Fælles beslutningsforslag - RC-B7-0412/2010Fælles beslutningsforslag
RC-B7-0412/2010

    FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om en rettighedsbaseret tilgang til EU's indsats mod hiv/aids

6.7.2010

jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 4,
til erstatning af beslutningsforslag af:
S&D (B7‑0412/2010)
ALDE (B7‑0421/2010)
Verts/ALE (B7‑0426/2010)
GUE/NGL (B7‑0428/2010)

Véronique De Keyser, Michael Cashman, Thijs Berman, Linda McAvan for S&D-Gruppen
Sophia in 't Veld, Charles Goerens, Ramon Tremosa i Balcells, Leonidas Donskis, Sonia Alfano for ALDE-Gruppen
Ulrike Lunacek, Heidi Hautala, Barbara Lochbihler, Judith Sargentini for Verts/ALE-Gruppen
Gabriele Zimmer, Marisa Matias, Bairbre de Brún for GUE/NGL-Gruppen


Procedure : 2010/2771(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
RC-B7-0412/2010

Europa-Parlamentets beslutning om en rettighedsbaseret tilgang til EU's indsats mod hiv/aids

Europa-Parlamentet,

 der henviser til den kommende 18. internationale aids-konference: "Right Here, Right Now", som afholdes i Wien den 18.-23. juli 2010,

 der henviser til forpligtelseserklæringen om hiv/aids, "global krise – global handling", der vedtoges af FN's Generalforsamling under dennes 26. særlige samling den 27. juni 2001,

 der henviser til FN's Generalforsamlings (UNGASS) særlige samling på højt plan om hiv/aids den 2. juni 2006 og den politiske erklæring, som vedtoges ved den lejlighed,

 der henviser til UNAIDS' internationale retningslinjer om hiv/aids og menneskerettigheder fra 2006 baseret på den anden internationale høring om hiv/aids og menneskerettigheder, som blev afholdt i Genève den 23.-25. september 1996, samt den tredje internationale høring om hiv/aids og menneskerettigheder, som blev afholdt i Genève den 25.-26. juli 2002,

 der henviser til WHO's rapport "Towards Universal Access: Scaling up Priority HIV/AIDS Interventions in the Health Sector",

 der henviser til Abuja-erklæringen af 27. april 2001 om hiv/aids, tuberkulose og andre smitsomme sygdomme samt til Afrikas fælles holdning med henblik på UNGASS-mødet på højt plan i 2006 og opfordringen til fremskyndelse af indsatsen for sikring af universel adgang til hiv-, aids-, tuberkulose- og malariabehandlingstjenester i Afrika, der blev undertegnet af Den Afrikanske Union den 4. maj 2006 i Abuja,

 der henviser til sine beslutninger af henholdsvis 6. juli 2006 om hiv/aids: tid til handling, af 24. april 2007 om bekæmpelse af hiv/aids i EU og EU's nabolande i perioden 2006-2009, og af 20. november 2008 om hiv/aids: tidlig diagnosticering og tidlig behandling,

 der henviser til Rådets konklusioner om fremskridt med det europæiske handlingsprogram til bekæmpelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose gennem eksterne foranstaltninger (2007-2011) fra november 2009,

 der henviser til Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af hiv/aids i EU og EU's nabolande og strategien for bekæmpelse af hiv/aids i EU og EU's nabolande i perioden 2009-2013,

 der henviser til UNAIDS' rapport fra 2009 om den globale aids-epidemi,

 der henviser til UNAIDS' Outcome Framework 2009-2011,

 der henviser til FN's millenniumrapport "Millenium Development Goals 2010",

 der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om de fremskridt, der gøres med hensyn til opfyldelse af millenniumudviklingsmålene: midtvejsevaluering som forberedelse til FN's møde på højt plan i september 2010,

 der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at antallet af mennesker, der lever med hiv/aids, fortsætter med at stige, og at det anslås, at 33,4 millioner mennesker lever med hiv/aids på verdensplan, samt at der, hvilket især er bekymrende, er 2,7 millioner nye smittede i 2008, hvilket betyder, at hiv/aids udgør en global nødsituation, som kræver ekstraordinære og omfattende globale tiltag,

