FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om den seneste udvikling i Egypten:

15.2.2012

jf. forretningsordenens artikel 122, stk. 5,
til erstatning af beslutningsforslag af:
PPE (B7‑0079/2012)
ECR (B7‑0082/2012)
S&D (B7‑0084/2012)
Verts/ALE (B7‑0085/2012)
ALDE (B7‑0087/2012)

Cristian Dan Preda, Elmar Brok, Mario Mauro, Ria Oomen-Ruijten, Hans-Gert Pöttering, Bernd Posselt, Filip Kaczmarek, Csaba Sógor, Laima Liucija Andrikienė, Roberta Angelilli, Tunne Kelam, Monica Luisa Macovei, Elena Băsescu, Eija-Riitta Korhola, Sari Essayah, Zuzana Roithová, Sergio Paolo Francesco Silvestris, Giovanni La Via, Eduard Kukan, Lena Kolarska-Bobińska, Bogusław Sonik, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė for PPE-Gruppen
Véronique De Keyser, Kristian Vigenin, Pino Arlacchi, Liisa Jaakonsaari, Rovana Plumb for S&D-Gruppen
Marietje Schaake, Sonia Alfano, Louis Michel, Kristiina Ojuland, Robert Rochefort, Ramon Tremosa i Balcells, Edward McMillan-Scott, Marielle De Sarnez, Graham Watson, Izaskun Bilbao Barandica, Antonyia Parvanova, Jelko Kacin for ALDE-Gruppen
Franziska Katharina Brantner, Hélène Flautre, Frieda Brepoels, Nicole Kiil-Nielsen, Margrete Auken, Raül Romeva i Rueda, Rui Tavares, Judith Sargentini, Barbara Lochbihler for Verts/ALE-Gruppen
Charles Tannock, Peter van Dalen, Ryszard Antoni Legutko, Tomasz Piotr Poręba, Ryszard Czarnecki for ECR-Gruppen
Bastiaan Belder, Jaroslav Paška

Europa-Parlamentets beslutning om den seneste udvikling i Egypten

Europa-Parlamentet,

– der henviser til sine tidligere beslutninger om Egypten, navnlig beslutningen af 17. november 2011 om Egypten, især sagen om bloggeren Alaa Abdel-Fattah[1],

– der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Egypten er part i,

– der henviser til udtalelserne fra Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, af 2. februar 2012 om tragedien på fodboldstadionet i Egypten, og af 1. februar 2012 om den fortsatte hårde linje over for Egyptens civilsamfund,

– der henviser til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Egypten fra 2004 og handlingsplanen, der blev vedtaget i 2007,

– der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet for Udenrigsanliggender af 10. oktober 2011 og konklusionerne om Egypten fra Det Europæiske Råds møde den 23. oktober 2011,

– der henviser til den fælles meddelelse "En ny tilgang til nabolande i forandring" af 25. maj 2011 fra Kommissionen næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget,

– der henviser til udviklingen af den europæiske naboskabspolitik (ENP) siden 2004 og navnlig til Kommissionens statusrapporter om gennemførelsen heraf,

– der henviser til den fælles meddelelse om "et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde" fra Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant til Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget,

– der henviser til EU's retningslinjer om menneskerettighedsforkæmpere af 2004 som ajourført i 2008,

– der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5,

A.  der henviser til, at situationen i Egypten er alarmerende; der henviser til, at etableringen af et udvalg, der skal se på de civile institutioner og ngo’er med sigte på at stramme den retlige kontrol med udenlandsk finansiering af civilsamfundsorganisationer og politiske bevægelser, blev annonceret i oktober 2011, og til, at der efterfølgende blev sendt en anmodning til centralbanken om at overvåge alle banktransaktioner til og fra ngo’er; der henviser til, at kontorerne i ti udenlandsk finansierede organisationer blev ransaget, og at disse organisationer blev undersøgt og derefter forbudt af de væbnede styrkers øverste råd (SCAF) den 29. december 2011; der henviser til, at Egyptens militærregering den 5. februar 2012 meddelte, at det ville anlægge sag mod 19 amerikanske statsborgere og 24 øvrige personer som led i efterforskningen af en kriminalsag om den udenlandske finansiering af ikke-kommercielle organisationer, som er aktive i Egypten; der henviser til, at egyptiske dommere efterforsker påstande om ulovlig finansiering af prodemokratiske ngo'er og politiske bevægelser, og til, at 44 tiltalte personer, herunder 19 amerikanere, 14 egyptere, 5 serbere, 2 tyskere, 2 libanesere, 1 jordaner og 1 palæstinenser har fået deres sag henvist til den strafferetlige domstol i Cairo og blevet beordret til ikke at forlade landet;

