FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om eritreiske flygtninge, der holdes som gidsler af menneskesmuglere på Sinaihalvøen
15.12.2010
til erstatning af beslutningsforslag af:
ALDE (B7‑0712/2010)
S&D (B7‑0715/2010)
GUE/NGL (B7‑0731/2010)
Verts/ALE (B7‑0732/2010)
Véronique De Keyser, David-Maria Sassoli for S&D-Gruppen
Niccolò Rinaldi, Marielle De Sarnez, Charles Goerens, Ramon Tremosa i Balcells, Sonia Alfano, Leonidas Donskis, Marietje Schaake, Kristiina Ojuland for ALDE-Gruppen
Hélène Flautre, Barbara Lochbihler, Judith Sargentini, Franziska Katharina Brantner, Ulrike Lunacek, Heidi Hautala, Bart Staes for Verts/ALE-Gruppen
Rui Tavares, Cornelia Ernst, Marie-Christine Vergiat, Marisa Matias for GUE/NGL-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om eritreiske flygtninge, der holdes som gidsler af menneskesmuglere på Sinaihalvøen
Europa-Parlamentet,
– der henviser til UNHCR’s erklæring af 7. december 2010 om eritreiske gidsler på Sinaihalvøen i Egypten,
– der henviser til den associeringsaftale mellem EU og Egypten[1], der blev undertegnet i Luxembourg den 25. juni 2001, og som har været gældende siden den 1. juni 2004, særlig præamblen og artikel 2,
– der henviser til FN-konventionen af 1951 om flygtninges status og protokollen hertil fra 1967,
– der henviser til FN's protokol fra 2000 om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, som supplerer FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet,
– der henviser til Den Afrikanske Enhedsorganisations konvention om særlige aspekter af flygtningeproblemer i Afrika,
– der henviser til Barcelonaerklæringen fra november 1995, som udgjorde grundlaget for den senere Middelhavsunion,
– der henviser til erklæringen af 21. september 2010 fra Catherine Ashton, næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, om politiske fanger i Eritrea,
– der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,
A. der henviser til, at FN's Højkommissariat for Flygtninge torsdag den 7. december gav udtryk for sin bekymring for omkring 250 eritreiske migranter, der formodedes holdt som gidsler i Sinaiørkenen,
B. der henviser til at dusinvis af kvindelige migranter over for internationale organisationer har erklæret, at menneskesmuglere gentagne gange havde voldtaget dem, og at både mænd og kvinder var blevet udsat for umenneskelig behandling, mens der blev ventet på udbetaling af løsesummer, og endog efter at der havde fundet udbetalinger sted,
C. der henviser til, at menneskesmuglerne kræver udbetaling af beløb på op til 8 000 USD pr. person for at løslade dem,
D. der henviser til, at omkring 85 % af de migranter, der i de seneste måneder er kommet til Sinaiørkenen, ifølge UNHCR har været eritreiske statsborgere, som er på flugt fra en undertrykkende stat, og som dermed i overensstemmelse med UNHCR’s retningslinjer burde betragtes som flygtninge;
E. der henviser til, at tusindvis af personer hvert år forsøger at krydse grænsen fra Egypten til Israel, og at de ofte er i hænderne på menneskesmuglere, som ikke kerer sig om sikkerhed,
F. der henviser til, at UNHCR har forsøgt at få de egyptiske myndigheder til at give adgang til personer, som i forbindelse med rejsen befinder sig i statens varetægt, med henblik på at kunne fastslå, hvem blandt disse, der er flygtninge og dermed har behov for international beskyttelse,
G. der henviser til, at netværk af betragtelig størrelse, der smugler migranter fra lande syd for Sahara gennem Egypten til Israel, har været aktivt på Sinaihalvøen siden 2007,
H. der henviser til, at Egyptens grænseområde til Israel på Sinaihalvøen er forbudt militært område, til hvilket landet forbyder uautoriseret adgang; der henviser til, at egyptiske sikkerhedsstyrker ifølge Human Rights Watch siden 2007 har dræbt mindst 85 ubevæbnede migranter under disses forsøg på at krydse grænsen mellem Egypten og Israel illegalt,
I. der henviser til, at flere end 1 000 migranter ifølge tal fra den israelske regering kommer illegalt ind i landet hver måned; der henviser til, at Israel for nylig langs sin grænse til Egypten har påbegyndt opførelsen af et hegn og et overvågningssystem, der skal standse indstrømningen af illegale migranters, samt et tilbageholdelsescenter for illegale migranter i Negevørkenen,
