Fælles beslutningsforslag - RC-B7-0135/2011Fælles beslutningsforslag
RC-B7-0135/2011

    FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om Yemen: forfølgelse af unge lovovertrædere, navnlig sagen om Muhammed Taher Thabet Samoum

16.2.2011

jf. forretningsordenens artikel 122, stk. 5,
til erstatning af beslutningsforslag af:
ALDE (B7‑0135/2011)
PPE (B7‑0142/2011)
Verts/ALE (B7‑0144/2011)
S&D (B7‑0147/2011)
ECR (B7‑0148/2011)

José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Elmar Brok, Cristian Dan Preda, Angelika Niebler, Filip Kaczmarek, Bernd Posselt, Mario Mauro, Bogusław Sonik, Tunne Kelam, Elena Băsescu, Monica Luisa Macovei, Eija-Riitta Korhola, Sari Essayah, Tadeusz Zwiefka, Martin Kastler for PPE-Gruppen
Corina Creţu, Ana Gomes, Richard Howitt, Claude Moraes, Jutta Steinruck for S&D-Gruppen
Marietje Schaake, Marielle De Sarnez, Ramon Tremosa i Balcells, Kristiina Ojuland, Alexandra Thein for ALDE-Gruppen
Frieda Brepoels, Barbara Lochbihler, Franziska Katharina Brantner, Jan Philipp Albrecht, Malika Benarab-Attou, Raül Romeva i Rueda, Heidi Hautala for Verts/ALE-Gruppen
Charles Tannock, Geoffrey Van Orden, Valdemar Tomaševski for ECR-Gruppen


Procedure : 2011/2572(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
RC-B7-0135/2011
Indgivne tekster :
RC-B7-0135/2011
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Europa-Parlamentets beslutning om Yemen: forfølgelse af unge lovovertrædere, navnlig sagen om Muhammed Taher Thabet Samoum

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sin beslutning af 10. februar 2010 om situationen i Yemen[1],

–   der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder (UNCRC) og Den Internationale Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (ICCPR), som Yemen har tiltrådt,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om afskaffelse af dødsstraf, navnlig beslutningen af 7. oktober 2010 om verdensdagen mod dødsstraf[2],

–   der henviser til sin beslutning af 16. december 2010 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2009 og EU's menneskerettighedspolitik[3],,

–   der henviser til Det Europæiske Fællesskabs strategidokument for Yemen for perioden 2007-2013,

–   der henviser til FN's Generalforsamlings UNGA-resolution af 22. december 2010 om vedtagelse af et moratorium for dødsstraf, UNGA-resolution nr. 62/149 af 18. december 2007 om vedtagelse af et moratorium for dødsstraf og UNGA-resolution nr. 63/168 af 18. december 2008 om gennemførelse af UNGA-resolution nr. 62/149,

–   der henviser til Alexandria-deklarationen fra 2008, der opfordrer regeringerne i Mellemøsten og Nordafrika (MENA-landene) til at udstede et moratorium for henrettelser som et første skridt på vej mod afskaffelse af dødsstraffen,

–   der henviser til den reviderede og opdaterede udgave af EU's retningslinjer om dødsstraf, som blev vedtaget af Rådet den 16. juni 2008,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A. der henviser til, at Muhammed Taher Thabet Samoum blev dømt til døden i september 2001 af kriminalretten i Ibb efter at være blevet dømt for et mord, som han angiveligt skulle have begået i juni 1999, hvor han formodentlig var under 18 år; der henviser til, at dødsdommen blev stadfæstet ved en appeldomstol i maj 2005 som følge af, at der ikke forelå en fødselsattest, og at dommen blev stadfæstet af højesteretten i april 2010 og siden er blevet ratificeret af Yemens præsident; der henviser til, at henrettelsen af Muhammed Taher Thabet Samoum oprindelig var planlagt til at finde sted den 12. januar 2011, men blev midlertidigt udsat af den yemenitiske statsadvokatur,

B.  der henviser til, at Fuad Ahmed Ali Abdulla blev dømt til døden efter at være blevet dømt for et mord, som han angiveligt begik, mens han stadig var under 18 år, selv om denne antagelse blev afvist af retten; der henviser til, at hans henrettelse, som var planlagt til at finde sted den 19. december 2010, blev udsat efter henvendelse fra det internationale samfund, navnlig EU, og hans advokat,

