FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om aftalen mellem EU og Marokko vedrørende gensidige liberaliseringsforanstaltninger for landbrugs- og fiskeriprodukter (2012/2522(RSP)
13.2.2012
til erstatning af beslutningsforslag fremsat af grupperne:
Verts/ALE (B7‑0047/2012)
GUE/NGL (B7‑0055/2012)
José Bové, Yannick Jadot, Raül Romeva i Rueda for Verts/ALE-Gruppen
Paul Murphy, Willy Meyer, Jacky Hénin, Patrick Le Hyaric, Younous Omarjee, Kartika Tamara Liotard, Marisa Matias, Takis Hadjigeorgiou, Søren Bo Søndergaard, Marie-Christine Vergiat, Miguel Portas, Helmut Scholz, Kyriacos Triantaphyllides, Sabine Lösing for GUE/NGL-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om aftalen mellem EU og Marokko vedrørende gensidige liberaliseringsforanstaltninger for landbrugs- og fiskeriprodukter (2012/2522(RSP)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til forslag til Rådets afgørelse (15975/2010),
– der henviser til udkast til aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko om gensidige liberaliseringsforanstaltninger for landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter, fisk og fiskeriprodukter, erstatning af protokol nr. 1, 2 og 3 og bilagene hertil og ændring af Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side (15974/2010),
– der henviser til FN’s resolution 1754, 1783, 1813 og 1920 samt alle tidligere FN-resolutioner, hvori der henvises til konflikten i Vestsahara som et afkoloniseringsproblem, hvis løsning skal bære baseret på det sahrawiske folks ret til selvbestemmelse,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,
A. der henviser til, at Barcelonaprocessen, der blev påbegyndt i 1995, førte til associeringsaftaler mellem EU og en halv snes lande i det sydlige Middelhavsområde;
B. der henviser til, at formålet med Barcelonaprocessen var at udbygge dialog og samarbejde og dermed etablere et område med fred, sikkerhed og stabilitet;
C. der henviser til, at Rabat-køreplanen fra 2005 fokuserede på at fremme indgåelsen af frihandelsaftaler og yderligere liberalisering, snarere end på en afbalanceret udvikling af regionen til fordel for arbejdstagere, smålandbrugere og de fattige;
D. der henviser til, at Vestsahara ikke en del af Marokko og hverken eksplicit eller implicit må inkluderes i nogen aftale, som EU undertegner med Kongeriget Marokko; der henviser til, at Domstolen har bekræftet, at Unionen er bundet af folkeretten i alle sine forehavender, og at en inkludering af Vestsahara i aftalen ville udgøre en overtrædelse af folkeretten;
E. der henviser til, at USA's frihandelsaftale med Marokko ikke omfatter Vestsahara, hvilket bekræftes af den amerikanske handelsrepræsentant, Robert Zoellick, i hans skrivelse af 20. juli 2004 til Repræsentanternes Hus;
F. der henviser til, at de seneste begivenheder i Nordafrika og Mellemøsten har afsløret EU’s politik over for landene i det sydlige Middelhavsområde som værende en elementær fiasko;
G. der henviser til, at hovedretningslinjerne for EU’s handelspolitik over for det sydlige Middelhavsområde skal være at fremme fred, social sikkerhed og social stabilitet gennem regional integration, bæredygtig udvikling og risikospredning af økonomierne i landene i det sydlige Middelhavsområde med henblik på at forbedre deres befolkningers levestandard;
H. der henviser til, at det arabiske forårs revolutioner har vist, at det første, der skal tages hånd om inden for ethvert politikområde mellem EU og landene i det sydlige Middelhavsområde, er de demokratiske mangler;
I. der henviser til, at suverænitet og fødevaresikkerhed, bevarelse af økosystemer og styrkelse af den økonomiske og sociale sammenhængskraft inden for primærsektoren, såvel i EU-lande som i tredjelande, fordrer, at den internationale handel drejes væk fra den konkurrencetænkning, der fører til multinationale selskabers økonomiske dominans og koncentration af rigdomme hos disse selskaber;
J. der henviser til, at der i handelsforbindelserne med Marokko bør tages hensyn til landets behov, hvad angår økonomi og udvikling af landdistrikterne, navnlig de små og mellemstore producenters behov i både Marokko og EU, og at Europa-Parlamentet derfor anerkender den betydelige rolle, som familielandbrug og småfiskeri udgør, behovet for at fremme bæredygtigt landbrug og fiskeri, bevare naturressourcer, miljøet i landdistrikterne, havmiljøet og fiskebestandene, især gennem en fornuftig vandforvaltning, og ved at undgå store monokulturer;
K. der henviser til, at fremmede investorers land grabbing i betydelig grad er blevet forøget gennem de seneste år med negative konsekvenser for lokalsamfundene;