B.  der henviser til, at ngo'erne også anklages for at etablere og drive kontorer i Egypten uden statslig godkendelse, til trods for, at de egyptiske myndigheder i mere end fem år ikke har reageret på de ansøgninger om registrering, som disse organisationer har indgivet i overensstemmelse med de relevante bestemmelser; der henviser til, at disse beskyldninger er kulminationen på et eskalerende retsligt overgreb på nationale og internationale ngo'er i Egypten – en tilgang, som er i strid med den internationale menneskerettighedslovgivning og undergraver bestræbelserne på at fremme demokratiske værdier og sikre menneskerettighederne;

C.  der henviser til, at mindst 74 mennesker blev dræbt og flere hundrede såret efter sammenstødene brød ud i forbindelse med en fodboldkamp i Port Said mellem Cairo-klubben Al Ahly og den lokale klub Al Masr;

D.  der henviser til, at politiets reaktion på sammenstødene var forbavsende passiv; der henviser til, at vrede og spekulation over, hvorvidt sammenstødene var politisk motiverede, sammenholdt med krav om at sætte en stopper for militærregimet, resulterede i gadedemonstrationer, som i dagene efter tragedien på fodboldstadionet protesterede mod enhver form for diktatur, uanset om militært eller andet, hvilket resulterede i flere dødsfald og tilskadekomne; der henviser til, at politiet fortsat anvender tåregas, blyhagl og gummikugler mod demonstranter;

E.  der henviser til, at Egyptens vicesundhedsminister, Hesham Sheiha, kaldte tragedien på stadionet for den største katastrofe i Egyptens fodboldhistorie; der henviser til, at SCAF beordrede helikoptere til at bringe sårede spillere og fans fra gæsteholdet til et militærhospital; der henviser til, at sport navnlig i overgangstider og tider med social uro bør spille en samlende rolle, som kan give befolkningen en fornemmelse af normalitet og bane vejen for forsoning mellem splittede samfund;

F.  der henviser til, at den europæiske naboskabspolitik og reformerne på menneskerettighedsområdet – og mere specifikt kvinders rettigheder – kun vil opnå vellykkede resultater, hvis civilsamfundet engagerer sig i gennemførelsen af de relevante politikker;

G.  der henviser til, at SCAF har fulgt en kontroversiel dagsorden, eftersom undtagelsesbestemmelserne endnu ikke er fuldt afskaffet og fortsat kan anvendes i forbindelse med "voldeligheder", som er et begreb der kan fortolkes bredt og anvendes tilfældigt; der henviser til, at der ifølge internationale og nationale organisationer ikke er sket nogen forbedringer med hensyn til beskyttelsen af menneskerettigheder i Egypten gennem de seneste ti måneders militærregime; der henviser til, at civile fortsat bliver retsforfulgt ved militære domstole, og at bloggere, journalister og menneskerettighedsforkæmpere udsættes for direkte eller indirekte chikane, hvilket har øget spændingerne og givet næring til yderligere folkelige protester; der henviser til, at SCAF ikke har foretaget undersøgelser af beretninger om seksuelle overgreb på kvindelige demonstranter, herunder de såkaldte "mødomstests", dødstrusler og andre tilsidesættelser af menneskerettighederne;

H.  der henviser til, at det Muslimske Broderskabs politiske parti Frihed og Retfærdighed ved valget til folkeforsamlingen, som blev afholdt i perioden fra november 2011 og januar 2012, vandt 47 % af stemmerne, og at det salafistdominerede Al Nour-parti vandt 25 %, hvilket resulterede i et fald i antallet af kvindelige parlamentsmedlemmer fra 64 til 8; der henviser til, at valget til præsidentposten forventes at finde sted i juni; der henviser til, at ingen internationale institutioner, herunder EU, er blevet indbudt til at overvåge valget;

I.  der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har opfordret til ophævelse af den undtagelsestilstand, som har været i kraft siden 1981, styrkelse af demokratiet og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Egypten; der henviser til, at Den Europæiske Union gentagne gange har givet udtryk for, at den går ind for religions-, samvittigheds- og tankefrihed, og har understreget, at regeringerne i hele verden er forpligtet til at garantere disse frihedsrettigheder;