B.  der henviser til, at hiv/aids fortsat er en af de vigtigste årsager til dødsfald på verdensplan og kostede 2 millioner menneskeliv i 2008 samt forventes at fortsætte med at være en betydelig global årsag til for tidlig død i de kommende årtier,

C.  der henviser til, at anslået fem millioner mennesker i lav- og mellemindkomstlande ved udgangen af 2009 modtog antiretroviral behandling – en tidobbelt stigning i løbet af fem år og en optrapning af indsatsen uden fortilfælde i folkesundhedens historie,

D.  der henviser til, at antallet af nye smittede fortsætter med at overstige behandlingsomfanget og, at to tredjedele af de mennesker, som havde behov for behandling i 2009, ikke fik den, hvilket betyder, at ti millioner mennesker ikke havde adgang til den nødvendige effektive behandling,

E.  der henviser til, at Afrika syd for Sahara fortsat er det hårdest ramte område med 22,4 millioner mennesker, der lever med hiv/aids, og 71 % af alle nye hiv/aids-infektioner i 2008,

F.  der henviser til, at der er stærke beviser for, at forebyggelse af hiv/aids er et effektiv middel til at mindske antallet af nye smittede,

G.  der påpeger, at der er en stor kløft i programmeringen med hensyn til indsatsen for at inddrage personer, der lever med hiv/aids, i forebyggelsesarbejdet - navnlig det arbejde, der specifikt sigter på personer, som liver med hiv/aids - og indsatsen for at reducere stigmatisering og diskrimination,

H.  der henviser til, at kvinder og piger fortsat i uforholdsmæssig høj grad er ramt af hiv/aids, idet kvinder tegner sig for ca. 60 % af hiv/aids-smittetilfældene i Afrika syd for Sahara, og hiv/aids fortsat er den vigtigste årsag til sygdom og død hos kvinder i den fødedygtige alder,

I.  der henviser til, at de nuværende hiv-forebyggelsesmuligheder ikke er tilstrækkelig effektive til beskytte kvinder, og at forebyggelsesmetoder såsom kondomer og seksuel afholdenhed ikke er realistiske løsninger for mange kvinder, navnlig hvis de er gift, ønsker at få børn eller er i fare for at blive udsat for seksuel vold, og at   sikre og effektive vacciner eller mikrobicider kunne give kvinder effektive nye midler til at beskytte sig mod hiv uden at begrænse deres muligheder for at få børn,

J.  der henviser til, at der foreligger stadig flere beviser for, at risikoen for at blive smittet er større blandt visse nøglegrupper såsom sexarbejdere, mænd der har sex med mænd, transseksuelle, fængselsindsatte, stiknarkomaner, indvandrergrupper, flygtninge og mobile arbejdstagere i næsten alle regioner, herunder også i lande med udbredte epidemier, men at hiv/aids-forebyggelsesprogrammerne for disse grupper generelt er lavt prioriterede og underfinansierede,

K.  der henviser til, at ca. 30 % af de hiv-smittede i EU som følge af den stigmatisering, der er forbundet med hiv/aids, ikke er klar over, at de er hiv/aids-positive, og at undersøgelser tyder på, at ikke-diagnosticeret smitte fremmer overførslen af hiv/aids og øger risikoen for tidlig død for mennesker, der lever med hiv/aids,

L.  der henviser til, at det ifølge WHO's rapport fra 2009, "Towards Universal Access-Progress: Scaling up priority HIV/AIDS Interventions in the Health Sector", skønnes, at dækningen med antiretroviral behandling i Europa og Centralasien ligger på blot 23 %, hvilket betragtes som temmelig lavt, set i lyset af situationen i Rusland og Ukraine,

M.  der påpeger, at sex med en person af samme køn fortsat i meget høj grad er stigmatiseret, navnlig i Afrika syd for Sahara, hvor 31 lande kriminaliserer frivillig sex mellem voksne af samme køn, fire lande idømmer dødsstraf herfor, og andre lande idømmer straffe på over ti års fængsel, og at en sådan stigmatisering hindrer det forebyggende arbejde omkring hiv/aids,

N.  der henviser til, at kriminaliseringen af stofmisbrugere i mange lande forhindrer disse i at få adgang til hiv/aids-forebyggelse, -behandling, -pleje og -støtte og virker forstærkende på den hiv/aids-overførsel, som er forbundet med stiknarkomani,

