FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om informationsfrihed i Italien og i Den Europæiske Union
19.10.2009
til erstatning af beslutningsforslag af:
Verts/ALE (B7‑0090/2009)
GUE/NGL (B7‑0092/2009)
S&D (B7‑0093/2009)
ALDE (B7‑0094/2009)
Monika Flašíková Beňová, Claude Moraes, David-Maria Sassoli for S&D-Gruppen
Niccolò Rinaldi, Sonia Alfano, Luigi de Magistris, Sophia in 't Veld, Jeanine Hennis-Plasschaert, Sarah Ludford, Sylvie Goulard, Renate Weber, Ivo Vajgl, Louis Michel, Olle Schmidt, Johannes Cornelis van Baalen, Giommaria Uggias, Gianni Vattimo, Vincenzo Iovine, Pino Arlacchi for ALDE-Gruppen
Daniel Cohn-Bendit, Judith Sargentini, Raül Romeva i Rueda, Rebecca Harms for Verts/ALE-Gruppen
Lothar Bisky, Rui Tavares, Patrick Le Hyaric, Willy Meyer, Cornelis de Jong, Eva-Britt Svensson, Nikolaos Chountis for GUE/NGL-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om informationsfrihed i Italien og i Den Europæiske Union
Europa-Parlamentet,
– der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, navnlig dennes artikler om respekt for samt overholdelse og beskyttelse af grundlæggende rettigheder, og EF-traktatens artikel 6, 22, 43, 49, 83, 87, 95 og 151,
– der henviser til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention vedrørende ytrings- og informationsfrihed og retten til mediepluralisme,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed,
– der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om mediepluralisme i Den Europæiske Unions medlemsstater (SEK(2007)0032),
– der henviser til den tretrinstilgang til mediepluralisme, som Kommissionen har defineret, og den uafhængige undersøgelse gennemført af Katholieke Universiteit Leuven – ICRI, Central European University samt CMCS og MMTC ved Jönköping International Business School sammen med konsulentfirmaet Ernst & Young Belgien på vegne af Kommissionen og afsluttet i 2009,
– der henviser til sin beslutning af 25. september 2008 om mediekoncentration og -pluralisme i Den Europæiske Union[1],
– - der henviser til sin beslutning af 22. april 2004 om risikoen for krænkelse af ytrings- og informationsfriheden i EU og navnlig i Italien[2],
– der henviser til Kommissionens redegørelser og forhandlingen i Europa-Parlamentet den 8. oktober 2009,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,
A. der henviser til, at EU sikrer og fremmer ytrings- og informationsfriheden i henhold til artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention, og at mediefrihed og pluralisme er væsentlige forudsætninger for disse, og som endvidere henviser til, at disse rettigheder omfatter meningsfrihed og friheden til at modtage og formidle information uden indblanding eller pres fra offentlige myndigheders side,
B. der henviser til, at Kommissionen på trods af Parlamentets gentagne opfordringer til udarbejdelse af et direktiv om informationspluralisme og mediekoncentration ikke tog disse emner i betragtning ved revideringen af direktivet om fjernsyn uden grænser, men i stedet forpligtede sig til at udstikke en særlig tretrinskøreplan for disse emner i form af udarbejdelse af et arbejdsdokument (offentliggjort i 2007), fastlæggelse af indikatorer for graden af pluralisme (indeholdt i en uafhængig undersøgelse, der blev offentliggjort i juli 2009) og forelæggelse af et forslag til meddelelse om disse indikatorer (først planlagt til 2010),
C. der henviser til, at Parlamentet gentagne gange i adskillige beslutninger har anmodet Kommissionen om at fremme aktiviteter, der sikrer pluralisme og behandler problemerne i forbindelse med mediekoncentration, fremsætte en hastemeddelelse om beskyttelse af mediepluralisme og mediekoncentration i medlemsstaterne og hurtigst muligt supplere den lovgivningsmæssige ramme med et forslag til direktiv om samme emner på grundlag af det retsgrundlag, der tydeligvis er indeholdt i traktaterne,
D. der henviser til, at der er tegn på, at mediepluralismen er under angreb i flere medlemsstater; der henviser til, at Freedom House har placeret Italien på en 73. plads i sin årlige rapport om pressefrihed og desuden har omtalt den kritiske situation i Rumænien og Bulgarien, og til, at OSCE's repræsentant for mediefrihed ligeledes har udtrykt bekymring angående situationen i Italien i en skrivelse sendt til de italienske myndigheder samt til den italienske presses nationale sammenslutning den 20. september,