1.  giver udtryk for sin solidaritet med det egyptiske folk i denne yderst vigtige overgangsperiode til demokrati i landet; opfordrer de egyptiske myndigheder til at sikre fuld overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder kvinders rettigheder, religions-, samvittigheds, og tankefrihed, beskyttelse af mindretal, forbud mod forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering, presse- og mediefrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, retfærdig rettergang samt tale- og ytringsfrihed, eftersom disse rettigheder er afgørende elementer i et velforankret demokrati;

2.  opfordrer til at frafalde den strafferetlige tiltale mod ngo'erne og de politiske bevægelser omgående; opfordrer de egyptiske myndigheder til at sikre, at enhver form for inspektion af indenlandske eller udenlandske civilsamfundsorganisationer gennemføres under fuld gennemsigtighed og på et upartisk grundlag, og til at overholde de relevante juridiske procedurer og internationale standarder på menneskerettighedsområdet og på området for de grundlæggende frihedsrettigheder; er af den opfattelse, at denne taktik udgør en alvorlig tilsidesættelse af foreningsfriheden i henhold til artikel 22 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; opfordrer de egyptiske myndigheder til at vedtage en ny foreningslov i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder og i tæt samarbejde med ngo’er, menneskerettighedsgrupper og prodemokratiske grupper; udtrykker sin fulde støtte til det engagement og det betydningsfulde kvalitetsarbejde, som disse organisationer udfører til støtte for civilsamfundet og det egyptiske folk med henblik på at fremme fred, demokrati og menneskerettigheder;

3.  beklager det store tab af menneskeliv og det store antal af sårede i Port Said og udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier; kræver en uafhængig undersøgelse af de begivenheder, der førte til tragedien, og at de ansvarlige herfor retsforfølges;

4.  er bekymret over beskyldningerne om, at sammenstødene var politisk motiverede, og opfordrer de egyptiske myndigheder til hurtigst muligt at iværksætte en uafhængig undersøgelse af begivenhederne den 1. februar 2012;

5.  giver udtryk for sin stærke støtte til reformer, som fører til demokrati, indførelse af retsstatsprincippet og social retfærdighed i Egypten, i overensstemmelse med det egyptiske folks ønsker; gentager sin opfordring til fuldstændig at ophæve undtagelsestilstanden i Egypten; understreger endnu engang vigtigheden af god forvaltningspraksis, bekæmpelse af korruption og overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Egypten, og opfordrer til en præcisering af den konstitutionelle proces samt tidsfristen og principperne for denne, for at sikre, at enhver forfatningsmæssig bestemmelse er omfattende og inklusiv og ikke levner nogen mulighed for forskelsbehandling mod nogen i det egyptiske samfund; understreger endnu engang behovet for hurtigst muligt at tildele den overordnede magt til en demokratisk valgt civil regering;

6.  understreger betydningen af, at der afholdes frie, retfærdige og gennemsigtige valg og opfordrer EU og medlemsstaterne til fortsat at støtte og bistå de egyptiske myndigheder, politiske partier og civilsamfundet i deres bestræbelser på at opnå dette mål; opfordrer SCAF til at tillade uafhængige observatører at overvære og overvåge det forestående præsidentvalg; opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til at fremme oprettelsen af en taskforce under deltagelse af Europa-Parlamentet med henblik på at støtte den demokratiske overgangsproces, i tråd med anmodningen fra aktørerne for demokratisk forandring, navnlig hvad angår afholdelse af frie og demokratiske valg og institutionsopbygning, herunder opbygning af uafhængige domstole;

7.  glæder sig over løsladelsen af de fængslede bloggere Alaa Abd El-Fattah og Maikel Nabil Sanad; gentager sin opfordring til de egyptiske myndigheder om at garantere, at ingen blogger, journalist eller menneskerettighedsforkæmper bliver udsat for direkte eller indirekte chikane og intimidering i landet; bifalder løsladelsen af politiske fanger, men gentager, at de slet ikke skulle være stillet for en militærdomstol; mener, at de pågældende fanger derfor burde være blevet frifundet i stedet for benådet;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og de egyptiske myndigheder.

 

 

• [1]  Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0518.