FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om menneskerettighedssituationen i Iran, navnlig sagerne om Sakineh Mohammadi Ashtiani og Zahra Bahrami
7.9.2010
til erstatning af beslutningsforslag af:
EFD (B7‑0494/2010)
GUE/NGL (B7‑0495/2010)
S&D (B7‑0496/2010)
ALDE (B7‑0497/2010)
Verts/ALE (B7‑0498/2010)
ECR (B7‑0499/2010)
PPE (B7‑0501/2010)
Roberta Angelilli, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Ria Oomen-Ruijten, Mario Mauro, Potito Salatto, Filip Kaczmarek, Laima Liucija Andrikienė, Elena Băsescu, Sari Essayah, Tunne Kelam, Lena Kolarska-Bobińska, Erminia Mazzoni, Bernd Posselt, Cristian Dan Preda, Kurt Lechner, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Sławomir Witold Nitras for PPE-Gruppen
Véronique De Keyser, María Muñiz De Urquiza, Ana Gomes, Edite Estrela, Emine Bozkurt, Rovana Plumb, Silvia Costa, Francesca Balzani, Patrizia Toia, Rita Borsellino, Debora Serracchiani, Marc Tarabella for S&D-Gruppen
Frédérique Ries, Marietje Schaake, Ramon Tremosa i Balcells, Marielle De Sarnez, Alexander Alvaro, Renate Weber, Leonidas Donskis, Niccolò Rinaldi, Sonia Alfano, Annemie Neyts-Uyttebroeck for ALDE-Gruppen
Barbara Lochbihler, Isabelle Durant, Nicole Kiil-Nielsen, Emilie Turunen, Raül Romeva i Rueda for Verts/ALE-Gruppen
Charles Tannock, Geoffrey Van Orden for ECR-Gruppen
Marie-Christine Vergiat, Cornelia Ernst for GUE/NGL-Gruppen
Fiorello Provera, Bastiaan Belder for EFD-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om menneskerettighedssituationen i Iran, navnlig sagerne om Sakineh Mohammadi Ashtiani og Zahra Bahrami
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran, navnlig beslutningerne om menneskerettigheder og især beslutningerne af 22. oktober 2009[1] og 10. februar 2010[2],
– der henviser til erklæringen af 9. oktober 2009 fra Europa-Parlamentets formand i anledning af den europæiske dag mod dødsstraf samt erklæringen af 11. august 2010 om domfældelsen imod Baha'i-lederne,
– der henviser til erklæringerne af 14. juni 2010 og 6. juli 2010 fra Næstformand i Kommissionen/EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik,
– der henviser til rapporten fra FN’s generalsekretær af 23. september 2009 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran og erklæringen af 4. marts 2010 om Iran fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder,
– der henviser til resolutionerne fra FN’s Generalforsamling, navnlig resolutionerne 62/149 og 63/138 om et moratorium for henrettelser i forventning om afskaffelsen af dødsstraf,
– der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination og konventionen om barnets rettigheder, som Den Islamiske Republik Iran alle har tilsluttet sig,
– der henviser til Wienerkonventionen fra 1963 om diplomatiske og konsulære forbindelser,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,
A. der henviser til, at Iran stadig har den triste rekord at være det land i verden, der henretter flest unge lovovertrædere, og at der alene i 2010 er blevet eksekveret omkring 2000 dødsdomme,
B. der henviser til, at over hundrede indsatte i Vahil Abad-fængslet i Mashad ifølge beretninger er blevet henrettet på grund af narkotikarelaterede anklagere alene i de sidste få uger, og at hundrede andre afventer deres henrettelse i de kommende dage, der henviser til, at disse massehenrettelser, der er blevet beordret og tilmed i dybeste hemmelighed, udgør et åbenlyst brud på de internationale bestemmelser,
C. der henviser til, at Iran i strid med, hvad der hævdes af de mest fremtrædende medlemmer af det iranske retsvæsen, stadig anvender stening som straf for forbrydelsen ”utroskab” som i tilfældet med Sakineh Mohammadi-Ashtiani, hvilket blev fremhævet i hendes tv-transmitterede "tilståelser" den 11. august 2010,
D. der henviser til, at Sakineh Mohammadi-Ashtiani, der blev anklaget for at have haft to udenomsægteskabelige seksuelle forhold efter sin mands død, i 2006 i Iran blev idømt 99 piskeslag, der blev eksekveret samme år,
E. der henviser til, at hun ligeledes blev anklaget for meddelagtighed i mordet på sin mand og senere frifundet, før hun blev anklaget for utroskab i sit ægteskab og dømt til døden ved stening,
F. der henviser til, at steningen, der skulle have fundet sted den 9. juli 2010, blev udsat af de iranske myndigheder "af humanitære grunde" som reaktion på internationalt pres,
G. der henviser til, at steningsdommen udgør et klart brud på Irans forpligtelser i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; der henviser til, at Iran for ganske nylig i forbindelse med FN's Menneskerettighedsråds generelle periodiske status accepterede i det mindste at overholde mindstenormerne og bestemmelserne om dødsstraf i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, så længe denne straf opretholdes,