E. der henviser til, at bekymringen i Italien i de seneste måneder er vokset på grund af den vedvarende interessekonflikt i forbindelse med premierministerens ejerskab af medier og politiske kontrol med de vigtigste private og offentlige medier, herunder kontrol med, hvordan reklamemidler fordeles; der henviser til, at regeringen også har blandet sig kraftigt i den offentlige tv-spredningstjeneste, navnlig hvad angår programudarbejdelse og ansættelse af direktører, redaktører og journalister, hvilket har påvirket mediepluralismen, som Italiens betydeligste medieovervågningsinstitut, overvågningscentret i Pavia, har erklæret; der henviser til, at Italiens premierminister har anlagt sag mod italienske og europæiske dagblade og for nylig har anmodet om, at Kommissionens talsmand undlader at videregive oplysninger,
1. er overbevist om, at retten til at modtage og formidle information uden indblanding fra offentlige myndigheder er et grundlæggende princip, som EU er baseret på, og ligesom mediepluralisme er et grundlæggende element i demokratiet, idet begge er indeholdt i artikel 11 i EU's charter om grundlæggende rettigheder; gentager, at EU har en politisk og retlig forpligtelse over for sine borgere til at sikre, at disse rettigheder respekteres inden for EU's kompetenceområder;
2. mener, det er nødvendigt at gøre noget ved enhver skævhed, som denne interessekonflikt mellem politisk, økonomisk og mediemæssig magt samt koncentration af direkte eller indirekte kontrol med statslige og private informationsmedier udgør, og understreger behovet for at sikre, at offentlige radio- og tv-virksomheder i alle medlemsstater er uafhængige og ikke udsættes for indblanding fra statslige myndigheder;
3. er særlig bekymret over situationen i Italien og mener, at den kan få konsekvenser for hele Europa, samt at manglende handling fra EU’s side vil svække Unionens muligheder for at definere benchmarks om grundlæggende rettigheder i de eksterne forbindelser samt i forbindelse med tiltrædelsesprocesser;
4. beklager italienske statslige myndigheders pres på og trusler mod italienske og europæiske dagblade, støtter OSCE’s repræsentants anmodning til de italienske myndigheder om straks at indstille dette pres og betragter enhver indblanding i informationsfriheden fra offentlige myndigheder med henblik på at kontrollere public service-sektoren som upassende;
5. gentager i denne forbindelse, at EU's lovgivningsmæssige ramme for mediepluralisme og mediekoncentration stadig er utilstrækkelig, og at der derfor er et presserende behov for, at EU anvender sine beføjelser inden for hhv. det indre marked, audiovisuel politik, konkurrence, telekommunikation, statsstøtte, public service-forpligtelser og borgernes grundlæggende rettigheder til i det mindste at fastsætte de nødvendige minimumsbetingelser, som alle medlemsstater skal respektere for at sikre, garantere og fremme informationsfrihed og en passende grad af mediepluralisme; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at undersøge risikoen for mediefonde og ‑koncentrationer i EU;
6. opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde et forslag til et direktiv om mediekoncentration og beskyttelse af pluralisme i fuldt samarbejde med den fremtidige kommissær for grundlæggende rettigheder, efter den i første omgang i en meddelelse om emnet har fastsat passende indikatorer til bestemmelse af niveauet af informationspluralisme og uafhængighed for public service-medier, hvilket det allerede har anmodet om ved flere lejligheder, og som Kommissionen selv har bebudet;
7. pålægger sine kompetente udvalg og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder at følge op på sagen og aflægge beretning til plenarforsamlingen om informationsfrihed, mediekoncentration og mediepluralisme i EU;
8. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Europarådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og OSCE.
- [1] Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0459.
- [2] EUT C 104 E af 30.4.2004, s.1026.