O.  der henviser til, at der fortsat er 106 lande, som har love og politikker, der udgør en betydelig hindring for en effektiv indsats mod hiv/aids,

P.  der henviser til, at anslået 17,5 millioner børn - heraf langt de fleste i Afrika syd for Sahara - mistede en eller begge forældre til hiv/aids i 2008, og at sådanne børn ofte er udsat for stigmatisering og diskrimination og undertiden nægtes adgang til basale tjenester som f.eks. undervisning og bolig, samtidig med at de har en øget sårbarhed over for hiv/aids-smitte,

Q.  der henviser til, at man ikke har været tilstrækkelig opmærksom på forbindelsen mellem hiv/aids og handicap, selv om personer med handicap indgår i alle de nøglegrupper, der har en forhøjet risiko for at blive smittet med hiv/aids, og er ugunstigt stillet med hensyn til adgang til forebyggelse, behandling og pleje,

R.  der påpeger, at en rettighedsbaseret tilgang til indsatsen mod hiv/aids er en afgørende forudsætning for at kunne standse epidemien,

1.  bekræfter på ny, at adgang til sundhedspleje er omfattet af verdenserklæringen om menneskerettigheder, og at regeringerne er forpligtet til at leve op til deres ansvar ved at stille offentlige sundhedstjenester til rådighed for alle;

2.  mener samtidig, at EU skal lægge stor vægt på at beskytte og støtte menneskerettighedsforkæmpere i og uden for EU, herunder personer, der navnlig koncentrerer deres indsats om at oplyse befolkningerne om hiv/aids; opfordrer i denne forbindelse næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at sikre, at alle konkrete aktioner og foranstaltninger i EU's retningslinjer om menneskerettighedsforkæmpere gennemføres på behørig vis for civilsamfundsrepræsentanter, der er aktive på hiv/aids-området;

3.  anmoder Kommissionen og Rådet om at leve op til deres tilsagn og optrappe deres indsats mod hiv/aids som en global folkesundhedsprioritet med menneskerettigheder som et centralt element i hiv/aids-forebyggelse, -behandling, -pleje og -støtte, bl.a. som led i EU's udviklingssamarbejde;

4.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremme bestræbelserne på at afkriminalisere utilsigtet hiv/aids-overførsel og -eksponering[1], bl.a. ved at tilskynde til anerkendelse af hiv/aids som et handicap i forbindelse med gældende og fremtidig lovgivning om forbud mod forskelsbehandling;

5.  opfordrer de baltiske stater, Rusland og Ukraine til at iværksætte politikker for en målrettet bekæmpelse af hiv/aids på deres respektive områder;

6.  opfordrer Kommissionen og Rådet til i den politiske dialog, de fører på globalt og nationalt plan, at fremme bedste politikker og praksisser for så vidt angår en rettighedsbaseret tilgang til hiv/aids ved at:

–   sikre, at menneskerettighederne – herunder de seksuelle og reproduktive sundhedsrettigheder[2]– for mennesker, der lever med hiv/aids, og andre nøglegrupper fremmes, beskyttes og respekteres

–   sætte ind mod de vigtigste økonomiske, juridiske, sociale og tekniske barrierer, herunder love og praksisser af straffende karakter, som hindrer en effektiv indsats mod hiv, navnlig for nøglegrupper

–   støtte revision og ændring af love, der udgør en hindring for effektive, evidensbaserede hiv/aids-programmer og ‑tjenesteydelser, navnlig for nøglegrupper

–   bekæmpe alle former for lovgivning eller afgørelser, der kriminaliserer utilsigtet hiv-overførsel eller giver næring til diskrimination af mennesker, der lever med hiv/aids, samt fordømme og tage skridt mod juridiske hindringer for effektive hiv-foranstaltninger for kvinder og piger, herunder restriktive love vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed, arve- og ejendomslove, børneægteskabslove etc.

