Procedure : 2010/2968(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : RC-B7-0624/2010

Indgivne tekster :

RC-B7-0624/2010

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 25/11/2010 - 8.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0439

    FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG
PDF 150kWORD 78k
23.11.2010
PE450.459v01-00}
PE450.461v01-00}
PE450.462v01-00}
PE450.463v01-00}
PE450.485v01-00} RC1
 
B7-0624/2010}
B7-0625/2010}
B7-0626/2010}
B7-0627/2010}
B7-0649/2010}RC1

jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

til erstatning af beslutningsforslag af:

PPE (B7‑0624/2010)

S&D (B7‑0625/2010)

ALDE (B7‑0626/2010)

ECR (B7‑0627/2010)

Verts/ALE (B7‑0649/2010)


om tiårsdagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed


Edit Bauer, Philippe Juvin, Lena Kolarska-Bobińska, Elisabeth Jeggle, Mariya Nedelcheva, Eleni Theocharous, Elisabeth Morin-Chartier for PPE-Gruppen
Véronique De Keyser, Maria Eleni Koppa, Ana Gomes, Richard Howitt, Roberto Gualtieri for S&D-Gruppen
Norica Nicolai, Marielle De Sarnez for ALDE-Gruppen
Barbara Lochbihler, Franziska Katharina Brantner, Ulrike Lunacek, Heidi Hautala, Raül Romeva i Rueda, Jean Lambert, Indrek Tarand, Bart Staes, Nicole Kiil-Nielsen, Eva Lichtenberger, Frieda Brepoels, Catherine Grèze, Marije Cornelissen, Judith Sargentini for Verts/ALE-Gruppen
Charles Tannock for ECR-Gruppen
ÆNDRINGSFORSLAG

Europa-Parlamentets beslutning om tiårsdagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed  

Europa-Parlamentet,

- der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1325 (2000) og 1820 (2008) om kvinder, fred og sikkerhed og 1888 (2009) om seksuel vold mod kvinder og børn i væbnede konflikter, hvori det understreges, at alle stater har et ansvar for at sætte en stopper for straffriheden og retsforfølge dem, der er ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, herunder vold af seksuel og anden karakter rettet mod kvinder og piger,

- der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 54/134 af 7. februar 2000, i hvilken den 25. november blev udråbt som den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder,

- der henviser til EU-Rådets handlingsplan for ligestilling i udviklingssamarbejdet, som skulle sikre, at ligestillingsaspektet integreres i EU's arbejde med partnerlande på alle planer,

- der henviser til udnævnelsen i marts 2010 af en særlig repræsentant for FN's generalsekretær om seksuel vold i væbnede konflikter,

- der henviser til Rådets dokument "Samlet strategi for EU's gennemførelse af UNSCR 1325 og 1820" og arbejdspapiret "Gennemførelsen af UNSCR 1325 suppleret med UNSCR 1820 som led i ESFP", der begge blev vedtaget i december 2008, og til Rådets dokument om mainstreaming af menneskerettighederne i ESFP fra september 2006,

- der henviser til EU's retningslinjer vedrørende vold og diskrimination mod kvinder og piger og EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter,

- der henviser til sin beslutning af 3. april 2009 om ligestillingsaspektet i EU's eksterne forbindelser og fredsopbygning/nationsopbygning(1),

- der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om kvinders situation under væbnede konflikter og deres rolle i forbindelse med genopbygningen og den demokratiske proces i lande i post-konfliktsituationer(2),

- der henviser til sin beslutning af 17. oktober 2006 om kvinder i international politik(3),

- der henviser til handlingsplanen "Gender-mainstreaming action plan" fra 2007 fra Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar,

- der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2010 om mangler ved beskyttelsen af menneskerettighederne og retsstatsprincipperne i Den Demokratiske Republik Congo(4),