H. der henviser til, at den attenårige Ebrahim Hamidi i august blev idømt dødsstraf, anklaget for sodomi, som han hævdes at have gjort sig skyldig i i en alder af kun 16 år – en dom, der blev afsagt efter en tilståelse, der ifølge ham selv blev opnået under tortur,
I. der henviser til, at forsvarsadvokaten i begge sager, Mohammad Mostafaei, der forsøgte at bevidstgøre offentligheden om de sigtedes situation, måtte flygte ud af landet af frygt for at blive anholdt, og at stadig flere menneskerettighedsadvokater, herunder Mohammed Ali Dadkah, Mohammad Oliyifard og Mohammad Seifzadeh og selv så prominente personligheder som nobelprisvinderen Shirin Ebadi, udsættes for statslig forfølgelse, der rækker fra ekstraordinære skattekrav til trusler på livet og imod deres familier,
J. der henviser til, at Nasrin Sotoudeh, en fremtrædende menneskerettighedsadvokat, der er respekteret i vide kredse for sin indsats til fordel for unge, der er idømt dødsstraf, og for sit forsvar for samvittighedsfanger, den 4. september 2010 blev anholdt og anklaget for "propaganda mod staten" og "konspiration og mødeaktiviteter til skade for nationens sikkerhed",
K. der henviser til, at i hundredvis af protesterende, journalister og borgerrettighedsforkæmpere eller selv almindelige borgere, der nægter at have forbindelse til demonstrationerne, som den hollandske statsborger Zahra Bahrami, et år efter det svindelprægede præsidentvalg og de efterfølgende masseprotester stadig sidder fængslet,
L. der henviser til, at Zahra Bahrami, der var rejst til Iran for at besøge sin familie, blev arresteret efter ashura-protesterne den 27. december 2009 og er blevet tvunget til at fremsætte tv-transmitterede tilståelser af anklagerne mod hende,
M. der henviser til, at hverken internationale menneskerettighedsorganisationer eller de nederlandske myndigheder har fået tilladelse til at besøge Bahrami,
N. der henviser til, at fremtvungne tilståelser, tortur og mishandling af fængslede, søvnberøvelse, isolationsfængsling, hemmelig tilbageholdelse, udsættelse for grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling, fysisk mishandling, herunder seksuel vold, samt straffrihed for statslige funktionærer fortsat er udbredt i Iran, hvilket giver anledning til alvorlig tvivl, hvad angår retfærdigheden og gennemsigtigheden i de retlige procedurer i Iran,
O. der henviser til, at der er stadig flere tilfælde, hvor fredelige borgerrettighedsforkæmpere anklages for "moharabeh" (fjendskab mod Gud), hvilket kan føre til dødsstraf som i tilfældet med Shiva Nazar Ahari, et medlem af Committee of Human Rights Reporters (CHRR), der har været tilbageholdt siden den 20. december 2009, og hvis rettergang vil blive gennemført i nær fremtid,
P. der henviser til, at forfølgelsen af religiøse og etniske mindretal i Iran fortsætter med uformindsket styrke; der henviser til, at de syv Baha'i-ledere, Fariba Kamalabadi, Jamaloddin Khanjani, Afif Naeimi, Saeid Rezaie, Mahvash Sabet, Behrouz Tavakkoli og Vahid Tizfahm, som har siddet fængslet siden 2008 alene som følge af deres trosoverbevisning, i august 2010 blev idømt 20 års fængsel for beskyldninger om propaganda mod staten og spionage,
Q. der henviser til, at chikanen imod oppositionspolitikerne Mir-Hossein Mousavi og Mehdi Karrubi og andre fremtrædende medlemmer af politiske partier fortsætter, der henviser til, at den tidligere præsidentkandidat Mehdi Karrubis bopæl i begyndelsen af september blev angrebet af dusinvis af bevæbnede civilklædte styrker med graffiti, hærværk, knuste ruder og skyderi i Karrubis hus til følge, og at disse angreb fandt sted, efter at revolutionsgardens kommandør, Mohammad Ali Jafari havde udtalt, at det iranske folk ville dømme "oprørslederne", hvormed han mente oppositionens ledere; der henviser til, at politiet ikke gjorde noget forsøg på at stoppe angrebene,
R. der henviser til, at personer, der er under beskyldning for at have begået forbrydelser, er blevet kædet sammen med den politiske opposition i Iran, og personer, der tilhører den politiske opposition, er blevet kædet sammen med forbrydelser, så der sættes lighedstegn mellem politisk opposition og kriminalitet,
1. hylder modet hos alle de iranske mænd og kvinder, som kæmper for at forsvare grundlæggende frihedsrettigheder, respekten for deres menneskerettigheder og de demokratiske principper, som aktivt protesterer imod stening og andre former for grusom straf, og som ønsker at leve i et samfund uden undertrykkelse og trusler;
2. fordømmer kraftigt dommen til døden ved stening af Sakineh Mohammadi Ashtiani og mener, at en dom til døden ved stening uanset, hvad fakta består i, ikke kan retfærdiggøres eller accepteres;
3. opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til at genoverveje de domme, der er fældet imod Sakineh Mohammadi Ashtiani, og til at indlede en gennemgribende revision af hendes sag;