–   gøre menneskerettigheder til et centralt element i beslutninger om tildeling af midler til indsatsen mod hiv/aids i og uden for EU

–              udarbejde hiv/aids-programmer, der er skræddersyet til personer, som lever med hiv/aids, og andre nøglegrupper, og sigter på at sætte enkeltpersoner og lokalsamfund i stand til at reagere på hiv/aids, mindske risikoen for og sårbarheden over for hiv/aids-smitte samt mildne de negative virkninger af hiv/aids

–   lette og fremme nøglegruppers meningsfulde deltagelse i udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af programmeringen af hiv/aids-forebyggelse, -behandling, -pleje og -støtte samt mindske stigmatiseringen og diskriminationen

–   lette den universelle adgang til sundhedspleje hvad angår såvel hiv/aids-relateret forebyggelse, behandling, pleje og støtte som anden, ikke-hiv/aids-relateret lægehjælp

–   lette adgangen til uddannelse og beskæftigelse for mennesker, der lever med hiv/aids, og andre nøglegrupper

–   sikre, at den fremtidige overvågning af fremskridtene i kampen mod hiv/aids omfatter indikatorer, som gør det muligt direkte at fokusere på og vurdere menneskerettighedsaspekterne i forbindelse med hiv/aids

–   respektere principperne om informeret samtykke, fortrolighed og rådgivning i forbindelse med hiv/aids-testning og andre hiv/aids-relaterede tjenesteydelser

–   bekæmpe stigmatisering og forskelsbehandling af personer, som lever med hiv/aids, og andre nøglegrupper, samt værne om deres ret til tryghed og beskyttelse mod overgreb og vold

–   fremme og lette deltagelsen af mennesker, der lever med hiv/aids, og andre nøglegrupper i hiv/aids-tiltag

–   yde objektiv og neutral information om sygdommen

–   give mennesker magt, evne, viden og ressourcer til at beskytte sig selv mod at hiv/aids-smitte

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til navnlig at tilgodese kvinders behov for hiv/aids-forebyggelse ved at udvide adgangen til seksuelle og reproduktive sundhedsplejeprogrammer, hvori testning, rådgivning og forebyggelse omkring hiv/aids er fuldt integreret, og ved at bekæmpe de underliggende socioøkonomiske faktorer, der bidrager til kvinders hiv/aids-risiko, som f.eks. manglende ligestilling, fattigdom, manglende økonomiske og uddannelsesmæssige muligheder, manglende juridisk beskyttelse og manglende respekt for deres menneskerettigheder;

8.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at yde en rimelig og fleksibel støtte til forskning i nye forebyggelsesteknologier, herunder vacciner og mikrobicider;

9.  finder det stærkt bekymrende, at halvdelen af alle nye hiv-tilfælde forekommer blandt børn og unge; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tilgodese børns og unges behov for hiv/aids-forebyggelse, -behandling, -pleje- og støtte og sørge for, at de har adgang til hiv/aids-tjenesteydelser, herunder navnlig tidlig diagnosticering af spædbørn, hensigtsmæssig og prismæssigt overkommelig antiretroviral medicin, psykosocial støtte samt social og retlig beskyttelse;

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte handicappedes deltagelse i hiv/aids-indsatsen, inkorporere hensynet til deres menneskerettigheder i nationale strategiske planer og politikker på dette område og sikre, at de har adgang til hiv/aids-tjenester, der både er skræddersyet til behovene og svarer til de tjenester, der er til rådighed for andre samfundsgrupper;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte skadesreducerende programmer for fængselsindsatte og stiknarkomaner;

12.  opfordrer Kommissionen og Rådet til rette en indtrængende anmodning til de lande, som er hårdest ramt af hiv og aids, om at etablere koordinerede, gennemsigtige og ansvarlige nationale hiv-politiske rammer for at sikre adgangen til og effektiviteten af hiv-relaterede foranstaltninger til forebyggelse og pleje, opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at støtte nationale regeringer og involvere civilsamfundet i en forbedring af den meget begrænsede dækning med programmer, som tilsigter at begrænse stigmatisering og forskelsbehandling, og øge adgangen til domstolene i forbindelse med nationale hiv/aids-tiltag;

13. opfordrer Kommissionen og Rådet til at arbejde sammen med UNAIDS og andre partnere med henblik på at forbedre indikatorerne til måling af fremskridt og deling af viden på globalt, nationalt og programmatisk niveau for at reducere hiv/aids-relateret stigmatisering og forskelsbehandling, herunder indikatorer, som er specifikke for nøglegrupperne;