- der henviser til FN's nye ligestillingsenhed (UN Women),

- der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A. der henviser til, at vold mod kvinder i konfliktområder ofte er en forlængelse af den kønsdiskrimination, som allerede finder sted i fredstid, og henviser til, at den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder i år falder sammen med tiårsdagen for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325, som er den første resolution, der beskæftiger sig med væbnede konflikters uforholdsmæssigt store og ganske særlige konsekvenser for kvinder og kæder kvinders konfliktoplevelser sammen med bevarelsen af international fred og sikkerhed, og som omfatter de indbyrdes forbundne tematiske områder vedrørende deltagelse, beskyttelse, forebyggelse, nødhjælp og genopbygning,

B. der henviser til, at den 25. november er den internationale dag mod vold mod kvinder,

C. der henviser til, at Sikkerhedsrådets resolutioner 1820, 1888 og 1889 styrker og supplerer resolution 1325, og at de fire resolutioner skal betragtes som et sæt forpligtelser vedrørende kvinder, fred og sikkerhed,

D. der henviser til, at opfyldelsen af disse forpligtelser er et fælles anliggende og ansvar for hver FN-medlemsstat, uanset om denne er konfliktramt, donor eller andet; der fremhæver vedtagelsen i december 2008 af EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og piger og EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter samt bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem, som er et stærkt politisk signal om, at Unionen prioriterer disse spørgsmål,

E. der henviser til, at gennemførelsen af UNSCR 1820 og 1325 bør være en prioritet i forbindelse med anvendelsen af EU's eksterne finansielle instrumenter til at yde passende støtte til civilsamfundsorganisationer, som arbejder i væbnede konflikter og konfliktramte lande og områder,

F. der henviser til, at Europa-Parlamentet bør overvåge den vedtagne samlede strategi og gennemførelsen af den fremtidige handlingsplan for ligestilling og styrkelse af kvinders rolle i EU's eksterne aktioner samt gennemførelsen af retningslinjerne om vold mod kvinder og børn,

G. der henviser til, at inddragelsen af ligestillingsperspektivet i civile eller militære missioner i væsentlig grad øger deres operationelle effektivitet, hvilket EU kan bidrage yderligere til ved aktivt at beskæftige sig med kvinders situation i væbnede konflikter,

H. der henviser til, at EU bør muliggøre kvinders deltagelse i konfliktforebyggelse, krisestyring, fredsforhandlinger og post-konfliktfaser, som f.eks. genopbygningsplanlægning efter krige,

I. der henviser til, at voldtægt og tvangsprostitution i henhold til Genèvekonventionerne betragtes som forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, når de udgør en del af en udbredt og systematisk praksis, der henviser til, at voldtægter nu også anerkendes som et element af folkedrab, når de begås med henblik på helt eller delvist at udrydde en målgruppe; der henviser til, at EU bør støtte bestræbelserne på at sætte en stopper for straffefrihed for dem, der har begået seksuelle overgreb mod kvinder og børn,

J. der henviser til, at oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) betydeligt bør bidrage til den videre gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1325 og 1820 både med hensyn til dens interne struktur og dens eksterne aktioner og politikker,

K. der henviser til, at EU har vedtaget en række vigtige dokumenter om, hvordan UNSCR 1820 og UNSCR 1325 skal gennemføres,

L. der henviser til, at 2010 også er året for revisionen af 2015-målene,

M. der henviser til, at kun et mindretal af EU's medlemsstater har udarbejdet nationale handlingsplaner for gennemførelsen af UNSCR 1325; der henviser til, at Belgien, Danmark, Spanien, Frankrig, Nederlandene, Østrig, Portugal, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige har vedtaget nationale handlingsplaner,

1. understreger, at tiåret for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 bør markere begyndelsen på en genoplivet dagsorden for gennemførelsen af denne resolution, da der ikke kan gøres fremskridt i denne retning uden politisk lederskab på højeste plan og flere ressourcer; anbefaler kraftigt, at dette spørgsmål behandles behørigt i forbindelse med den igangværende revision af EU's menneskerettighedspolitik, når det drejer sig om udarbejdelse af en omfattende landestrategi for menneskerettigheder og evaluering af EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og piger og EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter samt bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem;

