Fælles beslutningsforslag - RC-B7-0236/2011Fælles beslutningsforslag
RC-B7-0236/2011

    FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan

6.4.2011

jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 4,
til erstatning af beslutningsforslag af:
PPE (B7‑0236/2011)
S&D (B7‑0237/2011)
ALDE (B7‑0241/2011)
Verts/ALE (B7‑0242/2011)
GUE/NGL (B7‑0243/2011)

Corien Wortmann-Kool, Pilar del Castillo Vera, Peter Liese for PPE-Gruppen
Marita Ulvskog for S&D-Gruppen
Lena Ek, Fiona Hall, Leonidas Donskis, Jorgo Chatzimarkakis for ALDE-Gruppen
Rebecca Harms, Daniel Cohn-Bendit for Verts/ALE-Gruppen
Marisa Matias, Kartika Tamara Liotard, Bairbre de Brún, Marie-Christine Vergiat for GUE/NGL-Gruppen


Procedure : 2011/2650(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
RC-B7-0236/2011
Indgivne tekster :
RC-B7-0236/2011
Vedtagne tekster :

Europa-Parlamentets beslutning om den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194,

–   der henviser til sin beslutning af 10. maj 2007 om evaluering af Euratom - 50 års europæisk nuklear politik[1],

–   der henviser til sin beslutning af 24. marts 2011 om situationen i Japan, herunder den alarmerende situation på kernekraftværker[2], og til sin beslutning af 7. oktober 1999 om atomulykken i Tokaimura i Japan,[3]

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om 10- og 15-årsdagen for Tjernobyl-atomulykken,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at den omfattende atomulykke på Fukushima Daiichi-kernekraftværket, der skete efter det katastrofale jordskælv og den efterfølgende tsunami den 11. marts 2011 med tusinder af omkomne eller forsvundne personer til følge, ud over de voldsomme materielle ødelæggelser, den forårsagede, har vidtrækkende konsekvenser for sundheden, miljøet og fødevareforureningen, hvis fulde omfang stadig ikke ligger fast;

B.  der henviser til, at denne atomulykke samt tidligere ulykker af denne art i Japan og resten af verden har understreget det forhold, at der mere end nogensinde er behov for at gennemgå tilgangen til nuklear sikkerhed i EU og på verdensplan;

C.  der henviser til, at de mange årsager, navnlig den manglende energiforsyning, til Fukushima Daiichi-ulykken resulterede i en mangel på kølekapacitet og førte til en overophedning af nogle af de nukleare brændselselementer og nedsmeltning af dele af kernereaktoren;

D.  der henviser til, at den 26. april er 25-årsdagen for Tjernobyl-atomulykken, hvis konsekvenser gør sig gældende endnu i dag;

E.  der henviser til, at Euratom-traktaten har været i kraft i mere end 50 år uden nogen væsentlige revisioner,

F.  der henviser til, at Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) i slutningen af 2008 advarede om, at sikkerhedsreglerne for japanske atomkraftværker var forældede, og at et jordskælv på mere end 7,0 på Richterskalaen kunne resultere i et alvorligt problem,

G.  der henviser til, at følgevirkningerne af en nuklear ulykke rækker ud over nationale grænser, og at der derfor er behov for tæt samarbejde, koordinering og informationsudveksling inden for EU og med tredjelande, der grænser op til EU, med henblik på at styrke den nukleare sikkerhed og sikre gennemsigtighed og koordinering i tilfælde af en atomulykke,

H.  der henviser til, at direktivet om nuklear sikkerhed kun opstiller begrænsede rammer for EU-tiltag på dette område, der henviser til, at europæiske og internationale nukleare sikkerhedsstandarder i lyset af disse udviklinger bør være de højest mulige,

I.  der henviser til, at udviklingen af nye nukleare projekter i Hviderusland og Rusland (Kaliningrad-regionen) giver anledning til stor betænkelighed vedrørende atomsikkerhedsstandarderne og overholdelsen af de relevante forpligtelser i henhold til internationale konventioner (såsom Esbo- og Århuskonventionen); der henviser til, at disse betænkeligheder ikke kun angår de medlemsstater, der grænser op til Hviderusland og Kaliningrad-regionen, men også Europa som helhed, hvorfor det er af afgørende betydning, at EU – og herunder de relevante aktører i Kommissionen – handler i fællesskab i overensstemmelse med solidaritetsprincippet,

J.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 6. juli 2010 om EU-strategien for Østersøområdet og makroregioners rolle i den fremtidige samhørighedspolitik anfører, at "at EU-landene i betragtning af den påtænkte udvidelse af udnyttelsen af kernekraft i Østersøområdet skal overholde meget strenge sikkerheds- og miljøstandarder, og at Kommissionen skal føre tilsyn med og overvåge, om den samme fremgangsmåde og de samme konventioner følges i nabolandene, især i de lande, som planlægger at opføre atomkraftværker nær EU's ydre grænser"[4],

K.  der henviser til, at der er et klart behov for en åben offentlig dialog om kerneenergi i alle medlemsstater med henblik på at øge den offentlige opmærksomhed omkring konsekvenserne af kernekraft, inden der træffes nogen politiske beslutninger,

L.  der henviser til, at organiseringen af arbejdet i den nukleare industri i Europa i dag ofte tager form af underleverancer, og til, at der må sørges for uddannelse, navnlig hvad angår farlige eksponeringsniveauer for arbejdstagere og endelig kontrol af driftssikkerhed i de mest kritiske faser af processen,

M.  der henviser til, at Euratomtraktaten blev undertegnet i 1957, og at de forventninger til kerneenergi, som blev udtrykt i Euratomtraktaten for 50 år siden, må tages op til fornyet vurdering,

1.  udtrykker sin solidaritet med ofrene for naturkatastrofen og den atomulykke, der fulgte efter, og sin beundring for alle dem, der har sat livet på spil for at forhindre en atomkatastrofe, såvel som for den solidaritet, det mod og den beslutsomhed, som det japanske folk og landets myndigheder har udvist som reaktion på katastrofen; opfordrer EU og medlemsstaterne til fortsat at yde Japan og katastrofeområderne al nødvendig humanitær, teknisk og finansiel bistand og støtte;

2.  opfordrer de japanske myndigheder, IAEA, og operatøren af Fukushima-kernekraftværket Tokyo Electric Power Company (TEPCO), til at sikre gennemsigtighed i deres aktiviteter og fremlægge nøjagtige tidstro informationer om udviklingen i Fukushima, navnlig hvad angår radioaktivitetsniveauet inden og uden for sikkerhedszonen;

3.  udtrykker sin bekymring over rapporter, hvoraf fremgår, at den driftsansvarlige virksomhed informerede tilsynsmyndighederne om flere inspektionsfejl, kort før den nukleare ulykke i Fukushima fandt sted; opfordrer i lyset af disse potentielle mangler ved tilsynet Kommissionen til at analysere effektiviteten, kompetencerne og uafhængigheden af tilsynsmyndighederne i Europa og foreslå forbedringer, hvor det er nødvendigt;

4.  anmoder Kommissionen om at præcisere Barrosos erklæring, som han fremførte i Europa-Parlamentet den 5. april 2011, om at Kommissionen agter at sænke de maksimalt tilladte niveauer for radioaktiv forurening i fødevarer og foder; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om i henhold til den relevante EU-forordning øjeblikkeligt at vedtage maksimalt tilladte niveauer for radioaktiv forurening i fødevarer i EU i tilfælde af en atomulykke, der ikke bør overstige det niveau, der er fastsat for den mest sårbare del af befolkningen; opfordrer endvidere Kommissionen til at trække de bestemmelser i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 297/2011 af 25. marts 2011[5] tilbage, som tillader import af forurenet foder og fødevarer, der har oprindelse i visse japanske præfekturer, og hvis forurening ikke overstiger de maksimumsniveauer, der er fastsat i forordning (EF) 3954/87;

5.  mener, at EU må foretage en omfattende revurdering af sin tilgang til nuklear sikkerhed under hensyntagen til, at atomkraft fortsat vil indgå i en række medlemsstaters energimiks i mange år fremover, og at der planlægges eller allerede er iværksat opførelse af nye reaktorer; opfordrer medlemsstaterne til i mellemtiden at indføre et moratorium for udvikling og planlægning af nye atomreaktorer, i det mindste så længe stresstestene foretages og evalueres;