J. der henviser til, at de egyptiske myndigheder regelmæssigt henviser til organiserede kriminelle aktiviteter på Sinaihalvøen, herunder smugling af og handel med mennesker, narkotika og våben, når de skal begrunde, at de ved militærdomstole retsforfølger migranter anklaget for ulovligt ophold i Sinaiørkenen,
K. der henviser til, at politikker og foranstaltninger vedrørende migranter, der er truffet beslutning om i visse europæiske lande, har bidraget til en øget tilstrømning af migranter til Egypten og andre lande i regionen,
L. der henviser til, at syv personer i august måned 2010 blev dræbt i sammenstød med smuglere i nærheden af grænsen til Israel, efter at afrikanske migranter, der blev tilbageholdt af smuglere, greb disses våben for at flygte,
1. opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre løsladelse af de eritreiske gidsler; glæder sig over de egyptiske myndigheders bestræbelser på at undersøge oplysninger indeholdt i rapporter fra UNCHR samt personer med forbindelse til menneskesmuglere;
2. glæder sig over, at FN’s flygtningehøjkommissær har indledt diplomatiske procedurer med de egyptiske myndigheder for at påbegynde en eftersøgning af gruppen af menneskesmuglere og gidsler;
3. opmuntrer, Egypten, Israel og det internationale samfund til at fortsætte kampen mod menneskesmugling og ‑handel på Sinaihalvøen;
4. fremhæver de initiativer, som Egypten har taget for at bekæmpe menneskesmugling og ‑handel på Sinaihalvøen, herunder etableringen af et nationalt koordinationsudvalg for bekæmpelse og forebyggelse af menneskesmugling i 2007 og den nylige vedtagelse af en lov om bekæmpelse af menneskesmugling;
5. understreger, at Egypten såvel som alle andre lande har pligt til straks at bringe sin behandling af flygtninge på linje med internationale bestemmelser, således at alle flygtninge får fuld beskyttelse og bistand;
6. er klar over, at grænsen i Sinaiørkenen er blevet en rute for afrikanske migranter, herunder årligt tusindvis af eritreere, som flygter fra deres land, hvoraf mange rejser mod Israel;
7. opfordrer, samtidig med at det anerkendes, at Egypten har ret til at regulere ind‑ og udrejse ved sine grænser, indtrængende de egyptiske myndigheder og sikkerhedsstyrker til at undgå dødbringende magtanvendelse over for ulovlige migranter, som krydser landets grænser, til fuldt ud at overholde internationale menneskerettighedsbestemmelser og ‑standarder vedrørende behandling af ulovlige migranter, beskytte disses værdighed og fysiske og psykiske integritet, respektere disses ret til retfærdig procedure og rettergang samt sikre, at tilbageholdte migranter kan kontakte UNHCR, og give UNHCR adgang til alle asylansøgere og flygtninge, der befinder sig i statens varetægt;
8. opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at sætte dette emne på dagsorden for den politiske dialog med Egypten med en høj prioritet samt til indtrængende at opfordre Egyptens regering til at bekæmpe menneskesmugling og leve op til landets forpligtelser under internationale flygtningekonventioner;
9. opfordrer medlemsstaterne til at forsøge at løse denne humanitære nødsituation gennem frivillig genbosættelse i EU af alle de asylsøgere, der er omfattet af denne krise; anmoder Europa-Kommissionen om at koordinere denne operation og tage disponible midler i brug gennem Den Europæiske Flygtningefond;
10. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere et reelt partnerskab med UNHCR ved at tilbyde både politisk og økonomisk bistand for at støtte UNHCR’s arbejde i Kairo;
11. anerkender UNHCR’s mandat og betydningen af højkommissariatets bestræbelser på at beskytte flygtninge og andre hjemstedfordrevne og finde varige løsninger for dem;
12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Den Arabiske Republik Egyptens præsident, Egyptens regering og parlament, Israels regering og parlament, Eritreas regering, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, FN’s generalsekretær, FN's højkommissær for flygtninge, FN's højkommissær for menneskerettigheder samt Den Afrikanske Unions institutioner, herunder Det Panafrikanske Parlament og medlemsstaternes regeringer.
- [1] EUT L 304 af 30.9.2004, s. 39.