2. kræver tildeling af særlige og betydelige økonomiske, menneskelige og organisatoriske ressourcer med henblik på deltagelse af kvinder og integration af ligestillingsaspektet i det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område; opfordrer til, at der ansættes flere kvinder i politiet, militæret og retsvæsenet, og at der udsendes flere kvinder i retsstatsmissioner og fredsskabende operationer; opfordrer EU's medlemsstater til aktivt at fremme kvinders deltagelse i bilaterale og multilaterale forbindelser med stater og organisationer uden for EU;

3. opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant/næstformanden Catherine Ashton til i forbindelse med en midtvejsrevision efter fem år at overvåge gennemførelsen af forpligtelser og fremme udveksling af god praksis;

4. tilskynder kraftigt den højtstående repræsentant/næstformanden til også at styrke EU's taskforce om kvinder, fred og sikkerhed og håber, at denne vil foretage en peer review af vedtagelsen og gennemførelsen af nationale handlingsplaner om UNSCR 1325 og 1820, foretage systematiske kønsspecifikke analyser af missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og overvåge og rådgive EU-delegationer i konfliktramte lande og regioner;

5. mener, at oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) er en enestående mulighed for at styrke EU's rolle med hensyn til gennemførelsen af UNSCR 1820 og 1325;

6. opfordrer derfor den højtstående repræsentant/næstformanden til at supplere og styrke integrationen af ligestillingsaspektet og gøre væsentlige og meget synlige forpligtelser med hensyn til personale, finansielle ressourcer og organisatorisk hierarki; opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant/næstformanden til at oprette en organisatorisk enhed i EU-Udenrigstjenesten om kvinder, fred og sikkerhed inden for den tematiske afdeling og sikre, at der i hver geografisk afdeling og EU-delegation mindst afsættes en fuldtidsstilling til kvinder, fred og sikkerhed, og at disse personer er en del af eller har en tæt forbindelse til EU's taskforce;

7. glæder sig over den række af offentlige arrangementer, som f.eks. de åbent hus-dage, som blev gennemført af mindst tre FSFP-missioner: EUPM, EULEX og EUMM for at fejre tiårsdagen for UNSCR 1325; bifalder det input, som EU's Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (CPCC) har givet i denne forbindelse; minder om, at FSFP-missioner er et af EU's vigtigste redskaber for at demonstrere dens vilje til at nå målene i UNSCR 1820 og 1325 i kriseramte lande og regioner;

8. opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant/næstformanden og EU's medlemsstater til i rådsafgørelser om FSFP og i enhver missions mandat at medtage en henvisning til UNSCR 1820 og 1325 og til at sikre, at samtlige FSFP-missioner har mindst en kønsrådgiver samt en handlingsplan for, hvordan målene i UNSCR 1325 og 1820 skal nås; opfordrer den højtstående repræsentant/næstformanden, EU's medlemsstater og missionscheferne til som en standardprocedure i hver mission at samarbejde og rådføre sig med lokale kvindeorganisationer;

9. opfordrer til, at der oprettes en passende offentlig klageprocedure inden for rammerne af FSFP-missionerne, som især vil bidrage til rapportering om seksuelle og kønsbaserede voldshandlinger; opfordrer den højtstående repræsentant/næstformanden til at inkludere en detaljeret rapport om kvinder, fred og sikkerhed i den halvårlige evaluering af FSFP-missionerne;