14. anmoder Kommissionen og Rådet om at støtte arbejdet i den nyligt oprettede "Global Commission on HIV and the Law" med henblik på at sikre, at lovgivningen virker til gunst for effektive tiltag mod hiv/aids;

15. opfordrer Kommissionen og Rådet til at pålægge Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder at indsamle yderligere dokumentation vedrørende menneskerettighedssituationen for mennesker, der lever med hiv/aids, og andre nøglegrupper i Europa, under særlig hensyntagen til deres sårbarhed over for flere forskellige former for diskrimination (multidiskrimination);

16. opfordrer alle medlemsstater og Kommissionen til at afsætte mindst 20 % af alle udviklingsudgifter til grundlæggende sundhed og uddannelse, øge deres bidrag til den globale fond til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria og øge deres bevillinger til andre programmer, som har til formål at styrke sundheds- og lokalsamfundssystemer; opfordrer udviklingslande til at prioritere sundhedsudgifterne i almindelighed og bekæmpelse af hiv/aids i særdeleshed og opfordrer Kommissionen til at give partnerlande incitamenter til at fremme prioriteringen af sundhed som et centralt område i landestrategidokumenterne;

17. opfordrer alle medlemsstater og Kommissionen til at modvirke den bekymrende nedgang i støtten til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og hertil knyttede rettigheder i udviklingslandene og til at støtte politikker vedrørende behandling af seksuelt overførte infektioner og udlevering af reproduktive sundhedsprodukter i form af livreddende lægemidler og svangerskabsforebyggende midler, herunder kondomer;

18. opfordrer EU til at fortsætte med at arbejde gennem en blanding af finansielle instrumenter på globalt og nationalt plan i tilgift til budgetstøtten og via relevante organisationer og mekanismer, som har vist sig effektive til at tilgodese menneskerettighedsdimensionen af hiv/aids, herunder navnlig civilsamfundsorganisationer og organisationer i lokalsamfundene;

19. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og det internationale samfund til at vedtage retsforskrifter for at sikre overkommelige hiv-effektive lægemidler, herunder antiretrovirale og andre sikre og effektive lægemidler, diagnostik og relaterede teknologier til forebyggende, helbredende og palliativ pleje af hiv og beslægtede opportunistiske infektioner og tilstande;

20. kritiserer bilaterale og regionale handelsaftaler, der omfatter bestemmelser, som er mere vidtgående end WTO's Trips-aftale ("Trips-plus") og dermed i praksis lægger hindringer i vejen for, hvis ikke de direkte begrænser, de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat ved Doha-erklæringen for at sikre, at sundhed har forrang frem for kommercielle interesser; fremhæver det ansvar, som de lande, der lægger pres på udviklingslande for at undertegne sådanne frihandelsaftaler, pådrager sig;

21. fremhæver, at tvangslicenser og differentierede priser ikke fuldt ud har løst problemet, og opfordrer Kommissionen til at foreslå nye løsninger for at sikre reel adgang til hiv/aids-behandling til overkommelige priser;

22. roser det Værktøjssæt til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle, som Rådets Menneskerettighedsgruppe har vedtaget, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at føre dets anbefalinger ud i livet;

23. opfordrer de EU-institutioner, der på deres respektive felter udarbejder årlige rapporter om situationen på menneskerettighedsområdet, til også at sætte fokus på hiv-relaterede menneskerettigheder i disse rapporter på en sådan måde, at de giver en stemme til mennesker, som lever med hiv, og dem, som har en særlig smitterisiko;

24. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekræfte deres støtte til punkt 16 i Rådets konklusioner om fremskridt med det europæiske handlingsprogram fra november 2009, hvori det opfordrer til iværksættelse af en bred høringsproces med medlemsstaterne og andre interessenter med henblik på udarbejdelse af et europæisk handlingsprogram til bekæmpelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose gennem eksterne foranstaltninger for 2012 og derefter, samt til at lægge deres vægt bag etableringen af EU-aktionshold, der skal fungere som instrument for Kommissionen og medlemsstaterne for en fælles indsats på fastlagte prioriterede områder;

25. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter, FN's generalsekretær, De Forenede Nationers Fællesprogram for Bekæmpelse af hiv og aids (UNAIDS), Verdenssundhedsorganisationen og arrangørerne af den 18. internationale aids-konference.