C.  der henviser til, at dødsstraffen er den ultimative grusomme, umenneskelige og nedværdigende straf og krænker retten til liv, jf. verdenserklæringen om menneskerettigheder,

D.  der henviser til, at Yemen har tiltrådt såvel UNCRC som ICCPR, der begge udtrykkeligt forbyder henrettelse af en person, som er dømt for en forbrydelse begået mens vedkommende var under 18 år, og til, at anvendelse af dødsstraf på unge lovovertrædere ligeledes er udtrykkeligt forbudt efter artikel 31 i Yemens straffelov,

E.  der henviser til, at snesevis af mennesker blev henrettet i Yemen i 2010; der henviser til, at der ifølge rapporter fra menneskerettighedsorganisationer sidder hundredvis af fanger på dødsgangen i Yemen,

F.  der henviser til, at Yemen ikke råder over tilstrækkelige midler til at fastslå alderen på en sagsøgt, der ikke er i besiddelse af en fødselsattest, herunder de nødvendige retsmedicinske faciliteter og personale,

G. der henviser til, at udviklingen i Yemen giver anledning til alvorlige bekymringer med hensyn til demokrati, menneskerettigheder og domstolenes uafhængighed; der henviser til, at der har været flere tilfælde, hvor journalister og menneskerettighedsforkæmpere er blevet forfulgt; der henviser til, at kvindernes stilling er særlig vanskelig, idet den karakteriseres af en stadig ringere adgang til uddannelse og mangel på aktiv politisk deltagelse,

H.  der henviser til, at EU er stærkt engageret i indsatsen for at afskaffe dødsstraf og stræber efter at opnå en universel accept af dette princip,

I.   der henviser til, at der i 2010 kun er rapporteret om ét land, der har henrettet en ung lovovertræder, hvilket er en nedgang fra tre lande i 2009; der henviser til, at Yemen har gjort betydelige fremskridt i retning af at forbyde anvendelsen af dødsstraf mod unge lovovertrædere; der henviser til, at dette skaber store forhåbninger om, at henrettelse af mindreårige lovovertrædere snart vil være forbudt i hele verden både lovgivningsmæssigt og i praksis,

1.  fordømmer alle henrettelser, uanset hvor de finder sted, og understreger atter, at afskaffelsen af dødsstraffen bidrager til at fremme den menneskelige værdighed og den gradvise udvikling af menneskerettighederne;

2.  opfordrer Yemens præsident og de yemenitiske myndigheder til at standse henrettelsen af Muhammed Taher Thabet Samoum, og opfordrer de yemenitiske myndigheder til at omstøde dødsdommene over Muhammed Taher Thabet Samoum og Fuad Ahmed Ali Abdulla;

3.  opfordrer Yemens regering til at stoppe med at henrette enkeltpersoner for forbrydelser, som de angiveligt har begået, da de var under 18 år, en straf som tilsidesætter såvel yemenitisk ret og Yemens forpligtelser i henhold til internationale menneskerettighedskonventioner;

4.  opfordrer de yemenitiske myndigheder til at overholde artikel 31 i Yemens straffelov, som bestemmer, at personer, der begår forbrydelser, mens de er under 18 år, ikke kan idømmes dødsstraf;

5.  opfordrer indtrængende de yemenitiske myndigheder til at respektere internationalt anerkendte retsgarantier vedrørende mindreårige, såsom ICCPR og UNCRC;

6.  opfordrer de yemenitiske myndigheder til at indføre registrering af alle fødsler og forbedre procedurerne til at fastslå alderen på sagsøgte, som ikke er i besiddelse af en fødselsattest;

7.  understreger behovet for at gennemføre reformer i Yemen, således som det kræves af de mange demonstranter på gaderne, for at forbedre befolkningens levevilkår og sikre frie og retfærdige valg, respekt for menneskerettighederne, navnlig mediefriheden og retten til en retfærdig rettergang og ligebehandling af mænd og kvinder;

8.  opfordrer Rådet og Kommissionen til hurtigt at gennemføre en koordineret og omfattende EU-strategi vedrørende Yemen, specielt efter oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EEAS, regeringerne og parlamenterne i EU's medlemsstater, FN's generalsekretær, formanden for FN's Generalforsamling, regeringerne i FN's medlemsstater samt Yemens regering og præsidenten for Republikken Yemen.