4. insisterer kraftigt på, at den iranske regering genovervejer Zahra Bahramis sag, omgående giver hende adgang til en advokat og konsulær bistand, løslader hende eller giver hende en behørig rettergang; opfordrer Catherine Ashton, næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, til at tage Zahra Bahramis tilbageholdelse op med de iranske myndigheder;
5. opfordrer den iranske regering til at forhindre henrettelsen af Ebrahim Hamidi, en attenårig, der er dømt for sodomi, og opfordrer Den Islamiske Republik Iran til endelig at afskaffe brugen af dødsstraf for lovovertrædelser begået af personer under atten år og ændre sin lovgivning for at bringe den i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedskonventioner, som Iran har ratificeret, herunder konventionen om barnets rettigheder og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;
6. udtrykker stor bestyrtelse over, at Iran fortsat befinder sig i den gruppe af meget få lande – bestående af Afghanistan, Somalia, Saudi-Arabien, Sudan og Nigeria – der stadig praktiserer stening som straf; opfordrer det iranske parlament til at vedtage lovgivning, der forbyder den grusomme og umenneskelige praksis med stening;
7. gentager sin modstand imod dødsstraf og opfordrer de iranske myndigheder til i overensstemmelse med FN's Generalforsamlings resolution 62/149 og 63/138 at indføre et moratorium imod henrettelser, mens afskaffelse af dødsstraffen afventes;
8. opfordrer til fremlæggelse af en resolution på FN's næste generalforsamling med krav til alle lande, som opretholder dødsstraf, om at de skal give FN's generalsekretær og offentligheden adgang til alle oplysninger om dødsstraf og henrettelser, for at få bugt med statens hemmeligholdelse vedrørende dødsstraf, som er en faktor i et stort antal henrettelser;
9. er imod enhver form for kriminalisering af konsensuelle seksuelle forbindelser mellem voksne og opfordrer de iranske myndigheder til at afkriminalisere "utroskab" og homoseksualitet;
10. opfordrer indtrængende de iranske myndigheder til i lovgivning og praksis at afskaffe alle former for tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende straf eller behandling, til at sikre retfærdig sagsbehandling og til at sætte en stopper for straffrihed for krænkelser af menneskerettighederne;
11. opfordrer Den Islamiske Republik Iran til at undertegne og ratificere FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW);
12. udtrykker dyb beklagelse over manglen på retfærdighed og gennemsigtighed i rettergangen og opfordrer de iranske myndigheder til at sikre en retfærdig og åben ankeprocedure;
13. anmoder de iranske myndigheder om at give Den Røde Halvmåne adgang til alle fængslede og give de internationale menneskerettighedsorganisationer tilladelse til at overvåge situationen i landet;
14. anmoder de iranske myndigheder om omgående at løslade alle de personer, der tilbageholdes alene på grund af deres deltagelse i fredelige protester og deres ønske om at gøre brug af ytringsfriheden som en grundlæggende menneskerettighed, og gentager specielt sin anmodning om frifindelse af de syv Baha´i-ledere;
15. understreger, at tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed er grundlæggende og ubestridelige rettigheder, som til enhver tid skal garanteres i overensstemmelse med artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Den Islamiske Republik Iran er part i og har ratificeret;
16. opfordrer til omgående løsladelse af alle menneskerettighedsadvokater, som er blevet arresteret;
17. udtrykker alvorlig bekymring over, at de iranske myndigheder misbruger deres juridiske beføjelser til at forfølge medlemmer af menneskerettighedsbevægelsen og civile aktivister som bl.a. deltagere i ligestillingskampagnen "One Million Signatures" og medlemmer af centralrådet for studenterorganisationern ADVAR;
18. opfordrer Kommissionen og Rådet til at iværksætte yderligere foranstaltninger i forbindelse med Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) med henblik på aktivt at beskytte de iranske menneskerettighedsforkæmpere og opfordrer medlemsstaterne til at støtte ”European Shelter City Programme” ;
19. opfordrer til, at der skabes et FN-mandat til en særlig rapportør, som skal varetage undersøgelse af krænkelser af menneskerettigheder og sørge for, at de, der begår menneskerettighedskrænkelser i Iran, drages til ansvar for deres handlinger;
20. opfordrer til, at den eksisterende liste over personer og organisationer, der er omfattet af EU's rejseforbud og indefrysning af aktiver, udvides til at omfatte dem, der bærer ansvaret for menneskerettighedskrænkelserne, undertrykkelsen og begrænsning af friheden i landet;
21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformand i Kommisionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN’s generalsekretær, FN’s Sikkerhedsråd, FN’s Menneskerettighedskommission, præsidenten for den iranske Højesteret samt den Islamiske Republik Irans regering og parlament.