10. minder om den massevoldtægt, som fandt sted fra den 30. juli til den 4. august i mineområdet i det østlige Congo, og om at mindst 8 300 voldtægter blev anmeldt sidste år i det østlige Congo, og at mindst 1 244 kvinder i første kvartal af 2010 anmeldte, at de havde været udsat for voldtægt, hvilket svarer til gennemsnitligt 14 voldtægter om dagen; opfordrer indtrængende EU-missionerne i Den Demokratiske Republik Congo – EUPOL RD Congo og EUSEC RD Congo – til at gøre bekæmpelsen af seksuel vold og kvinders deltagelse til deres vigtigste prioritet i forbindelse med bestræbelserne på at reformere den congolesiske sikkerhedssektor;

11. understreger vigtigheden af, at EU i større omfang bør udpege kvindelige politibetjente og soldater til FSFP-missioner, idet antallet af kvindelige politifolk i FN's fredsbevarende styrke i Liberia kan fungere som forbillede i denne henseende;

12. påpeger behovet for at etablere en adfærdskodeks for EU's ansatte, der gør tjeneste i militære og civile missioner, hvori seksuel udnyttelse fordømmes som en utilladelig og kriminel adfærd;

13. opfordrer til gennemførelse af UNSCR 1325 og 1820 i EU's landestrategidokumenter og tilvejebringelse af mere økonomisk støtte til deltagelse af kvinder fra konfliktramte lande i europæiske processer; opfordrer den højtstående repræsentant/næstformanden og kommissærerne med ansvar for udvikling, udvidelse og humanitær bistand til at gøre aspekter vedrørende kvinder, fred og sikkerhed til en integrerende del af planlægningen og programmeringen af de eksterne finansieringsinstrumenter, som f.eks. EIDHR, ICI, IPA, men især instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde og stabilitetsinstrumentet;

14. understreger, at Kommissionen bør lette små ngo'ers adgang til støtte fra Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR); minder om, at mange små kvindeorganisationer for øjeblikket ikke kan overkomme de bureaukratiske forhindringer i forbindelse med ansøgningen;

15. opfordrer kommissæren for udvikling til at gøre støtten til kvindeorganisationers arbejde i konfliktramte områder til en prioritet; opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant/næstformanden til at anvende stabilitetsinstrumentets langsigtede komponent til at tildele midler til støtte for kvinders deltagelse i freds-, sikkerheds- og forsoningsrelaterede processer og systematisk øremærke bevillinger til kvinder, fred og sikkerhed i alle de kortsigtede foranstaltninger, der finansieres i henhold til stabilitetsinstrumentets artikel 3;

16. mener, at EU-delegationerne bør informere civilsamfundsorganisationer, som f.eks. lokale kvindeorganisationer, om deres engagement i konfliktområder og høre civilsamfundets organisationer i den politiske planlægningsproces;

17. kræver en betydelig forøgelse af kvinders deltagelse inden for alle aktivitetsområder, herunder forsoningsarbejde, fredsforhandlinger, fredsskabende, fredshåndhævende og fredsbevarende operationer og konfliktforebyggelse;

18. anmoder om en øjeblikkelig forøgelse af kvinders deltagelse i alle initiativer, der sigter mod en løsning på konflikter, herunder som mæglere, forhandlere og i gennemførelsen af konfliktløsningstiltag;

19. opfordrer den højtstående repræsentant/næstformanden til at tage initiativ til en uge hvert år, hvor kvindelige ledere høres, som kan supplere FN's globale dag for kvinder og fred og efterfølges af rapporter fra EU-delegationerne og opfølgninger;

20. understreger behovet for nationale handlingsplaner, som skal give oplysninger om tidsrammen for den nationale strategi, fastsætte realistiske mål, udvikle kontrolmekanismer og fremme kvinders deltagelse i overvågnings-, evaluerings- og kontrolmekanismerne;

21. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's særlige repræsentant vedrørende seksuel vold i væbnede konflikter og den nyligt udpegede direktør for FN's ligestillingsenhed (UN Women).

 

(1)

Vedtagne tekster, P6_TA(2009)0372.

(2)

Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0245.

(3)

Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0497.

(4)

Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0350.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik