Fælles beslutningsforslag - RC-B7-0256/2011Fælles beslutningsforslag
RC-B7-0256/2011

        FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om situationen i Elfenbenskysten

    6.4.2011

    jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 4,
    til erstatning af beslutningsforslag af:
    ECR (B7‑0256/2011)
    Verts/ALE (B7‑0258/2011)
    S&D (B7‑0259/2011)
    PPE (B7‑0260/2011)
    ALDE (B7‑0262/2011)

    Cristian Dan Preda, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Filip Kaczmarek, Michèle Striffler, Dominique Baudis, Bernd Posselt, Alain Cadec, Monica Luisa Macovei, Elena Băsescu, Alf Svensson for PPE-Gruppen
    Véronique De Keyser, Thijs Berman, Harlem Désir, Miguel Angel Martínez Martínez, Kader Arif, Vincent Peillon, Patrice Tirolien for S&D-Gruppen
    Charles Goerens, Marielle De Sarnez, Ramon Tremosa i Balcells, Marietje Schaake, Kristiina Ojuland, Sonia Alfano for ALDE-Gruppen
    Judith Sargentini for Verts/ALE-Gruppen
    Charles Tannock, Jan Zahradil, Geoffrey Van Orden, Ryszard Antoni Legutko, Tomasz Piotr Poręba, Ryszard Czarnecki, Michał Tomasz Kamiński, Adam Bielan for ECR-Gruppen


    Procedure : 2011/2656(RSP)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    RC-B7-0256/2011
    Indgivne tekster :
    RC-B7-0256/2011
    Vedtagne tekster :

    Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Elfenbenskysten

    Europa-Parlamentet,

    –   der henviser til sine tidligere beslutninger om Elfenbenskysten, navnlig beslutningen af 16. december 2010[1],

    –   der henviser til Bamako-erklæringen af 3. december 2000 om demokrati, menneskerettigheder og friheder i den fransksprogede verden,

    –   der henviser til de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd om Elfenbenskysten, navnlig resolution 1946 og 1951 (2010), resolution 1967, 1968 og 1975 (2011),

    –   der henviser til erklæringerne fra næstformanden/den højtstående repræsentant, Baroness Catherine Ashton, om situationen i Elfenbenskysten, og navnlig dem af 3. 10., 12., 19. marts og 1. april 2011,

    –   der henviser til konklusionerne om Elfenbenskysten, der blev vedtaget på Rådets (udenrigsanliggender) 3065. samling den 31. januar 2011,

    –   der henviser til Rådets afgørelse 2011/18/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 om indefrysning af aktiver og udpegelse af yderligere personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger i Elfenbenskysten,

    –   der henviser til beslutningen, der vedtoges i Addis Abeba den 10. marts 2011 af Den Afrikanske Unions freds- og sikkerhedsråd,

    –   der henviser til FN's Sikkerhedsråds erklæringer om Elfenbenskysten af 3. og 11. marts 2011,

    –   der henviser til fælleserklæringen fra medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, der blev offentliggjort den 18. marts 2011 om fordømmelse af vold og krænkelser af menneskerettigheder i Elfenbenskysten,

    –   der henviser til erklæringen fra sin formand Jerzy Buzek den 18. marts 2011 med kravet om, at al vold mod civile i Elfenbenskysten blev bragt til ophør,

    –   der henviser til beslutningen om situationen i Elfenbenskysten, der blev vedtaget den 25. marts 2011 i Abuja af Ecowas' stats- og regeringschefer,

    –   der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution af 25. marts 2011 om nedsættelse af en international undersøgelseskommission til at undersøge krænkelser af menneskerettigheder i Elfenbenskysten, der har fundet sted siden præsidentvalget,

    –   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

    A.  der henviser til, at landet i de seneste fire måneder er sunket i en dyb politisk krise, som følge af at den siddende præsident Laurent Gbagbo nægter at afgive magten til den legitime præsident Alassane Ouattara til trods for, at han har vundet præsidentvalget i november 2010 og blev anerkendt som vinder af det internationale samfund, efter at FN havde kontrolleret resultaterne,

    B.  der henviser til, at de diplomatiske bestræbelser på at finde en fredelig vej ud af det politiske dødvande efter valget, herunder dem af AU, Ecowas og Sydafrikas præsident, ikke har givet resultater,

    C.  der henviser til, at kampene siden midten af februar er intensiveret både i hovedstaden og i den vestlige del af landet med alarmerende indberetninger om stigende anvendelse af tungt artilleri mod civile af styrker,

    D.  der henviser til, at præsident Ouattaras republikanske styrker i de seneste dage har lanceret en omfattende offensiv, der har til formål at etablere hans autoritet, og har overtaget kontrollen med flere vigtige områder, herunder den politiske hovedstad Yamoussoukro og San Pedro - en vigtig havn for kakaoeksport, der henviser til, at styrker, der støtter Ouattara, nu er trængt ind i Abidjan, som har ført til intense kampe med styrker, der er loyale over for den tidligere præsident,

    E.  der henviser til, at hundreder af menneskeliv ifølge FN-kilder er gået tabt i Elfenbenskysten siden december 2010, der henviser til, at det faktiske antal af ofre sandsynligvis er langt højere, da volden, der fandt sted i det indre af landet, ikke altid rapporteres i pressen,

    F.  der henviser til, at angreb, som bevidst er rettet mod FN's fredsbevarende styrker og institutioner udgør krigsforbrydelser, der henviser til FN's mission i Elfenbenskysten (ONUCI) hele tiden har været målet for trusler og angreb fra sikkerhedsstyrker, der støtter Gbagbo, mens den tidligere præsident har anvendt en provokerende retorik med en opfordring til folk om at udøve vold mod FN-styrker og udlændinge, der befinder sig i Elfenbenskysten, der henviser til, at adskillige af FN's fredsbevarende styrker er blevet alvorligt såret eller endda dræbt,

    G.  der henviser til, at der er blevet begået grusomheder i Elfenbenskysten, herunder tilfælde af seksuel vold, tvungne forsvindinger, udenretslige henrettelser og overdreven og vilkårlig brug af magt mod civile, som svarer til forbrydelser mod menneskeheden,

    H.  der henviser til, at Elfenbenskysten i henhold til den erklæring, som landets regering fremsatte den 18. april 2003 i henhold til artikel 12, stk. 3, i Romstatutten, accepterede Den Internationale Straffedomstols (ICC's) jurisdiktion for de forbrydelser, der var begået på dets territorium efter den 19. september 2002, der henviser til, at Elfenbenskysten stadig er genstand for en forundersøgelse af ICC's anklagerens kontor,

    I.  der henviser til, at respekten for retsstaten i Elfenbenskysten fortsat er blevet forværret med øgede begrænsninger for ytringsfrihed, talefrihed og medier,

    J.  der henviser til, at den økonomiske situation i Elfenbenskysten er alvorligt forværret i løbet af de seneste fire måneder, idet Laurent Gbagbo har foretaget ulovlige nationaliseringer i bank- og kakaosektoren samt vilkårlige ekspropriationer af penge og privat ejendom, der henviser til, at IMF for nylig har advaret om de alvorlige negative økonomiske konsekvenser af den nuværende situation i Elfenbenskysten for hele regionen i Vestafrika,

    K.  der henviser til, at det anslås, at 1 million mennesker er blevet fordrevet som følge af et klima præget af terror, der hersker i landet, både internt og i nabolandene som f.eks. Liberia, Ghana, Togo, Mali og Guinea,

    L.  der henviser til, at Kommissionen den 17. marts 2011 femdoblede EU's humanitære bistand til Elfenbenskysten,

    M.  der henviser til, at FN's Sikkerhedsråds resolution 1975 (2011), som blev vedtaget enstemmigt, indtrængende opfordrer Gbagbo til at træde tilbage øjeblikkeligt og kræver, at volden mod civile øjeblikkeligt bringes til ophør, samtidig med at der indføres målrettede økonomiske og rejserelaterede sanktioner mod Gbagbo, hans hustru og tre medarbejdere,

    1.  fordømmer forsøgene fra den tidligere præsident Gbagbo og hans tilhængere på med vold at tilrane sig det ivorianske folks vilje; gentager sin opfordring til Gbagbo om at træde tilbage og straks at overdrage magten til Alassane Ouattara; glæder sig i denne forbindelse over vedtagelsen af resolution 1975 (2011), hvori FN's Sikkerhedsråd fremsatte sin kraftigste erklæring siden begyndelsen af krisen efter valget i Elfenbenskysten, hvor Gbagbo opfordres til øjeblikkeligt at træde tilbage;

    2.  beklager, at der ikke er blevet fundet nogen diplomatisk løsning, herunder dem, som AU har fremsat, og at volden og den væbnede konfrontation har været et tegn på krisen efter valget;

    3.  minder om, at den eneste kilde til demokratisk legitimitet er almindelig valgret, og at valget af Alassane Ouattara afspejler den ivorianske befolknings suveræne vilje, opfordrer indtrængende alle ivorianske institutioner, herunder Elfenbenskystens forsvars- og sikkerhedsstyrker (FDSCI) til straks at anerkende den demokratisk valgte præsident Ouattaras og hans regerings myndighed;

    4.  fordømmer på det kraftigste optrapningen af volden i Elfenbenskysten, navnlig anvendelse af tunge våben mod civile og det deraf følgende betydelige tab af menneskeliv; udtrykker sin dybeste solidaritet med ofrene for uretfærdighederne og volden i Elfenbenskysten og med deres pårørende; understreger, at vold mod civile, herunder kvinder, børn og internationalt fordrevne personer, ikke vil blive tolereret og skal øjeblikkeligt bringes til ophør,

    5.  fordømmer kraftigt krænkelserne af menneskerettigheder og den humanitære folkeret, der angiveligt er begået mod civile, herunder udenretslige henrettelser og seksuel vold; bemærker, at disse handlinger ifølge FN's Sikkerhedsråd kan udgøre forbrydelser mod menneskeheden; udtrykker sin faste modstand mod enhver brug af medier som tilskyndelse til had; opfordrer til ophævelse af alle restriktioner på udøvelsen af retten til ytringsfrihed; fordømmer bortførelsen af fire personer, heriblandt to EU-borgere, fra et hotel i Abidjan beliggende i et kvarter, der kontrolleres af styrker, der støtter Gbagbo, og opfordrer til deres øjeblikkelige frigivelse;

    6.  insisterer på, at der ikke kan være nogen straffrihed, og at der ikke bør spares på indsatsen for at identificere og retsforfølge, også på internationalt plan, alle de ansvarlige for forbrydelser mod civilbefolkningen; glæder sig i denne forbindelse over, at FN's Menneskerettighedsråd har nedsat en undersøgelseskommission; bemærker, at FN's Sikkerhedsråd har påpeget, at ICC kan træffe afgørelse om sin jurisdiktion i forbindelse med situationen i Elfenbenskysten; opfordrer alle aktører i Elfenbenskysten til at samarbejde med disse institutioner, for at retfærdigheden kan ske fyldest; opfordrer EU til at yde al den nødvendige støtte til disse undersøgelser;

    7.  fordømmer på det kraftigste intimidering og obstruktion, der er rettet mod ONUCI og EU;

    8.  glæder sig over de ekstra sanktioner, der omfatter et visumforbud og indefrysning af aktiver, som blev vedtaget af FN's Sikkerhedsråd, Den Afrikanske Union og Rådet for Den Europæiske Union for alle personer og enheder, der modsætter sig den legitime præsidents autoritet, og de beslutninger, der er truffet af Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, som har nægtet handle med den ulovlige regering; understreger, at disse sanktioner stadig skal være i kraft, indtil de retmæssige myndigheder er vendt tilbage til magten;

    9.  glæder sig over, at FN's Sikkerhedsråds resolution 1975 (2011) mindede om tilladelsen, der er givet til ONUCI, til at bruge alle nødvendige midler til at udføre dens mandat til at beskytte civile, herunder med henblik på at forhindre yderligere brug af tunge våben, og som gav udtryk for FN's Sikkerhedsråds fulde støtte til denne indsats; opfordrer i denne forbindelse til en hurtig og betydelig styrkelse af ONUCI's kapacitet for at sikre en effektiv beskyttelse af civile i Elfenbenskysten;

    10.  bemærker, at ONUCI i overensstemmelse med sit mandat allerede har truffet foranstaltninger i Abidjan for at standse brugen af tunge våben og beskytte civilbefolkningen og FN-personale med bistand fra den franske Licorne-styrke på anmodning af FN's generalsekretær;

    11.  glæder sig over og støtter mæglingsforsøgene i Den Afrikanske Unions og Ecowas' regi med henblik på at undgå konfrontation og gentager sine opfordringer til alle politiske kræfter i Elfenbenskysten til aktivt at støtte et fredeligt magtskifte og således undgå yderligere blodsudgydelser; udtrykker sin støtte til AU-planen for en samlet fredelig løsning på krisen, og understreger, at alle afrikanske lande skal vise sammenhold og handle på en samordnet måde, så freden kan blive genoprettet i Elfenbenskysten;

    12.  opfordrer præsident Ouattara til at skabe fred og national forsoning, men minder om, at der ikke er nogen forældelsesfrist for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden;

    13.  er dybt bekymret over den forværrede humanitære situation i Elfenbenskysten og i nabolandene, især i Liberia; opfordrer alle aktører i Elfenbenskysten til at sikre en sikker og uhindret adgang til alle dele af landet for humanitære organisationer på stedet; glæder sig over den forpligtelse, som EU har givet, som kommissær Georgieva har givet udtryk for, til at hjælpe med at løse den humanitære krise;

    14.  understreger behovet for en hurtig international politisk indsats for at løse den humanitære situation i Elfenbenskysten og forebygge en ny migrationskrise i regionen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at koordinere deres indsats med andre internationale donorer; opfordrer det internationale samfund til at opfylde tilsagnene om humanitær bistand for at imødekomme de presserende behov hos befolkningen i Elfenbenskysten og dets nabolande;

    15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's Sikkerhedsråd og FN's generalsekretær, ONUCI, Den Afrikanske Unions institutioner, Ecowas, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, medlemsstaters regeringer og Elfenbenskystens valgte præsident Alassane Ouattara.