6.  mener, at stresstestene, hvis de skal være troværdige, skal være obligatoriske og baserede på fælles og gennemsigtige kriterier, der skal udvikles af Kommissionen sammen med Den Europæiske Gruppe på Højt Plan om Nuklear Sikkerhed og Affaldshåndtering (Ensreg) og uafhængige eksperter; mener, at disse tests skal gennemføres under tilsyn fra EU og overvågning fra uafhængige eksperter, og at de endelige vurderinger skal være klar til offentliggørelse senest i slutningen af 2011;

7.  anmoder i denne forbindelse Kommissionen om senest den 15. april at fremlægge en konkret og præcis tidsplan samt navnene på de uafhængige organer og eksperter, der skal deltage i udarbejdelsen af de præcise kriterier, som finder anvendelse i disse "stresstest";

8.  mener, at disse stresstest navnlig bør omfatte:

· alle eksisterende og planlagte nukleare anlæg, herunder radioaktivt affald og bassiner til brugt brændsel

· en gennemgang af den overordnede "nukleare sikkerhedskultur" (f.eks. offentlige indkøb, udvidelse af sikkerhedszoner, årlige sikkerhedsrapporter og tilvejebringelse af information af offentligheden)

· risici ved menneskeskabte handlinger (f.eks. terrorangreb, cyberangreb og flystyrt), indvirkningerne af ekstraordinære naturfænomener (jordskælv, oversvømmelser, tørke eller andre regionsspecifikke farer), herunder klimaforandringer under hensyntagen til de ekstreme vejrfænomeners øgede hyppighed og voldsomhed;

· den akkumulerede indvirkning af større og muligvis urelaterede katastrofer, såsom strømsvigt og vandmangel, telekommunikationssvigt, katastrofeområdets ufremkommelighed, mandskabsknaphed og pålideligheden af reservefaciliteterne

· sikkerheden omkring kanalerne til brændstofforsyning

· en kombination af sådanne sjældne begivenheder og indsatskapaciteten til at reagere på dem og deres kumulative indvirkning (mangeartet katastrofescenarie)

· andre spørgsmål, der måtte rejses af eksperter;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere "stresstest" på de nukleare anlæg, der er "grundlæggende særligt farlige" på grund af f.eks. deres geografiske beliggenhed (f.eks. i et område med seismisk aktivitet), og mener, at de bør overvåges hurtigst muligt, og at deres konstruktion om nødvendigt bør forbedres, eller at de bør lukkes i henhold til en klar tidsplan;

10.  indskærper, at et negativt resultat af stresstesten af et givent kraftværk bør medføre øjeblikkelig nedlukning af værket;

11.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte alle bestræbelser på at sikre, at disse stresstest samt de heraf resulterende fastsatte nukleare sikkerhedsstandarder og sikkerheds- og affaldshåndteringsstandarder ikke kun bliver anvendt inden for EU, men også for opførte eller planlagte atomkraftværker i nabolande, der grænser op til EU; mener, at disse stresstest bør dække hele produktionskæden, herunder transport og håndtering af affald;

12. påpeger, at Kommissionen i sit forslag fra 2008 om EF-rammebestemmelser for nuklear sikkerhed[6] forspildte chancen for at foreslå fastlæggelse af fælles standarder for at sikre et højt nukleart sikkerhedsniveau; minder om, at Parlamentet i april 2009 stemte for en styrkelse af direktivet om nuklear sikkerhed ved bl.a. at gøre IAEA's sikkerhedsprincipper til lovkrav i stedet for frivillige; beklager, at medlemsstaterne ikke tog Europa-Parlamentets betænkeligheder i betragtning; bekræfter betydningen af ​​et reelt samarbejde om direktivet om nukleart affald og håndtering af brugt brændsel, og opfordrer Rådet til medtage de vigtigste opfordringer fra Europa-Parlamentet;

