til de mest moderne områder inden for kommunikation, såsom internet, digitale tjenesteydelser, satellit og kabel;
4. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.