L. der henviser til, at der skal skabes flere bæredygtige jobmuligheder inden for Marokkos landbrug, fiskeri og hertil knyttede sektorer, med understregning af den betydelige rolle, som familie- og bondebrug udgør, respekten for arbejdstagerrettigheder og forsøg på at udvide fødevareforarbejdningsindustrien for dermed at øge jobmulighederne og dermed skabe kvalificerede, sikre, velbetalte og fagforbundsorganiserede arbejdspladser;
M. der henviser til, at der skal fokuseres særligt på kønsaspektet ved at skabe flere anstændige job for kvinder og ved at fremme mulighederne for at forene familieliv og arbejdsliv for mænd og kvinder;
N. der henviser til, at frugt- og grøntsektoren har stor betydning i mange landdistrikter i EU’s sydlige lande, især Spanien, Portugal, Grækenland og Frankrig, hvor den økonomiske og sociale krise har nået et alarmerende omfang;
O. der henviser til, at en bæredygtighedsvurdering om en fuldt udbygget frihandelszone i Middelhavsområdet, som Manchester Universitet udarbejdede på bestilling af GD Handel, forudser stigende sociale vanskeligheder og ubæredygtig miljøbelastning, navnlig i de første ti år af zonens eksistens;
P. der henviser til, at forlængelsen af protokollen til EU’s fiskeriaftale med Marokko blev afvist af Europa-Parlamentet den 14. december 2011;
1. er modstander af aftalen mellem EU og Marokko vedrørende gensidige liberaliseringsforanstaltninger for landbrugs- og fiskeriprodukter såvel som af ethvert skridt i retning af indgåelse af frihandelsaftaler med landene omkring Middelhavet; er af den mening, at indgåelsen af en frihandelsaftale vil være til ulempe for smålandbrugere, arbejdstagere og unge samt for miljøet både i landene i det sydlige Middelhavsområde og i EU;
2. opfordrer indtrængende Kommissionen til at indlede en ny forhandlingsrunde med et klart mandat til at imødegå behovet for en bæredygtig økonomisk og social udvikling, fødevaresuverænitet og ‑sikkerhed i både Marokko og EU-landene med sikring af gensidige fordele og undgåelse af konkurrence blandt producenterne på begge sider af Middelhavet;
3. fastholder, at indsatsen skal koncentreres om at styrke nord-syd- og syd-syd-udviklingssamarbejde og regional integration, når der træffes økonomiske og handelsrelaterede beslutninger, og om at forbedre merværdikæden inden for de forskellige lande, således at der kan skabes rimelige produktions- og forbrugsmønstre;
4. anser det for essentielle elementer i forhandlingerne, at de foregår på lige fod og med inddragelse af alle interesseparter, fagforeninger, små og mellemstore landbrugsorganisationer og småfiskeri-organisationer, hvis der skal skabes vellykkede handelsforbindelser til gavn for arbejdstagerne, smålandbrugerne, fiskerne og de unge; fastholder derfor, at beskyttelse af naturressourcer, tilstrækkelig betaling til producenter, anstændig løn, skabelse af bæredygtige arbejdspladser, som vil skabe stabilitet for de lokale markeder og bevare miljøet, udgør nøgleelementer, som resultaterne af enhver frihandelsaftale skal vurderes i forhold til;
5. udtrykker bekymring over, at 1,5 millioner børn i skolealderen ifølge de seneste UNICEF-rappporter fortsat nægtes retten til uddannelse i Marokko, og at der stadig praktiseres børnearbejde, især i landdistrikter, og frygter, at en voksende, eksportorienteret produktion vil kunne underminere alle bestræbelser på at komme denne ulovlige praksis til livs;
6. understreger behovet for flere grundigt gennemførte, uafhængige bæredygtighedsvurderinger, der omfatter alle større interesseparter, fagforeninger, små og mellemstore landbrugeres organisationer og småfiskeri-organisationer, med henblik på at undgå negative konsekvenser for befolkningerne i landene i det sydlige Middelhavsområde og i EU’s mest udsatte økonomier;
7. er af den overbevisning, at Vestsahara i henhold til folkeretten ikke kan omfattes af nogen aftale, som EU indgår med Kongeriget Marokko, men mener samtidig, at der bør åbnes mulighed for separate aftaler med Vestsaharas befolkning, indgået gennem dennes legitime repræsentanter, såfremt de ønsker at følge denne kurs;
8. understreger atter, at Marokkos suverænitet over Vestsahara aldrig er blevet anerkendt i folkeretten, hvilket fremgår af udtalelsen fra Den Internationale Domstol i Haag af oktober 1975; konstaterer, at Marokko ulovligt holder Vestsahara besat og derfor ikke har nogen legitim suverænitet over territoriets naturressourcer; opfordrer EU til at kræve, at Kongeriget Marokko respekterer folkeretten vedrørende udnyttelse af naturressourcerne i Vestsahara;
9. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, medlemsstaterne, FN's 24-magtsudvalg (specialgruppen for afkolonisering), regeringen i Marokko og regeringen i Den Demokratiske Arabiske Republik Sahara (DARS).