13.  glæder sig til Kommissionens omfattende gennemgang af EU's atomsikkerhedslovgivning, der skal fremlægges senest ved udgangen af 2011, og af de relaterede lovgivningsforslag, der skal omsætte IAEA's grundlæggende sikkerhedsprincipper til endnu mere detaljerede eller strenge krav på EU-niveau, med henblik på at opnå de højeste sikkerhedsstandarder såvel som en obligatorisk mekanisme til regelmæssig gennemgang af overholdelsen af sikkerhedsstandarderne i medlemsstaterne, ved ekspertvurdering og et uafhængigt udvalg af atomeksperter under Kommissionens vejledning;

14.  finder, at nuklear sikkerhed er et område af betydning for hele EU, og at nærhedsprincippet kun gælder delvist; opfordrer derfor til en revision af Euratom-traktaten med henblik på at styrke EU's beføjelser på dette område, at inddrage Europa-Parlamentet gennem den almindelige lovgivningsprocedure med det formål at opnå større gennemsigtighed og tage hensyn til de fælles energipolitiske målsætninger, der er fastsat i Lissabontraktaten;

15.  opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at atomkraftværker ikke vil blive opført i områder med høj risiko for seismisk aktivitet og oversvømmelser i EU og i nabolandene; mener, at opførelsen af nukleare anlæg ved EU's ydre grænser skal være i overensstemmelse med internationale standarder for nuklear sikkerhed samt for miljø;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at fastholde og styrke de menneskelige ressourcer, kompetencer og arbejdsvilkår, der er nødvendige under et kraftværkers levetid, i nedlukningsfasen og til håndteringen af nukleart affald;

17.  understreger nødvendigheden af, at EU formulerer en strategi ud over sine grænser med en sammenhængende indsats på højeste politiske niveau med det formål at sikre nuklear sikkerhed og tilskynde til et globalt forbud mod at opføre atomkraftværker i områder med høj risiko med en bindende FN-konvention i sidst ende for øje;

18.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage fælles ansvar for styrkelsen af de internationale atomsikkerhedsstandarder og den korrekte gennemførelse i tæt samarbejde med IAEA, Esbokonventionens sekretariat og øvrige relevante internationale organisationer; opfordrer Kommissionen til senest i juni 2011 at fremlægge en inklusiv handlingsplan indeholdende konkrete foranstaltninger til dens gennemførelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til i samarbejde med IAEA at lægge et konstruktivt pres på Hviderusland og Rusland for indtrængende at opfordre dem til at efterleve de internationale sikkerhedsstandarder og samarbejde med internationale eksperter på alle trin i forberedelsen, opførelsen og driften af atomkraftværker; mener, at EU i denne forbindelse bør gøre fuld brug af ekspertisen fra internationale organisationer og organer;

19.  opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af den samlede økonomi ved opførelsen, driften og nedlukningen af atomkraftværker i Europa, herunder aspekter vedrørende statsindgreb i tilfælde af ulykker/nødsituationer, forsikringsforhold, statstilskud og konkurrenceaspekter i forbindelse med det indre marked for energi;

20.  minder i denne forbindelse om den stigende betydning af energieffektivitet og energibesparelser og behovet for at opstille tilstrækkelige lovgivningsmæssige rammer og tilvejebringe den nødvendige støtte til investeringer i vedvarende og bæredygtig energi, energilagring samt for et EU-dækkende elektricitetsnet; mener, at det for at minimere risikoen for afbrydelse af strømforsyningen er essentielt at råde over et moderne, intelligent elektricitetsnet, der muliggør tilførsel fra decentraliserede strømproduktionsanlæg;

21.  understreger især, at de seneste internationale begivenheder har gjort det klart, at det mere end nogensinde før er vigtigt og presserende at nå energibesparelsesmålet på 20 % senest i 2020, herunder med det formål at nedbringe CO2-udslippet; påpeger, at langsigtede mål for energieffektivitet og vedvarende energi også er af afgørende betydning for de økonomiske aktører, og opfordrer til udarbejdelse af en køreplan for 2050, der skal omfatte ambitiøse mål af denne art både frem til 2030 og til 2050;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Euratom samt Ensreg.